5. juni 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej tak til endnu en EU-fond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej tak til endnu en EU-fond
Debat - 06. maj 2020 kl. 15:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eurodebat

Af Morten Messerschmidt MF (DF)

Hver tredje italiener er nu imod EU. Solidariteten har svigtet, siger de. Og det kan man jo godt forstå, når man ser dødstallene efter corona, og end ikke den danske regering er i stand til at sende brugbare hjælpemidler. Men det er som bekendt ikke første gang, Italien - og andre sydeuropæiske lande - er i det solidaritetshungrende hjørne. Siden euroen blev indført, har ECB, Kommissionen og IMF gennemført utallige pakker og opkøbsprogrammer, der har skullet holde hånden under den italienske og andre middelhavsøkonomier. Lige lidt har det hjulpet. Gælden er stadig det dobbelt af, hvad der er tilladt inden for euroen. I skrivende stund 140 procent af BNI.

Man kan indvende, at eftersom EU ikke tidligere har gjort alvor af trusler, hvorfor skulle man så fremover? Sidste år truede EU godt nok med bøder, hvis ikke statsgælden blev nedbragt. Men det blev ved truslerne. Og i dag er gælden kun vokset. Vi kan derfor i Danmark prise os lykkelige over ikke at være en del euroen.

338 milliarder kr.
I kølvandet på finanskrisen lød det, at vi havde hæftet for 338 milliarder kroner, hvis vi var med i euroen. Hvad fremtiden byder, kan vi kun spå om. Et synes dog sikkert: Euroens grundlæggende konstruktion med solidarisk hæftelse skaber hverken disciplin eller vilje til reformer. Tværtimod bliver det en sovepude.

Hvis italienere og andre i Sydeuropa ønsker samme levefod som os i nord, må de gennemføre de samme strukturreformer, som vi i Danmark har været gode til. Det har af og til gjort ondt. Fra Schlüters kartoffelkur, som lukkede hullet efter Anker Jørgensen, til de seneste års reformer af dagpenge og arbejdsmarked. Men det har gjort, at dansk økonomi er i topform. I eurozonen har regeringer år efter år kunnet slippe afsted med ikke at reformere. For i sidste ende har tyskerne og andre i nord været klar til at redde stumperne.

Stilles ikke til regnskab
Euroen har således skabt en kultur, hvor politikere, der træffer forkerte beslutninger, ikke stilles til regnskab af deres vælgere, men reddes af andre landes skatteydere. Det er selvsagt usundt. Og det er den direkte årsag til, at Italien i dag er i en økonomisk forfatning, hvor flere eurolande må slå knuder på sig selv for at finde en løsning. Hvem har lyst til at yde solidarisk hæftelse med lande, der i 20 år notorisk har været uvillige til at acceptere personlig hæftelse? Det kræver solidaritetsfølelse grænsende til det naive at fortsætte den kurs.

Naturligvis bløder alles hjerter, når vi ser, hvad der sker i Bergamo og andre norditalienske byer. Det er frygteligt. Og selvfølgelig skal vi hjælpe. Men det skal ikke ske gennem endnu en EU-fond, der ifølge regeringens egne notater vil føre til yderst risikable projekter. Skal italienerne hjælpes, må det ske med ordnede kreditorforhold, hvor vi ved, at pengene kommer retur og vi kræver, at italienerne får rettet økonomien op.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?