4. juni 2020
sss
sss
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Langsigtet hjælp til vores virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langsigtet hjælp til vores virksomheder
Debat - 07. april 2020 kl. 06:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erhvervslivet

Af Kjell Nilsson, pensionist, Helgesvej 6, Frederikssund, aktiv i Grundejerforeningen Fuglevangen, Gribskov Landligger Forbund, Gribvand Spildevand, Villingebæk Vandværk

Selvfølgelig skal vi hjælpe vores erhvervsliv i denne kolossale krise, men gavebistand skal selvfølgelig bruges med omtanke. Staten burde overveje at tilbyde massiv kapital støtte på mezzaninlignende vilkår:

Mezzaninlån optræder som ansvarlig lånekapital til virksomheder uden sikkerhed på linje med aktiekapital eller anpartskapital. Statens mezzaninlån bør kunne afvikles/indfries af den oprindelige ejerkreds i takt med, at virksomheden genererer overskud. Mezzaninlån er kendetegnet ved, at renten varierer i takt med virksomhedens resultater. Har virksomheden overskud, skal der betales en højere rente, end hvis resultaterne svigter. Statens mezzaninlån behøver ikke rente de år, hvor indtjeningen svigter. Mezzaninlån gives uden nogen form for sikkerhed, men åbner for adgang til offentligt indsyn i virksomhedernes drift.

Mezzaninejerne har typisk en bestyrelsespost, som i statens tilfælde passende kan outsources til personer fra pensionselskaber og ansvarlige kapitalfonde. Mezzaninejerne har retten til at sige lånet op med aftalt varsel, hvis bestyrelsen ikke sørger for, at ledelsen gør sit arbejde, følger de vedtagne planer og opfylder de aftalte mål (og så går virksomheden typisk konkurs, for mezzaninlån er almindeligvis sidste udvej for virksomheds finansiering).

Vi skal forvente, at vores erhvervsliv vil komme til at mangle mindst seks måneders indtjening, og derfor bør staten (dvs. os skatteborgere) stille op med mezzaninkapital skræddersyet efter virksomhedernes behov. Med staten som långiver kan der aftales klare regler for håndtering af de ansatte, så vi holder hjulene i gang - det kan være ved at fremskynde opgaver, der »kun« giver langsigtet indtjening: Vedligehold af lokaler og materiel - intern forskning i administrative og marketing proces-forbedringer, etablering af websalg, produktudvikling etc. etc.

Det er typisk kapitalfonde, der bruger mezzanin modellen til at få virksomheder på børsen og derved »tjene kassen« - men det skal staten jo ikke - men de finansfolk, som kapitalfondene og pensionskasserne og bankerne råder over, som måske i dag står foran en fyring, kan passende udlånes til og blive lønnes af Staten (på en cost+ - basis) for at passe på disse midler - som i størrelse er væsentlig mere end de nuværende hjælpepakker - tilsammen. Jeg tror, der skal rigtigt mange penge til her!

Nogle, måske endda mange, virksomheder vil nok alligevel gå konkurs og Staten vil derved skulle afskrive mezzaninlånene - men fordi lånevilkårene er sådan, at virksomheden holdes i gang lidt længere, så tjener vi alle på det. At vi også får den finansielle sektor aktivt med på banen er også positivt. Nepotisme og favorisering af egne bankkunder kan man nemt regulere for! Udfordringen er, at mezzaninløsningen kræver grundig forberedelse og det er hurtigere og nemmere at forære penge til lønmodtager og pensionister (som selvfølgelig også er en God Idé!) - men vi bliver nødt til at se vore virksomheders udforinger i øjnene og håndtere dem også - og helst inden de lukker!

Det er enorme summer, der er tale om - og de skal fremskaffes, men ikke ødsles væk!

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?