28. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krisens positive sider: Fra plejecenter til trivselscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krisens positive sider: Fra plejecenter til trivselscenter
Debat - 19. maj 2020 kl. 08:42

Demens

Af Jette Waagner Ryt-Hansen , Birkerød, Marte Meo supervisor og konsulent på

Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Som rejsende demenskonsulent blandt andet for Sundhedsstyrelsen samarbejder jeg med mange pleje- og omsorgsmedarbejdere, der til daglig oplever utallige dilemmaer, når det gælder om at balancere opgaverne i deres kerneopgave i samarbejdet med demensramte: På den ene side praktiske opgaver som personlig hygiejne, medicingivning og måltider - også kaldet den synlige omsorg - og på den anden side det relationelle nærvær som samtaler, gåture, sang og i det hele taget kontakt uden krav - også kaldet den usynlige omsorg.

For tiden er mange medarbejdere både bekymrede og pressede, men glæder sig også over, at dilemmaerne som følge af coronarestriktionerne er mærkbart reducerede. I krisetider skæres der nemlig ind til benet; personalet spørger sig selv, hvad der er dagens vigtigste opgaver. Svaret er kontakten og nærværet, som de netop nu har mulighed for at opprioritere.

Forleden skrev en plejemedarbejder til mig: »Vi tager jo ikke alle beboere med ned til aktiviteter i fællesrummet længere, men holder aktiviteterne i små grupper på afdelingerne. Og det er helt vildt så mange flere, der nu har lyst til at deltage«. Det giver altså mening og øger demensramtes trivsel, når vi skifter perspektiv og planlægger dagen efter individuelle behov og ressourcer.

Bad om formiddagen
En anden plejemedarbejder fortæller, at man på hendes plejecenter normalt lægger brusebade om formiddagen, eftersom det er mest praktisk. Denne rutine er ændret, og medarbejderen beskriver en demensramt kvinde, der tidligere næsten altid og meget bestemt sagde nej tak til badet. En formiddag havde de i stedet sammen spadseret en tur og dernæst kigget på fotos, herunder et ungdomsfoto af kvinden med opsat hår. Medarbejderen havde aldrig tidligere hørt hende fortælle så meget, og efter en tid, havde den ældre kvinde udbrudt, at »det er jo meget hyggeligt, men nu må jeg se at komme i bad«. De havde leet sammen, og medarbejderen fortalte, at de havde en stjernestund.

Selvfølgelig skal de praktiske opgaver fortsat løses, men de løses unægtelig langt lettere og mere værdigt, når der først er etableret en tryg, individuel kontakt. Kontakten før opgaven - og aldrig omvendt.

Mange kommuner roser for øjeblikket pleje- og omsorgspersonalet for at opprioritere spadsereture, invitere børnehaver til spadsereture med indlagte vinkepauser uden for plejecentrets vinduer, højtlæsning, arrangere morgensang med Philip Faber i små grupper, afsætte tid til samtaler om gamle dage og flere cykelture ud det blå osv.

Fantasien udfoldes til glæde for både borgere og personale. Herved etableres flere små hverdagsrelationer, som vi alle - demens eller ej - velvære.

Borgere blomstrer
Gevinsten er, at de pågældende borgere blomstrer, får øget livskvalitet og i højere grad trives.

De smiler mere, sover bedre og har færre konflikter. Hukommelse, sprog og social opmærksomhed fungerer langt bedre end tidligere. Samtidig får medarbejderne større sammenhæng i deres arbejdsopgaver og glæde ved, at tingene lykkes.

Man kan konstatere, at kriser skaber nye muligheder, og jeg håber inderligt, at de nuværende opprioriteringer får lov at bestå, når pandemien er ovre, så det kompetente og engagerede plejepersonale gennem trivselsfremmende relationer fortsat kan øge værdighed og livsglæde hos demensramte. Ethvert menneske har brug for nære, hjertevarme og kontinuerlige relationer. Det er igennem disse, at stjernestunder skabes.

Gode stemninger og nære relationer smitter langt mere end virus. Lad os sammen holde fast i det.

Har debatten om sexisme taget overhånd?