17. juni 2021
Foto Nationalpark Kongernes Nordsjælland
gallery icon

Se billedserie

Foto Nationalpark Kongernes Nordsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturnationalparker er ikke vild natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturnationalparker er ikke vild natur
Debat - 22. februar 2021 kl. 08:54

Af Helle Ølund, formand, DN Helsingør og Linda Bruhn Jørgensen, formand, DN Gribskov

13/2 skrev forstkandidat Søren Grene her på debatsiden under overskriften »Naturnationalparker bør give anledning til overvejelser« om sine forbehold over for fænomenet naturnationalparker. Vi kan fuldt og helt støtte disse betænkeligheder. Men det må da lyde mærkeligt i manges ører - hvordan kan to lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening være alt andet end jublende glade for udsigten til, at vi her i landet endeligt får nogle steder, hvor naturen kan få lov til at passe sig selv? Det kræver da også, at vi dykker lidt dybere ned i dette fænomen. Og det bliver selvsagt ikke mindre relevant, fordi en af de første (af i alt 15 parker) allerede er bestemt til at ligge inde i Gribskov.

Lad os allerførst slå fast, at det største problem for naturen herhjemme er manglen på plads. Det Europæiske Miljøagentur udkom i slutningen af sidste år med en rapport, der placerede Danmark blandt de absolutte bundskrabere i disciplinen god natur. Stort set hele landet er opdyrket, bruges til byer og veje osv. Alene landbruget lægger beslag på omkring 60 procent af landets samlede areal. Og den stadigt mere og mere vaklende biodiversitet herhjemme slås også med, at store dele af landet gødes og oversprøjtes med pesticider. Resultatet kan ses i det alarmerende artsfattige landskab og kan læses i den ene faglige rapport efter den anden i form af fund af giftstoffer i vores grundvand, overfladevand og drikkevand til stor skade for dyre- og planteliv - og i sidste ende vores egen sundhed. Så noget må gøres og gøres hurtigt og radikalt, hvis denne udvikling skal vendes.

Langtfra den rigtige medicin
Naturnationalparker sælges af politikere og af andre som den helt rigtige medicin, men det er den desværre langtfra. For det første er de udpegede parker alt for spredte og for små og sikrer derfor på ingen måde den sammenhæng i naturen, der er så vigtig for reelt at forbedre forholdene. Vi kommer ikke udenom, at der skal langt større arealer til, og her må vi rette blikket på landbruget. Erhvervet har selv erkendt, at der må afgives områder. Ikke mindst fordi de såkaldte lavbundsarealer ikke er særligt udbyttegivende og ved udtagning kan bidrage til at minimere den menneskeskabte klimapåvirkning. Folketinget drøfter i dette forår, hvordan landbruget kan bidrage til klimamål og mål for en biodiversitet, og her kan man håbe på reelt mere natur på naturens egne præmisser.

Får vi mere natur?
Naturnationalparkerne er desværre foreløbigt alle placeret på offentligt ejede arealer, hvor der i forvejen er natur. Således har Naturstyrelsen igennem en længere årrække gjort en stor indsats mange steder for at forbedre naturforholdene i skove mv. ved bl.a. at genskabe søer og vådområder, foretaget skånsom hugst og sikret åbne områder til græsning mv. På sigt får vi nu tilmed langt mere urørt skov, og det er i sig selv meget positivt men vi får vi ikke flere naturområder, fordi man indfører begrebet naturnationalparker og indhegner eksisterende natur.

Lad os tage eksemplet Gribskov, hvor man i en del af skoven vil etablere en naturnationalpark på 1300 ha. Gribskov har allerede igennem mange år været i bedring med hensyn til biodiversitet. Nu vil man så indhegne denne centrale del af Gribskov med 2,5m hegn og udsætte kronhjorte fra Dyrehaven og elge fra Sverige samt stude og kvier samt en del af skovens vilde dådyr og sikahjorte. Ideen er, at sådanne store græssere skal sikre lysåbne arealer og forbedre biodiversiteten for dyr og planter.

Problemet er bare, at man fra videnskabelig side ikke har dokumentation for langtidseffekterne af et sådant eksperiment. Det udpegede område til naturnationalpark i Gribskov sikrer på ingen måde sammenhæng i naturen. Det indhegnede område vil tværtimod ligge som en ø i nationalpark Kongernes Nordsjælland og hindre bl.a. hjortenes naturlige vandringer til og fra det omliggende landskab. Tilhængere af disse naturnationalparker peger på behovet for selvforvaltende natur, men det kan aldrig ske under hegn indenfor så små områder, som man opererer med. De indespærrede dyr vil kunne opleve indavl, parasitter og andre sygdomme for til sidst at dø af sult, hvis de ikke konstant tilses, fodres og skydes - præcis som forholdene er i Dyrehaven.

Er det natur at indespærre dyr? Hvorfor ikke hellere bruge de mange millioner afsat til hegn mv. i naturnationalparker til at opkøbe landbrugsjord og skabe mere lysåben natur der - i stedet for hegn i eksisterende natur?

Bedre natur gennem fri dynamik
Det primære formål må vel være at sikre en bedre natur gennem fri dynamik. Af lovforslagene omkring etablering af naturnationalparker kan man imidlertid meget let få et andet indtryk. Allerede i følgebrevet til de omfattende ændringer af den eksisterende lovgivning står der nemlig, at der er et andet formål med disse dyreparker - nemlig at skabe grobund for flere besøgende og turisme. Så er det måske derfor, at mange lokalpolitikere er meget begejstrede for udsigten til en naturnationalpark? Men naturen har ikke brug for at blive overrendt - derimod brug for mere plads og sammenhæng. Kun ved at finde mere plads til dyr og planter får vi genskabt noget, som smager af vild natur. Hegn og høje besøgstal i eksisterende natur gør det ikke!

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?