5. august 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mali - krisernes holdeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mali - krisernes holdeplads
Debat - 09. juli 2021 kl. 08:08

Af Rolf Holmboe,
Danmarks ambassadør

i Mali

Det kan ske for en diplomat i sin tjeneste at opleve et militærkup, men to inden for ét år må alligevel være en rekord.

Ved kuppet i august 2020 afsatte kupmagere fra de maliske specialstyrker den tidligere præsident og regering efter voldsomme politiske uroligheder. En ny civil transitionsregering blev indsat til at lede en overgangsperiode forud for en demokratisk magtoverdragelse. Den 24. maj i år blev den så afsat af de samme kupmagere. Det nye kup kom i kølvandet på en ny ulmende politisk krise, hvor den politiske opposition og fagforeningerne åbenlyst modarbejdede transitionsregeringen.

Kupmagernes leder, oberst Assimi Goita, blev indsat som ny overgangspræsident. Goita hentede med det samme den største politiske oppositionsgruppe ind til at lede en ny regering og indgik en aftale med fagforeningerne for at skabe ro. Goita sagde, at han vil respektere transitionsbetingelserne - valg senest i februar '22, hvor han ikke selv må stille op.

Kuppet blev derefter modstræbende accepteret internationalt, men situationen følges tæt for at modvirke eventuelle forsøg på glidning i tidsplanen.

Socioøkonomisk krise
Kuppet betyder, at der i hvert fald lige nu er lagt låg på den politiske krise, om end den nemt kan blusse op igen. Men de andre kriser - økonomi og sikkerhed - lurer stadig, og kriserne har en tendens til at forstærke hinanden.

Mali er kun langsomt på vej ud af en socioøkonomisk krise efter Covid-19 og ustabiliteten i 2020, og det nærer den politiske krise. Mali skal have økonomisk vækst på mindst 5% om året, ellers kommer det fattige flertal ikke ud af fattigdom. Væksten var -2% i 2020 og forventes ikke særlig høj i 2021 - det betyder, at hundredtusinder rykker tilbage i fattigdom. I dag taler malierne ikke om andet, end at der i den seneste tid har været store prisstigninger på kød og grøntsager - for nogle varer en prisfordobling. Det rammer det store fattige flertal meget hårdt, og frem mod Eid al-Adha-festen senere i juli kan utilfredsheden igen komme til at boble over.

Terror
I den centrale del af landet skaber angreb og overgreb begået af JNIM, en terrorgruppe med forbindelse til al-Qaedah, og af rivalen Islamisk Stat stadig massiv usikkerhed og fordrivelse, og også det puster til en dyb folkelig utilfredshed.

Terrorgrupperne angriber sikkerhedsstyrker langs de store veje, og får derved større bevægelsesfrihed. De kan fleksibelt bevæge mellem Mali og nabolandene Niger og Burkina Faso - på den måde har krisen, der startede i Mali, ramt hele Sahel-regionen. Det gør det muligt for terroristerne at engagere sig i narko- og menneskesmugling og sikre sig forsyninger langs ruter, der rækker helt ud til kysterne. Det gør det også muligt for dem at lukrere ved at beskatte civilbefolkningen til gengæld for »beskyttelse« og ved at udnytte de uformelle guldminer, som graves »sort« af almindelige mennesker.

Terroristerne truer og begår massakrer på civilbefolkningen for at tvinge dem til at støtte og skjule sig. De civile er tvunget med. De ved, at sikkerhedsstyrkerne ikke kan beskytte dem hele tiden - terroristerne kommer tilbage om natten og straffer de ulydige. Og det gør det svært i kampen mod terror at finde og bekæmpe terroristerne, fordi de blot kan blende ind med civilbefolkningen. Det gør det også nemt at rekruttere fra den store gruppe af marginaliserede unge mænd, der mangler arbejde og muligheder.

En ond spiral
Kriserne i Mali hænger derfor sammen og forstærker hinanden i en ond spiral. Det drejer sig om at vende udviklingen. En stabilisering af den politiske situation er et afgørende skridt. At komme tilbage til en sund økonomisk vækst er et andet. Derfor er udviklingsindsatserne i landet så vigtige, og der spiller Danmark blandt andre en vigtig rolle. Det kan så spille sammen med den intensiverede kamp mod terroristerne, som blandt andet den fransk-ledede Task Force Takuba fokuserer på og som Danmark planlægger at deltage i. Og det kan igen spille sammen med mulighederne for at stabilisere situationen for civilbefolkningen i de konfliktramte områder, hvor Danmark også spiller en vigtig rolle.

Alle øjne retter sig nu mod de kommende valg, for de er afgørende for udviklingen fremover. Det er bydende nødvendigt, at transitionen er en succes, og at der sker en demokratisk magtoverdragelse. Hvis ikke, kan landet blive kastet ud i en ny, meget større krise.

Skrøbelig proces
De centrale parlaments- og præsidentvalg, der skal afslutte transitionen, er planlagt til februar 2022, og den dato holder det internationale samfund fast i. Men processen er stadig meget skrøbelig, og nye tilbageslag kan få stor negativ effekt. For at bakke op om valgprocessen støtter Danmark en vælgerregistreringskampagne, der sigter mod at få hundredtusinder nye, primært unge vælgere indskrevet på valglisterne. Sådan er vi med til at skabe grundlag for at komme videre.

Der er udfordringer, men der er også muligheder i Mali. De næste måneder vil vise, om det kan lykkes at komme ud af den onde spiral og vende udviklingen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?