23. juni 2021
Torsdag kan fitnesskæder som Fitness World igen åbne. Her ses centret på Christianshavn. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Torsdag kan fitnesskæder som Fitness World igen åbne. Her ses centret på Christianshavn. (Arkivfoto)
Foto: Oliver Sønderbye Therp/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lav en kørekort-model for coronapasset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lav en kørekort-model for coronapasset
Debat - 11. maj 2021 kl. 14:29

Af Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv

Nu er vi lykkeligvis i gang med en ny fase af genåbningen, et nyt skridt mod normaliserede tilstande. Det har mange, hvis ikke alle danskere, ventet på med længsel. I torsdags blev det igen muligt at dyrke indendørs idræt, herunder fitness. Spillesteder, teatre og biografer kunne genåbne med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner af 500. Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål kan også finde sted igen. Forsamlingsloftet blev hævet til 25 indendørs og 75 udendørs, og så blev den ukloge 30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter fjernet.

Mange af Dansk Erhvervs medlemmer mærker tydeligt, at kontrollen af coronapasset er en stor byrde. Man kan så også sige, at passet ikke matcher vores tillidsbaserede kultur. Derfor foreslår vi, at der laves en model, så det bliver danskernes ansvar at have et gyldigt coronapas på sig, så virksomhederne slipper for kontrolbyrden.

For at sige det, som det er, så er der med dokumentationskravet blevet lagt for stor en byrde på kulturlivet og de erhvervsdrivende. Den ekstra byrde skal også ses i det lys, at coronakrisen har været meget hård ved netop oplevelseserhvervene.

Unødigt vanskeligt
Restauranter, biografer, spillesteder, teatre, konferencer mv. har været lagt i dvale i fem måneder, og når de nu endelig får lov til at åbne, gør kontrollen det unødigt vanskeligt at indhente det efterslæb, der er blevet bygget op.

Tager vi fitness-branchen, så har den været nedlukket i store dele af det seneste år. Få brancher har været så hårdt ramt, som fitness-folket har været det. Fitnessbranchen har mistet cirka 20 procent af sine medlemmer. Det svarer til et fald på mere end 100.000 medlemmer, og det frygtes, at kravet om coronapas vil betyde en fortsættelse af den negative spiral.

Fitnesscentrene kunne så i den forgangne uge slå dørene op igen, men kravet om tjek af coronapas koster dem dyrt. Nogle aktører har valgt slet ikke at åbne, mens andre taber penge ved at gøre det. Når der skal ansættes ekstra personale til at tjekke coronapas i hele åbningstiden, nogle fitness- centre har åbent døgnet rundt, så koster det penge. Man kan selvfølgelig også vælge at skære ned på åbningstiden, men så risikerer man jo, at de medlemmer, som kun kan træne på bestemte tidspunkter, vælger at droppe medlemskabet eller vil begynde at dyrke fitness hos en konkurrent, der har åbent på det pågældende tidspunkt. Det er noget af et dilemma for den enkelte fitnessaktør.

For coronapasset, men....
Men tag endelig ikke fejl. I Dansk Erhverv er vi tilhængere af coronapasset, for det er en genvej til at kunne genåbne hurtigere. Det giver for eksempel fortsat god mening at benytte det til store begivenheder og ved rejser ind og ud af landet. Det er en nøgle i forhold til at få gang i større begivenheder med mange tilskuere og få åbnet grænserne.

Færdes man blandt mange mennesker på arbejdspladser eller i sin fritid, bør man stadig blive testet ofte, men vi mener også, at der med den nuværende model for coronapasset er blevet skabt et stort bureaukratisk system, der pålægger de forkerte aktører bøvlet og boden.

Derfor bør vi hurtigst muligt få udfaset coronapasset i forhold til mindre hverdagsbegivenheder. Restauranter og museer holdt for eksempel åbent med forholdsregler hen over sommeren og efteråret. På det tidspunkt var der ikke krav om et coronapas, og det er lidt svært at se, hvorfor behovet så er der nu. Den gode nyhed er så dog, at regeringen efter et ønske fra et flertal i Folketinget nu vil præsentere en plan for, hvordan og hvornår coronapasset skal udfases og endeligt ophøre. Den mulighed skal forfølges.

Et spørgsmål om tillid
Det handler nemlig om tillid og om, at danskerne i løbet af det seneste år har vist, at de sagtens kan finde ud af håndtere de gældende retningslinjer og regler. Danskerne har generelt udvist ansvarlighed, og der er ingen grund til at udvise mistillid til nu. Vi skal have tilliden tilbage.

Glemmer man for eksempel sit kørekort eller ikke har billet i toget, kan man risikere at få en bøde. Tilsvarende, hvis man ved en kontrol kan konstatere, at coronapasset er mangelfuldt, så skal man også betale. Virksomhederne skal også kunne bortvise gæster, hvis virksomheden konstaterer, at der er rod i coronapasset. Men de skal ikke kunne få bøder, hvis borgerne ikke har fået fornyet passet eller andet. Den bøde bør tilfalde den enkelte. Det er kun ret og rimeligt.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?