8. marts 2021
Mindre erhvervsdrivende bliver mødt med mere bureaukrati og flere krav. Og landbruget måske mere end nogen andre. Typisk baseret på regnemodeller uden forbindelse til den virkelighed, vi går rundt i hver eneste dag, skriver Søren Søndergaard.        Foto: Landbrug og Fødevarer
Mindre erhvervsdrivende bliver mødt med mere bureaukrati og flere krav. Og landbruget måske mere end nogen andre. Typisk baseret på regnemodeller uden forbindelse til den virkelighed, vi går rundt i hver eneste dag, skriver Søren Søndergaard. Foto: Landbrug og Fødevarer
Foto: Niels Hougaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liv og job på landet kræver realistiske politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liv og job på landet kræver realistiske politikere
Debat - 08. februar 2021 kl. 13:54

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

I disse dage hører vi meget snak om et Danmark uden for store regionale forskelle. Statsministeren nævnte det blandt andet i sin nytårstale ad flere omgange. Det er et godt fokus. Jeg synes, det er vigtigt at huske, at landbrug og fødevaresektoren er en stor forudsætning for den vision.

Fødevaresektoren sikrer over 10 procent af beskæftigelsen i yder- og landkommunerne. I 2019 var 189.000 mennesker beskæftiget i fødevareklyngen, og i hele 67 kommuner er der flere end 1000 arbejdspladser i fødevaresektoren. Vi lever i en tid uden sidestykke i nyere historie.

Corona påvirker alles liv - nogle mere end andre. For minkavlerne betød det lukningen af deres erhverv. En sag med et usædvanligt uskønt forløb. Minkavlerne har nu udsigt til erstatning og kan komme videre med deres liv. Som rimeligt er.

Men arbejdspladserne som minkavlen skabte, er borte. Op imod 6000 job i landdistrikterne. Dem erstatter man ikke med et fingerknips. Slet ikke i en tid, hvor landdistrikterne udviklingsmæssigt er koblet af.

Tallenes tale er tydelig.
Ser man på den økonomiske udvikling efter finanskrisen, så er bykommunerne endnu bedre stillet end før. Der er nu otte procent flere arbejdspladser end før finanskrisen. Landkommunerne har omvendt 10 procent færre arbejdspladser, end før krisen ramte i 2008.

Corona har en voldsom påvirkning af hele den danske økonomi. Men ude på landet er vi ikke kommet os over finanskrisen endnu. Det er vigtigt at huske, at vi også har et aktivt liv i landdistrikterne og ikke bare er frilandsmuseum eller pendlerboliger. I Landdistrikterne lever vi i høj grad af produktionsvirksomheder - en stor del af dem tilknyttet fødevareklyngen.

Ud over den danske nedlukning, så rammer eksportnedgangen, der følger af corona, de produktionsvirksomheder, der ligger uden for de største byer. I modsætning til andre sektorer, som har oplevet mere pludselige problemer på grund af nedlukninger, så vil konsekvenserne på eksporten gradvist vise sig i de kommende måneder og år.

Vi håber alle, at en effektiv vaccine rulles ud og giver os livet, som vi kender det, tilbage.

Der skal mere til
Men ude på landet skal der mere til for at sikre en god hverdag. For hvad stiller vi op, hvis produktionsarbejdspladserne, der giver os smør på brødet, forsvinder? Bliver de erstattet af job i servicesektoren, så er det formentlig til en lavere løn. Og det er næppe i de små lokalsamfund, men centreret om en stor by.

For de, der driver udviklingen i landområderne, er det svært.

Mindre erhvervsdrivende bliver mødt med mere bureaukrati og flere krav. Og landbruget måske mere end nogen andre. Typisk baseret på regnemodeller uden forbindelse til den virkelighed, vi går rundt i hver eneste dag.

Skal der fortsat være levedygtige landdistrikter, kræver det realisme.

Politikerne skal huske, at betingelserne er forskellige fra land til by - og handle derefter. Man må lære af finanskrisen, og man må forstå, at landbefolkningen selv ved, hvor skoen trykker.

Lad os også slå fast, at erhvervsudvikling på landet ikke er i modstrid med grøn omstilling. Den er vi klar til. Ingen tvivl om det. Landbruget er et af de erhverv, som allerede nu rammes af klimaforandringer. Bare tænk tilbage til sidste vinters oversvømmede marker.

Men skal landet tage teten på grønne dagsordener, så kræver det politisk vilje. I stedet for nye beregningsmodeller for strammere regler og sværere betingelser for landbruget, så bør politikerne satse på udvikling.

Vi vil se ambitiøse investeringer på det grønne område. Det kan skabe vækst og beskæftigelse her, men også blive potentielle vækstmotorer for resten af landet. Man må anerkende betingelserne ude i den del af Danmark, der lever af produktion. Og man må give os fair vilkår at arbejde og leve under.

Landdistrikterne kan blive dem, der leverer de grønne løsninger, der efterspørges så højlydt. Og hvis vi er modige og dygtige, så kan de grønne løsninger blive kimen til et væksteventyr for hele Danmark.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?