7. december 2019
For Ursula von der Leyen er opgaven klar. Den er beskrevet i den strategiske dagsorden, som regeringscheferne blev enige om i juni, og som dækker de næste fem år.                 Foto: Anders Aarkrog Jepsen/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

For Ursula von der Leyen er opgaven klar. Den er beskrevet i den strategiske dagsorden, som regeringscheferne blev enige om i juni, og som dækker de næste fem år. Foto: Anders Aarkrog Jepsen/Scanpix
Foto: Anders Aarkrog Jepsen/Vincent Kessler/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tider er på vej i EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tider er på vej i EU
Debat - 30. juli 2019 kl. 21:33
Af Kim Jørgensen Danmarks EU-repræsentation
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 16. juli blev Ursula von der Leyen godkendt med en snæver margen som den første kvinde til posten som formand for EU-kommissionen.

For von der Leyen er opgaven klar. Den er beskrevet i den strategiske dagsorden, som regeringscheferne blev enige om i juni, og som dækker de næste fem år. Siden EP-valgkampen startede i foråret, har tempoet i lovgivningsmøllen været lavt, men alligevel formåede Juncker-kommissionen at få vedtaget 356 lovgivningssager siden starten i 2014. For Danmark er der inden for det seneste år vedtaget vigtige sager som ren energi-pakken, ophavsretspakken og CO2-begrænsninger på udledninger fra biler og lastbiler. Det er dog langtfra fordi, EU har fået løst alle problemer. To af de sværeste områder står da også højt blandt prioriteterne på den strategiske dagsorden for de næste fem år.

Et af dem er klimadagsordenen, hvor de traditionelle skel består i forhandlingerne mellem de lande, der ønsker at være meget ambitiøse og globalt førende, og de lande, som har bekymringer i forhold til konkurrenceevne og byrdefordeling. Mange - særligt østlande - ønsker kompensation m ed henblik på at skabe en fair og social retfærdig transition. For de klimaambitiøse lande var EU-topmødet i marts en spand koldt vand i hovedet, især fordi Tyskland var fodslæbende. Siden er der sket meget i tysk politik, ligesom også debatten i Europa har rykket sig. Fra at være otte lande inkl. Danmark, der støttede op om klimaneutralitet i 2050, var der på topmødet i juni kun tre-fire lande tilbage i modstanderkredsen. Dermed er sporet lagt for at nå en aftale inden årets udgang eller i starten af 2020, der gør, at EU går forrest og viser, at grøn omstilling og bæredygtighed kan gå hånd-i-hånd med økonomisk vækst og velstand.

Rettesnor for arbejdet

Den strategiske dagsorden fungerer som rettesnor for EU's arbejde. Den kommende kommissionsformand har også i sit foreløbige program lagt sig på samme linje som regeringscheferne. Von der Leyen sigter mod, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050, hvilket betyder, at reduktionsmålet for 2030 skal opjusteres. Inden for den nye Kommissions første 100 dage vil der komme en »Green Deal for Europe« inkl. verdens første klimalov. Dette flugter meget fint med den danske regerings prioriteter.

En anden prioritet er migration, hvor der skal findes en permanent og bæredygtig løsning. Der er sat prop i bevægelserne hen over Middelhavet sammenlignet med 2015 og 2016, men håndteringen af de personer, som trods alt fortsat ankommer til Europa, er der ikke fundet en løsning på. Sommerens fortsatte historier om skibe, der lægger til kaj i en europæisk havn, hvorfra personerne omfordeles til en håndfuld EU-lande uden system, er uholdbare i længden. Selv om Danmark ikke deltager i EU's asylsystem, bidrager regeringen bl.a. via indsatsen i Afrika og som en af de største donorer til Afrika Trust Fonden.

Von der Leyen vil som noget af det første gøre endnu et forsøg på at finde en varig løsning. Menneskesmuglere skal bekæmpes, og antallet af irregulære ankomster skal reduceres. Når den nye kommission er tiltrådt (efter planen 1/11) vil der blive arbejdet på en ny asyl- og migrationspagt, som bl.a. skal sikre solidariteten mellem medlemslandene, så det ikke kun er frontlinjestaterne, der står med problemet, en reform af Dublin-forordningen, som har været fastlåst længe, samt en reform af Schengen-samarbejdet. Alt dette kræver dog, at der er styr på de eksterne grænser. Meget er allerede sket for at sikre dette, og situationen på de eksterne grænser i dag kan slet ikke sammenlignes med, hvordan det var for tre-fire år siden. På dette punkt har EU leveret med en styrket grænse- og kystvagt, men mere skal gøres.

Den første opgave for den nye kommission bliver dog brexit, da England står til at skulle forlade EU samme dag, som von der Leyen indtager sit kontor i Berlaymont-bygningen i Bruxelles.