22. februar 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På vej mod en frygtkultur?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På vej mod en frygtkultur?
Debat - 22. januar 2020 kl. 22:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hans Jørgen Bonnichsen, forfatter, foredragsholder og tidligere chefkriminal- inspektør i PET

Længere straffe, tillægsstraffe, tvangsfjernelse af børn og ikke mindst ransagninger uden dommerkendelser er det seneste udspil fra de socialdemokratiske høge mod fremmedkrigere.

Det sker under parolen: »Regeringen vil passe på Danmark«. Spørgsmålet er, om regeringen i sin iver efter dette er blevet så radikaliseret, at den er ved at skabe en frygtkultur, der fremmer initiativer, der undergraver fundamentet under retsstaten. Vi lever i farlige tider. Så tag det, om du vil eller ej.

Machiavellidisciplen, statsministeren, argumenterede for forslagene med de mulige farer som de er udtrykt i PET's efterhånden gamle trusselvurdering fra 2018, som om de var reelle farer, som hun paradoksalt aktualiserede ved PET's seneste aktion med 21 anholdte. En aktion, hvor kun få blev fængslet og vel at mærke, hvor ingen er dømt. Men den viste, at PET med de midler og metoder, der er stillet dem til rådighed, er i stand til at optrevle og knuse et netværk på forberedelsesstadiet.

Regeringen udviser handlekraft, og den politiske gevinst er oplagt. Men med en lidt ynkelig gennemskuelig metode. Så længe der ikke sker noget, er deres initiativ årsagen. Og hvis der sker noget, så har de bevist, at de har ret. Vi sagde det jo! Og nu er der behov for flere initiativer. Big Mamma har vist sin styrke. Ve den, der kujonagtigt stemmer imod.

Mange er enige med mig
Det burde være overflødigt at sige, at jeg selvfølgelig er interesseret i relevante, velovervejede og effektive redskaber i PET's betydningsfulde arbejde. Forudsætningen er dog, at retssikkerheden, borgernes fundamentale rettigheder, sikres bedst muligt. Jeg glæder mig over, at mange indsigtsfulde og fornuftige folk er enige med mig, Det nytter nok ikke noget, selv om det er lige fra Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening til støttepartierne. Alle advarer mod, at initiativerne er en glidebane, der gradvist fratager os vores frihedsrettigheder. Et retssamfund måles på, at dette også gælder for kriminelle og også de potentielle af dem.

Det ville klæde regeringen godt, hvis den fortalte os, hvorfor det er nødvendigt at opgive domstolskontrollen med ransagninger, denne dybe krænkelse af boligen og privatlivets fred. I mine 41 år i dansk politi har jeg aldrig haft problemer med at få min mistanke og nødvendigheden af ransagning vurderet og godkendt af en dommer, hvis den var velbegrundet. Hvis der var farer for, at beviserne ville forsvinde, hvis jeg skulle vente på rettens kendelse, kunne jeg gennemføre indgrebet øjeblikkeligt. Det krævede en efterfølgende forelæggelse for retten inden for 24 timer. Og det kan man også i dag. Så hvorfor i alverden opgive dette adelsmærke for en retsstat?

Det ville ligeledes medvirke til en eventuel større forståelse, hvis regeringen i stedet for en trusselsvurdering kom med en risikovurdering, der viste den konkrete fare fra de efterhånden få af de 158 fremmede kriger, der er tilbage. 50 af dem er døde på slagmarken i Syrien, og en væsentlig del af resten sidder i danske som udenlandske fængsler. Med PET's cirka 1100 ansatte ville det være en overkommelig opgave af overvåge resten.

Lige så interessant og vigtigt ville det være, hvis regeringen også offentliggjorde, hvor mange personer der er i PET's målgruppe, og som overvåges.

Gråspurve med kanoner?
Det kunne jo være, at der rent faktisk er et dokumenteret behov for handling på bekostning af retssikkerheden. Sådanne reelle oplysninger som de her nævnte ville medvirke til en besvarelse af det vigtige spørgsmål: Skyder regeringen gråspurve med kanoner, men i deres iver for at vise handlekraft sigter forkert og rammer grundlovssikrede rettigheder, i stedet for at tage et ordentligt sigte, der forebygger fremmedkrigernes eventuelle skadevirkninger ved at giver dem et relevant og fornuftigt gok i nøden?