25. oktober 2020
Niclas Jessen
Foto: Niclas Jessen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællænderne vil have elbiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællænderne vil have elbiler
Debat - 15. oktober 2020 kl. 10:38

Klima & trafik

Af Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark.

Mens politikerne forhandler om en grøn omstilling af bilparken, sætter salget af elbiler rekord. Ikke færre end 2340 nye elbiler fik nummerplade på i september, hvilket er ny rekord for én enkelt måned. Tallene viser, at forbrugerens lyst til den grønne omstilling ikke er til at tage fejl af. Derfor er det vigtigt, at politikerne kommer med en ambitiøs og grøn plan for omstillingen af bilparken, så elbilerne kan opretholde det gode momentum.

Regeringen har en ambition om 500.000 elbiler på vejene i 2030. Det, mener vi, er alt for uambitiøst, hvis regeringen skal nå Danmarks mål om en 70 procents CO2-reduktion om 10 år. Vi som branche er ikke flaskehalsen - vi skal med glæde levere mange flere elbiler i Danmark i 2030 - og vi håber derfor, at regeringen og støttepartierne vil gøre det fordelagtigt for forbrugerne at vælge de grønne alternativer.

293 af de nyregistrerede elbiler fra sidste måned kører nu rundt på de sjællandske veje. Ifølge bilstatistik.dk var samme tal ni stk. i samme måned for fem år siden. Det er en voldsom stigning og et tydeligt tegn på, at sjællænderne vil de klimavenlige løsninger. For de ved - ligesom resten af Danmark - at bilerne spiller en vigtig rolle, når det kommer til vores klimaudfordringer, og de er villige til at tage et grønt ansvar på sig, når de skal vælge en ny bil. Det samme er vi som branche. Vi kan ikke kontrollere, hvor mange biler der holder i danskernes garager, men vi kan arbejde for, at det bliver mere attraktivt og nemmere at være elbilejer.

Knap 43 procent af alle de biler, der blev solgt i Norge sidste år, var elbiler. Til sammenligning var det tal knap 2,5 procent i Danmark. Derfor mener vi, at vi skal tage ved lære af Norge, der har haft stor succes med at omlægge deres bilpark. Ifølge Norges Elbilforening er en af årsagerne til deres succes de ekstra goder, der er ved at købe en elbil. F.eks. har det i en periode været gratis for elbiler at køre over betalingsbroer i Norge.

Derfor foreslår vi, det skal være gratis for elbiler at køre over betalingsbroer som Storebæltsbroen frem til 2025. Derefter skal der komme en indfasning af betalingen igen. For vi anerkender naturligvis, at broafgiften er med til at betale for vedligeholdelse af både broer og veje. Med dette initiativ vil vi skabe et incitament for mange sjællandske pendlere om at udskifte benzin- eller dieselbilen til fordel for en elbil, da de kan spare deres pendler brobizz til 2560 kroner i måneden. Det er da et beløb, der er til at tage at føle på.

Det er vores bekymring, at politikerne med de lange forhandlinger er ved at sætte en stopklods for danskernes lyst til at købe grønne biler. Både på Sjælland, og i resten af Danmark, har danskerne behov for tryghed, når de skal vælge ny bil. De skal vide, hvor registreringsafgiften ender, hvad de faste omkostninger for deres nye bil bliver, og ikke mindste om det kan betale sig at vælge grønt frem for sort.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?