24. oktober 2020
Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, sammen med Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter i september 2019. Efter måneders forhandlinger er regeringen tæt på en politisk aftale om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
gallery icon

Se billedserie

Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, sammen med Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter i september 2019. Efter måneders forhandlinger er regeringen tæt på en politisk aftale om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Foto: Susanne Anette Andersen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tal pænt, vær høflige og tag jer pænt af de gamle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tal pænt, vær høflige og tag jer pænt af de gamle
Debat - 14. oktober 2020 kl. 07:59

Af Poul Joachim Stender, sognepræst, Kirke Saaby og Kisserup Sogn

Vi gør ikke nok for de gamle. Else, der blev pint på plejehjemmet i Aarhus, er blevet glemt. Men er plejehjemmene kommet til at fungere bedre efter sommerens afsløringer af, hvor dårligt det står til med behandlingen af de gamle? En kvinde fortalte mig for nyligt om den intelligente ble, som hendes mor var blevet påtvunget. Den bippede, når den var blevet tung. Men problemet var, at man lod den bippe. Kvindens yngste barnebarn havde engang sagt til hende: »Hvorfor siger mormor aldrig andet end bip bip bip bip«?

Tendensen er, at man alt for mange steder fortsat ikke spørger de gamle om, hvad de drømmer om, hvordan de har det, hvad de mener? Man lader bleen bippe, måler temperatur og blodtryk og skruer op for den beroligende medicin. Det er nemmere og hurtigere end at tale med de gamle.

Der er rørende enighed om, at alt ville blive bedre i de beskyttede boliger og på plejehjemmene, hvis bare der blev tilført flere penge til de gamle. Det er sandt. Der spares ublufærdigt og skammeligt. Men der er også tale om en værdikrise. De, der tager sig af de gamle, trænger ofte til at blive opnormeret i deres respekt for alderdommen, i deres omsorg og nænsomhed, i deres sprog og ikke mindst i, at et arbejde på et plejehjem også er et kald. Man arbejder, og det gælder også i alle andre fag, fordi man i sit job kan udføre en kærlighedsgerning, der er lønnen værd i sig selv.

Ingen kommer til undsætning
Hvem kommer de gamle til udsætning? Ingen! Alle er i øjeblikket sygeligt optaget af sexistiske krænkelser. Men ligesom det er gået over gevind med vores manglende opmærksomhed på de gamles vilkår, er sexisme-forfølgelsen gået over gevind.

Dag efter dag står grædende mænd foran tv-kameraer og bekender seksuelle tilnærmelser for flere årtier siden. Så tilgiv da udenrigsministeren Jeppe Kofod og den tidligere radikale leder Morten Østergaard og en masse andre mænd. Man mærker, at kristendommen er på tilbagetog i Danmark. Er der ikke noget, der hedder tilgivelse? Tilgivelse er det allervigtigste i kristendommen. Men i disse krænkelsens tider virker det, som om tilgivelse ikke eksisterer som en mulighed.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at sex- isme er modbydeligt og skal undgås på alle arbejdspladser. Men måske er der slet ikke tale om, at de anklagede sexistiske mænd er sexister. De er ubehøvlede, ligesom kvinderne også er det. Et produkt af et samfund, hvor dannelsen er i frit fald, og hvor de gamle bliver overset.

Tag jer af de gamle i slægten
Hver dag krænkes mennesker af udannede folk. Og blandt krænkerne er der også mange kvinder. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Og det bedste indgreb mod sexisme er, at alle kvinder og mænd opdrager sig selv og deres børn til at tale pænt, være høflige og tage sig af de gamle i slægten. Respekt for hinanden og alderdommen er i høj grad også noget, kristendommen lærer os.

Der er ingen tvivl om, at der lige nu sidder mænd på forskellige poster i samfundet, der på grund af vovede ord og handlinger over for kvinder for 20, 30 eller 40 år siden frygter for deres job, deres parforhold og offentlige omdømme. Desværre er mænd og kvinder syndere. Vi kan ikke undgå beskidte udslip. Vi er ikke elbiler. Hvor mennesker møder hinanden, går det ofte galt. Men det accepteres ikke i krænkelsens tidsalder. Fejl er ikke tilladt, og fejl bliver ikke tilgivet. Jøderne må ikke omskære deres små drengebørn, fordi de små bliver krænket, hvis de ikke bliver spurgt først, om det er ok.

Et udvalg af danske højskolesange er blevet problematiske at synge, fordi de fortolkes som krænkende for folk, der ikke er født i Danmark af danske forældre. Karneval med deltagere udklædt som mexicanere og indianere er en nedvurdering af disse folkeslag. Navnene på is kan være problematiske, hvis de hedder eskimo is og så videre.

Lavt dannelsesniveau
Da jeg er et produkt af min tid, vil jeg også melde mig med to ting, som jeg føler mig krænket over. Jeg er krænket over, at vi hidser os mere op over, at en mand for 10 år siden tog en kvinde på låret end over, at gamle Else på plejehjemmet i Aarhus ikke bliver passet med kærlighed. Og så er jeg krænket over, at dannelsesniveaet i Danmark er sunket så dybt, at mænd og kvinder ikke ved, hvordan de skal opføre sig over for hinanden. Vi har glemt pli, belevenhed - og værst af alt: Vi har glemt tilgivelsen og de gamle.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?