30. november 2020
Avnstrup har ikke været nogen forbedring i forhold til Sjælsmark - nærmest tværtimod. Familierne bliver mere og mere frustrerede, og i forbindelse med Udlændingestyrelsens besøg på centret i onsdags blev der arrangeret en fredelig demonstration. Børnenes trivsel er ikke blevet bedre, efter at familierne blev rykket fra Sjælsmark til Avnstrup, mener beboerne.

Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Avnstrup har ikke været nogen forbedring i forhold til Sjælsmark - nærmest tværtimod. Familierne bliver mere og mere frustrerede, og i forbindelse med Udlændingestyrelsens besøg på centret i onsdags blev der arrangeret en fredelig demonstration. Børnenes trivsel er ikke blevet bedre, efter at familierne blev rykket fra Sjælsmark til Avnstrup, mener beboerne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ud af Sjælsmark, og hvad så?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ud af Sjælsmark, og hvad så?
Debat - 27. oktober 2020 kl. 10:22

Af Kirsten Parbst
Storevang 40, Birkerød

Medlem af Bedsteforældre for Asyl

Som følge af stigende mistrivsel blandt børnene i Sjælsmark gennemførte Røde Kors i slutningen af 2018 og januar 2019 en psykologisk screening af 56 Sjælsmark-børn. Resultatet af screeningen var særdeles alarmerende og skabte stor debat i medierne.

Rapporten konkluderede, at 61 procent af de screenede børn opfyldte kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og Røde Kors' psykologer anbefalede derfor bl.a., at man iværksatte en indsats inden for tre overordnede områder:

n Bedre udviklingsmuligheder
n Styrkelse af forældrerollen

n Normalisering af familielivet.

Det betød, at familierne skulle have mulighed for at være familier og gøre de ting sammen, som familier normalt gør, f.eks. lave deres egen mad.

Den nuværende regerings tre støttepartier forlangte, at børnefamilierne skulle ud af Sjælsmark, således at ovenstående punkter kunne opfyldes. Udenrigs- og integrationsminister Tesfaye (S) lovede hurtigt efter regeringsovertagelsen at finde en løsning på problemet. I første omgang blev det dog kun til, at familierne ikke længere var tvunget til at spise i kantinen, men kunne hente maden hjem på værelserne, hvor der hverken måtte være køleskab eller opvarmningsmuligheder.

I efteråret 2019 blev det så omsider besluttet, at familierne skulle flyttes til Avnstrup. Udflytningen afhang dog af forskellige ombygninger af udflytningsstedet. Bl.a. skulle køkkenfaciliteterne forbedres, så løftet til familierne om, at de fremover selv skulle stå for madlavning, kunne opfyldes.

Halvandet års ventetid
Udflytningen startede primo juli, og i slutningen af august ankom den sidste familie til Avnstrup. Alt skulle herefter være parat til, at familielivet kunne blive normaliseret. Men køkkenerne er indrettet med induktionsplader, som kræver specielle pander og gryder. Man har heller ikke fundet ud af, om familierne skal have udleveret pakker med diverse råvarer, eller om de selv skal kunne købe madvarerne. Derfor er familierne stadig nødt til at hente mad i kantinen, og forholdene i Avnstrup er således ikke anderledes end i Sjælsmark. Tesfaye har fornylig udtalt, at man forhåbentlig vil få løst problemet i sommeren 2021. Dvs. der i bedste fald vil være gået mere end halvandet år, siden familierne fik løfte om, at de ville få lov til at lave deres egen mad. Det er en ualmindelig arrogant, inhuman og ligegyldig måde at behandle svage medmennesker på.

Avnstrup er et tidligere tuberkulosehospital. Det ligger smukt omgivet af skov og grønne områder, men meget langt væk fra det omliggende samfund. Da familierne ikke modtager penge, har de ingen mulighed for at tage på småture eller deltage i aktiviteter udenfor Avnstrup. Det gælder f.eks. deltagelse i undervisningstilbud til unge over den skolepligtige alder.

Nogle af børnene går i skoler i lokalområdet, men størsteparten går i Røde Kors skolen i Lynge. Det betyder en transporttid på to timer om dagen.

Mental tortur
I Sjælsmark var der meldepligt tre gange om ugen. I Avnstrup skal familierne melde sig to gange om dagen, kl. 10 om morgenen og kl. 22 om aftenen. Hvis man glemmer at melde sig, bliver det indberettet. Beboerne føler dette som en form for mental tortur.

Avnstrup har således ikke været nogen forbedring i forhold til Sjælsmark - nærmest tværtimod. Familierne bliver mere og mere frustrerede, og i forbindelse med Udlændingestyrelsens besøg på centret i onsdags blev der arrangeret en fredelig demonstration, hvor der blev overrakt en liste med følgende krav og håb:

1. Udflytning til normale boliger.

2. Genoptagelse af familiernes asylsager og midlertidig opholdstilladelse til de udsendelseshindrede familier, så børnene kan påbegynde et normalt liv.

3. Psykologisk screening af børnene for at vurdere, hvor meget deres mistrivsel er steget, og hvilke tiltag der må ske.

4. Folkeskoletilbud til samtlige afviste asylbørn og ret til forberedende og videregående uddannelse.

5. Ophævelse af meldepligten to gange dagligt, så familierne i hverdagen kan bevæge sig udenfor Avnstrup og lettere opsøge hjælpeorganisationer og besøge venner og slægtninge.

6. Genindførelse af kontante ydelser eller arbejdstilladelse til forældrene, så familierne selv kan stå for madindkøb, transport, børnetøj og forlystelser.

Tør ikke rejse hjem
Nogle af familierne i Avnstrup samarbejder med myndighederne om hjemsendelse, men landene, de kommer fra, nægter - ligesom Danmark - at hjemtage egne statsborgere. Andre tør ikke rejse tilbage til hjemlandet af frygt for repressalier. Så alt i alt er situationen fastlåst på ubestemt tid. Spørgsmålet er så: Hvor mange år kan Danmarks samvittighed bære at opbevare medmennesker i lejre under så nedværdigende og umenneskelige forhold?

Hver eneste beboer på danske asylcentre koster det samfundet 300.000 kr. om året. Mange af de voksne beboere er stadig ressourcestærke og ønsker kun at være en del af samfundet og tjene til deres eget ophold, men hvor længe varer det, inden de også sidder og kigger apatisk ind i væggen og lader sig fodre som dyr i zoologiske haver? Mange af børnene er født i Danmark, og de, der går i folkeskolen, ønsker mest af alt at få samme tilværelse som deres danske skolekammerater, der hver dag kan gå hjem til et normalt dansk familieliv.

Et af Røde Kors' argumenter for at udarbejde ovennævnte rapport lød således: »En af vores fremmeste opgaver er at passe på børnene«. Og det er jo netop de ord, som statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte, da hun udråbte sig selv til børnenes statsminister.

Men det gælder måske kun for kristne, hvide børn?

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?