17. september 2021
Alle der har været soldater ved, at man ALDRIG forlader en kammerat til fjenden. Men nu har vi forladt 83 afghanere til Talebans nåde, skriver Helge Adam Møller.
Alle der har været soldater ved, at man ALDRIG forlader en kammerat til fjenden. Men nu har vi forladt 83 afghanere til Talebans nåde, skriver Helge Adam Møller.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Som soldat skal alle med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som soldat skal alle med hjem
Debat - 02. september 2021 kl. 10:20
Af Helge Adam Møller, kandidat til Region Sjælland, Det Konservative Folkeparti

De danske jægersoldater, flybesætninger, læger og andre der har været i Kabul lufthavn de sidste par uger har udført et fantastisk godt arbejde og har reddet over 800 danskere, og afghanere der har arbejdet for Danmark, ud af Talebans kløer. Flot indsats. Men 83 afghanere der har stået last og brast med danmark kom ikke med ud.

Jeg har været soldat i årtier. Jeg har været i Afghanistan fire gange. Jeg har set afghanske tolke i danske uniformer og med dannebrog på skulderen, patruljere side om side med unge danske soldater. Tolkene var en integreret del af de danske styrker, og uden dem kunne opgaverne ikke løses. De stod last og brast med danskerne i Afghanistan.

Alle der har været soldater ved, at man ALDRIG forlader en kammerat til fjenden. Men nu har vi forladt 83 afghanere til Talebans nåde. Regeringen har hovedansvaret, idet evakueringen kom alt for sent i gang.

Allerede i juni sendte chefen for de danske styrker i Afghanistan en rapport til udenrigs og - forsvarsministeriet, om at den afghanske hær var i opløsning, og Kabul var ved at være isoleret. Regeringen foretog sig intet.

For over tre måneder siden indstillede forsvaret at der blev udarbejdet en detaljeret evakueringsplan for at få danskere og afghanske tolke ud af landet. Regeringen afslog.

I ugerne op til Kabuls fald var Udenrigsministeren ikke til at træffe, han holdt ferie, og forsvarsministeren og statsministeren var - mens Kabul blev løbet over ende- til koncert og sommerudflugt i det fynske.

Nu kommer der en officiel undersøgelse af regeringens ageren de sidste mange måneder. Tak for det, men tilbage står,at nu er 83 mennesker efterladt til Taleban og en ekstrem usikker skæbne.

Synes du, at kommunen er der for dig?