11. juli 2020
Foto: Ulrich Jantzen, Burö Jantzen
Foto: Ulrich Jantzen, Burö Jantzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På tide at træde på »nødbremsen«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tide at træde på »nødbremsen«
Debat - 25. maj 2020 kl. 08:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ensomme & svage
Af Asser Skude, sognepræst Bellahøj-Utterslev Sogn, Bispebjerg-Brønshøj Provsti, kandidat til det kommende bispevalg i Helsingør Stift

Er der eller har der været brug for et hyrdebrev fra biskoppernes side i forbindelse med håndteringen af corona-situationen?

Det spørgsmål rejser sig - i bagklogskabens lys - på bagkanten af den svære tid, som folkekirken og samfundet har været igennem, siden der »blev lukket ned«, både for samfund og folkekirke.

Biskopperne har mulighed for at udsende såkaldte hyrdebreve, men det er sket historisk få gange, således da biskopperne udsendte hyrdebrev den 29. september 1943 - og dermed på kirkens vegne udtalte sig og tog samlet stilling til jødespørgsmålet.

Det hyrdebrev var med til at redde kirkens ære og respekt for eftertiden og kampen for et anstændigt menneskesyn. Havde biskopperne dengang ikke reageret i protest på besættelsesmagtens forfølgelse af jøder, havde folkekirken og dens præster stået i et andet og mere problematisk lys. Det var prisværdigt, at biskopperne dengang trådte i karakter. Deres brug af hyrdebrevet kunne ses som en slags »nødbremse«, som de dermed trak - på folkekirkens vegne.

Ikke i flæng
Den »nødbremse« var ikke tænkt som - og skulle ikke efter min opfattelse tænkes som - et værktøj, der skulle anvendes i flæng. Så ville hyrdebrevet hurtigt miste sin autoritet og seriøsitet. Omvendt er det måske på tide, at den »nødbremse« snart igen blev taget i anvendelse. Uden sammenligning med jødeforfølgelserne dengang, er det svært at se, hvorfor biskopperne ikke kunne benytte sig af et hyrdebrev til, hvordan danske præster og menigheder håndterer undtagelsestilstanden for tiden.

Den nuværende smitte med Covid-19 skulle der og skal der naturligvis dæmmes op for - det skal der ikke herske tvivl om. En så ond- artet virus med fatale konsekvenser til følge for samfundet skal bekæmpes på alle tænkelige måder. Men for folkekirken kom undtagelsestilstanden også til at skabe frustration blandt menigheder og præster: Balancen om at være en god og samvittighedsfuld præst og menighed, der rækker ud og samtidig undgår smitte, en balance som er lidt som at bevæge sig på en knivsæg:

Undgå fysiske besøg
På den ene side kan præster som embedsmænd i statens tjeneste forfølges, hvis de f.eks. fysisk opsøger »Maren i kæret« for at se, om hun er o.k., fordi hun ofte ringer og har brug for kontakt, men præsten kan ikke komme på besøg, fordi smittespredning - nærmest for enhver pris - skal undgås. Selv fysiske besøg hos pårørende forud for en begravelse bør undgås.

På den anden side er præsterne bundet af deres samvittighed og præsteløfte om at bekæmpe timelig og åndelig nød, altid forsøge at række ud og inkludere de, som er afskåret naturligt fra fællesskabet.

Set i bagklogskabens ulidelige, klare lys kunne det måske have været rart for præster og menigheder, at biskopperne samlet havde sendt et hyrdebrev ud til alle landets præster og menigheder: Ikke for at diktere, bestemme eller undertrykke det lokale engagement og »drive«, men derimod for at opfordre til, at præster og menigheder tænker »ud af boksen« og samtidig giver tilsagn om en vidtstrakt tolerance over for præster og menigheder, der i »god tro« rækker ud og går nye veje for at nå ud til ensomme og svage.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?