14. november 2019
Måske er det ikke uden grund, at en tidligere transportminister (Magnus Heunicke (S), red.) har fået posten som sundhedsminister - for hvis sundhedsvæsenet ikke kan bringes tæt på patienterne, så må patienterne bringes tæt på sundhedsvæsenet, indtil Det Nære Sundhedsvæsen fungerer efter hensigten, skriver Camilla Høegh-Guldberg.                       Foto Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Måske er det ikke uden grund, at en tidligere transportminister (Magnus Heunicke (S), red.) har fået posten som sundhedsminister - for hvis sundhedsvæsenet ikke kan bringes tæt på patienterne, så må patienterne bringes tæt på sundhedsvæsenet, indtil Det Nære Sundhedsvæsen fungerer efter hensigten, skriver Camilla Høegh-Guldberg. Foto Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mens vi venter på det nære sundhedsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens vi venter på det nære sundhedsvæsen
Debat - 29. oktober 2019 kl. 13:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Camilla Høegh-Guldberg
praktiserende læge og næstformand i PLO Sjælland

Engang havde alle borgere på Sjælland overkommelig afstand til egen læge, til lægevagten og til sygehuset, hvor meget kunne klares samme sted. Sådan er det ikke i dag. Nu udnyttes de knappe ressourcer bedst muligt ved, at det nære sundhedsvæsen skal - og kan - løse mangt og meget tæt på borgeren, mens den specialiserede behandling skal foregå på supersygehuse.

Mangel på praktiserende læger og placering af kommunale tilbud betyder desværre i »vandkanten«, at der er langt til det nære. Og mens supersygehuse bygges, er de specialiserede tilbud spredt på flere sygehuse.

Som praktiserende læge i »vandkanten« med patienter fra flere kommuner ser man, at patienter med samme sygdomme oplever det nære sundhedsvæsen helt forskellig. Jørgen, Søren og Karen har f.eks. de samme kroniske lidelser, der kræver kontrol flere gange årligt og indimellem kan medføre akut indlæggelse.

Pensionisten Jørgen bor tæt ved et større sygehus, et ældrecenter med udkørende akutsygeplejerske og praktiserende læge. Jørgen og hans raske kone klarer let selv transporten til de nære tilbud i egen bil. Ved forværring er det nemt at blive kørt til lægevagten på sygehuset og derfra gå over på den anden side af venteværelset for at blive indlagt på den afdeling, han kender. Jørgen føler sig tryg, fordi der vitterlig er korte afstande i hans nære sundhedsvæsen.

Nært, nemt og trygt
Søren er en erhvervsaktiv pendler, der kører langt både til arbejde og sygehuse. Selv hans praktiserende læge er 20 km væk og venteværelset, der er ofte stopfyldt. Både af patienter, der venter på lægen og patienter, der venter på at blive hentet fra lægen - der er både de syge, der skal indlægges med ambulance (men ikke med blå blink) og de mindre syge, der venter på at blive kørt hjem. Én af Sørens lidelser kontrolleres kun hos egen læge - det er nært, nemt og trygt. Søren er nu bekymret for, hvordan det skal gå, når hans praktiserende læge går på pension - eller hvordan det skal gå, hvis han er for syg til at køre selv.

Og så er der gamle Karen, som bor alene nær Søren i »vandkanten«. Karen er skrøbelig men hjemmeplejen er flinke til at bestille kørsel eller besøg for hende - til egen læge, vagtlæge og sygehuset. Karen ved, at hun skal være klar en time før hun skal afsted. Og at hun måske først hentes en time efter hun er færdig hos lægen. Måske er der flere patienter med i bilen, der skal sættes af først. Karen bekymrer sig for måltider og væske og toiletadgang, og for at blive glemt eller at komme sent hjem. Karen frygter at være til besvær, så hun fortæller ikke altid, at hun har det skidt. Hendes kommune har planlagt at få en akutfunktion med sygeplejerske, der kører ud og kan supplere besøg fra den praktiserende læge - det glæder Karen sig til. Så undgår hun måske at blive rigtig dårlig før hun søger læge - og måske undgår hun endda at blive indlagt.

Jørgen, Søren og Karen får i princippet de samme behandlingstilbud, men oplever tilgængeligheden vidt forskellig. Og der vil være en årrække med opbygning og lægemangel, hvor patienterne i dele af regionen kan opleve, at det nære sundhedsvæsen er alt andet end nært, medmindre der findes løsninger, som kan mindske den oplevede afstand.

På sigt er den vigtigste indsats naturligvis at sikre tilstrækkelig lægedækning. Rekruttering af praktiserende læger har stor bevågenhed, men Sjælland er - i de mange år det tager at uddanne nok speciallæger - nødt til at fastholde de nuværende læger. Bl.a. bør der sikres mest mulig tid til patientbehandling ved at lette administrative og transportmæssige byrder.

En af de løsninger, der ofte fremhæves, er telemedicin med videokonsultationer og digitale løsninger af enhver art. Det vil uden tvivl få en plads i fremtidens sundhedsvæsen og mindske afstanden - også til den specialiserede behandling. Det tager dog tid at få etableret holdbare løsninger, der opleves meningsfyldte af både patienter og læger. Digitale løsninger kan sjældent stå alene, men i samspil med kommunale akutfunktioner med udkørende sygeplejersker kan de give god mening. Aftaler om akutfunktion bør udbredes snarest muligt i hele regionen.

Hindring for det nære
For som patienthistorien med f.eks. Karen viser, så er ulige adgang til lige tilbud en hindring for at det nære sundhedsvæsen fungerer. Selv kortere afstande kan opleves uoverskuelige, hvis det medfører en dagsrejse for at blive set af en læge - og omvendt kan vi ikke unødigt sende de få læger, vi har ud på landevejene. Mens der bygges og omstilles og kapacitetsudbygges og skaffes læger i det nære sundhedsvæsen, så vil der være øget pres på sygetransporter. Ventetid skaber flaskehalse behandlingsmæssigt, belaster de svageste patienter og øger behovet for lægebesøg døgnet rundt. Helt banalt og måske ikke overraskende, så er der behov for at optimere sygetransportområdet.

Måske er det ikke uden grund, at en tidligere transportminister har fået posten som sundhedsminister - for hvis sundhedsvæsenet ikke kan bringes tæt på patienterne, så må patienterne bringes tæt på sundhedsvæsenet, indtil det nære sundhedsvæsen fungerer efter hensigten.