27. maj 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øget forbrug skal bringe os ud af den økonomiske krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øget forbrug skal bringe os ud af den økonomiske krise
Debat - 07. april 2020 kl. 06:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efterspørgsel

Af Per Harvøe, cand. polit.

Frederiksborgvej 51 a, Roskilde

På debatsiden den 4. april skriver Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark fra SF, at vores fælles velfærd ikke skal betale regningen for coronakrisen. Det er jeg helt enig i. Men vi skal først og fremmest have gang i vores private erhvervsliv for at sikre fremtidige indtægter.

Tilskudspakkerne, der kan holde de fleste virksomheder i live og sikre lønmodtagere en forsat ansættelse, er rigtig gode. Forudsætningen for at holde liv i det private erhvervsliv er imidlertid, at det kan afsætte sine varer.

Eksporten må vi forvente vil falde i de kommende måneder og formentlig et stykke ind i 2021. Det er derfor den indenlandske efterspørgsel, der i nogen tid skal sikre beskæftigelse i den private sektor. Det er derfor utroligt vigtigt at sikre varige arbejdspladser, så lønmodtagerne forsætter med at opretholde deres forbrug. Derfor er de pakker, der er lavet rigtig gode. Danskerne har imidlertid den sidste måned hver sparet 5000 kroner op. Samtidig er omsætningen i butikker m.m. på grund af coronakrisen faldet voldsomt. Ledigheden i den private sektor vil derfor forsat falde.

Et godt middel til at sætte mere gang i væksten er offentlige investeringer og investeringer i den grønne omstilling. Et hurtigere virkende middel er flere offentligt ansatte. Ved de kommende forhandlinger om kommunernes og regionernes budget bør man derfor både sikre dem flere penge til ansatte i 2020 og 2021.

Ekstra omkostninger
De ekstra midler skal dels dække de ekstra omkostninger, der er i forbindelse med coronakrisen, samt blive en væsentlig del af genopretningen af den offentlige sektor efter 12 års nedskæringer. Det var svært før coronakrisen, hvor der var mangel på arbejdskraft. Men nu er der ledig arbejdskraft. Mange privatansatte vil ikke have de helt rigtige kvalifikationer som f.eks. sosuassistenter eller pædagoger, men de vil kunne give en god indsats. I de kommende år bliver der uddannet flere til jobs i den offentlige sektor som kan overtage jobbene, og efterhånden som der kommer gang i den private sektor, vil medarbejderne, der kommer derfra kunne vende tilbage.

Finansieringen af investeringer i den grønne omstilling kan lånefinansieres af staten med lange lån til omkring 0 procent i rente. Investeringerne fører til billigere elproduktion fra sol og vind. På lang sigt bliver det derfor en rigtig god investering. På kort sigt kan de øvrige udgifter også lånefinansieres. En del af den grønne omstilling skal løses ved øgede afgifter på CO2. For ikke at øge uligheden skal der samtidig, ske en forøgelse af børnepenge, dagpenge mv. samt en regulering af skatten ved f.eks. en forøgelse af bundfradraget, hvilket kommer alle skatteydere til gode.

Jeg ville anbefale samtidig at sætte skatten op for de højeste indtægter, så de rigeste får en højere marginalskat. Det er de rigeste, der har den store opsparing. Deres forbrug vil ikke blive påvirket ret meget af en øget skat, medens det øgede tilskud til lavere indkomstgrupper i meget større omfang giver et øget forbrug og derved flere jobs i den private sektor. Derved sikres samtidig den ønskede reduktion af uligheden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?