8. marts 2021
Lad dog forældrene selv bestemme, hvad der er bedst for deres børn og dermed frit vælge, om man foretrækker en offentlig eller privat børnehave. Det valg skal altid tilhøre forældrene  - ikke politikerne, skriver Sophie Løhde.                                                                                                 Foto: Furesø Kommune
gallery icon

Se billedserie

Lad dog forældrene selv bestemme, hvad der er bedst for deres børn og dermed frit vælge, om man foretrækker en offentlig eller privat børnehave. Det valg skal altid tilhøre forældrene - ikke politikerne, skriver Sophie Løhde. Foto: Furesø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til et forbud mod private børnehaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til et forbud mod private børnehaver
Debat - 30. januar 2021 kl. 12:03

Af Sophie Løhde (V), politisk ordfører

Jeg har den grundholdning, at alle mennesker er eksperter i deres eget liv. Vi ved hver især selv, hvordan vi foretrækker at indrette vores eget liv. Og at forældre derfor også godt ved, hvad der er bedst for deres egne børn.

Det er et godt fundament, når man arbejder med politik: Hvordan giver vi hvert enkelt menneske de bedste muligheder for selv at træffe de vigtige valg for sig selv og sine børn?

Derfor betyder det også noget, om man bygger et velfærdssamfund baseret på valgfrihed med udgangspunkt i det enkelte menneske - eller om man alene vil tage udgangspunkt i stive offentlige systemer, og hvad der er nemmest for bureaukratiet.

Travlt med at bekæmpe frit valg

De røde partier i Folketinget er desværre travlt optaget af at bekæmpe det frie valg. Senest er de for eksempel blevet enige om at indføre et forbud mod private børnehaver og vuggestuer. Fremover skal det ifølge de røde partier kun være tilladt at være »selvejende institution«.

Forbud mod private daginstitutioner er simpelthen ideologi før fornuft. Det gavner ikke børnene, og det fjerner valgfrihed fra forældrene.

Lad dog forældrene selv bestemme, hvad der er bedst for deres børn og dermed frit vælge, om man foretrækker en offentlig eller privat børnehave. Det valg skal altid tilhøre forældrene - ikke politikerne.

Fortæl om konsekvenserne
Regeringen og resten af venstrefløjen vil helt sikkert selv sige, at det kun er et »profitforbud« på private børnehaver, men så skylder man også at fortælle om konsekvenserne af sin egen politik. For det gør det tæt på umuligt for dygtige pædagogiske ildsjæle at starte en privat børnehave. Tag for eksempel den private skovbørnehave »Krudthus« i Allerød, som har omkring 40 børn. Hvad har den eller nogle af de andre private børnehaver i anpartsselskabet Titibo Gruppen gjort galt, siden de nu skal have et forbud i hovedet? »Det er jo et udtryk for mistillid,« som lederen Susanne Falk siger.

De private daginstitutionsledere og deres medarbejdere består hovedsageligt af pædagogiske ildsjæle, der med visioner og engagement tager sig af en masse børn rundt i hele landet. Det gør de mange steder rigtig godt, og hvis forældrene er utilfredse med kvaliteten og vælger dem fra, ja så kan de simpelthen ikke eksistere. Derfor giver det ingen mening at forbyde de private institutioner. For i modsætning til det offentlige så lukker de sig selv, hvis ingen forældre gider at vælge dem til.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det for mig ikke handler om en kamp om offentligt mod privat. Eller at flere skal vælge noget andet. For vi har hamrende gode og dygtige pædagoger i både offentlige og private vuggestuer og børnehaver. Jeg er bare optaget af, at landets forældre skal have noget at vælge imellem. For hvad er argumentet for, at landets forældre ikke skal kunne vælge selv? Nogle ønsker måske et særligt pædagogisk fokus, eller vil bare gerne vælge et dagtilbud, som er tættere på hjemmet og dybest set ikke går op i, om det er et privat eller offentligt tilbud.

Børn gik i privatskole
Der kan være mange grunde til, at et barn eller en familie har særlige behov at tage hensyn til. Ligesom der selvfølgelig har været gode grunde, da Mette Frederiksen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF)i sin tid selv valgte at sende deres børn i privatskole. Det skal være børnene vel undt. Det er mig bare uforståeligt, at man vil fratage andre den samme mulighed.

Landets forældre ved nemlig godt selv, hvad der bedst for dem selv og deres børn. God liberal politik handler i hvert fald for mig om at give muligheder - ikke fjerne dem.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?