17. januar 2021
Træhusbyggeri. Jo mere træ vi bruger i byggeriet jo bedre. Vi sparrer fossil energi til fremstilling af stål, beton, tegl mm og vi lagre CO2 i trækonstruktionen
gallery icon

Se billedserie

Træhusbyggeri. Jo mere træ vi bruger i byggeriet jo bedre. Vi sparrer fossil energi til fremstilling af stål, beton, tegl mm og vi lagre CO2 i trækonstruktionen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimamål og øget skovdrift er ikke i konflikt med biodiversitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimamål og øget skovdrift er ikke i konflikt med biodiversitet
Debat - 28. december 2020 kl. 13:13

Af Esben Møller Madsen, skovrider, Birkerød (billedet) og Palle Madsen, seniorforsker, Vejle, Per Hilbert, forh. sekretariatschef, Rydsgård

Det står mere og mere klart, at vi næppe når en 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Målet er ambitiøst og rigtigt, men vi har ikke de rigtige værktøjer til rådighed for at nå målet på så kort tid. Derfor bør vi sætter alle sejl til for at nå beslutningen om CO2-neutralitet i 2050. Her er situationen samtidig den fordelagtige, at det længere tidsperspektiv åbner mulighed for at tage værktøjer i anvendelse, som er effektive i det længere 2050-perspektiv, men ikke i det korte 2030-perspektiv.

Det, som her især påkalder sig inter- esse, er en forøgelse af skovarealet i kombination med øget træanvendelse. Kombinationen større tilvækst i skovene og øget træanvendelse er det både mest kraftfulde og det økonomisk mest effektive virkemiddel, vi i dag har til rådighed for at gøre noget ved CO2-problemet. Ved at øge skovarealet fra dagens 15 procent til 25 procent, kan man med en investering på ca. 40. mia. kr. reducere den danske CO2-udledning med ca. 30 procent i forhold til udledningen i 2018.

Det er velkendt, at træer binder og lagrer store mængder CO2, når de vokser. Og jo mere de vokser, jo mere CO2 bindes og lagres. Men den største CO2-effekt sker ikke i skovene, men når træet forarbejdes efter fældning. Det hænger sammen med, at træ kan erstatte en lang række materialer (stål, beton, plastik mm), som til deres fremstilling og forarbejdning kræver store mængder fossilt brændsel. For når træ erstatter (substituerer) disse materialer, slipper man dels for den store CO2-udledning, som deres fremstilling og forarbejdning ville have medført, og dels opnår man en mere permanent CO2-lagring i træprodukterne. Mere end to tredjedele af den samlede CO2-effekt af skovdrift og efterfølgende forarbejdning opstår, når træet anvendes. Det skal altså ikke kun rejses mere skov - træet skal også anvendes.

Træ bliver desuden et centralt råstof i den fremtidige bioøkonomi, for træ kombinerer positiv klimaeffekt med attraktive tekniske egenskaber og store arkitektoniske muligheder. Vi står derfor over for en markant øgning af træforbruget i byggesektoren i takt med, at dets stort innovationspotentiale vil udfolde sig. Nye træprodukter kan her erstatte de klimabelastende byggematerialer, vi anvender i dag. Her er der store muligheder for den danske byggesektor og industri. Det kan ifølge en rapport fra Rambøll reducere byggesektorens CO2-udledning med op til 45 procent.

Kan erstatte plastik
Det er imidlertid ikke kun i strukturbevaret form, at træ er interessant. Træets cellulosefibre har et stort anvendelsespotentiale, som rækker meget længere end til papir. Træfibre vil f.eks. kunne erstatte det stærkt miljøbelastende bomuld og dermed få en central anvendelse til tekstiler. Træfibrene vil også kunne erstatte plastik og andre oliebaserede produkter (f.eks. kan flamingo erstattes med et træbaseret produkt). Løsningen ligger altså i udviklingen af nye produkter og kan blive et vækstområde for industrien.

Danmark importerer i dag 70 procent af sit træforbrug (ekskl. biomasse), så med mindre, den danske træproduktion øges, vil importbehovet vokse. Og det bliver ikke lettere at importere træ i fremtiden. WWF-International har i et fremtidsscenario vurderet, at verdens efterspørgsel på træ vil være flerdoblet allerede i 2050. Det hænger sammen med, at verdens befolkning forventes at nå 10 milliarder inden for de næste 25-30 år. Samtidig er der et stort pres fra nogle af verdens folkerigeste lande for at få forbedret levestandarden. De tilbageværende oprindelige skove vil derfor være under konstant pres. Det kræver nye alternativer. Et helt nyt studie fra Thünen Instituttet i Tyskland bekræfter, at der bliver et meget stort pres på verdens oprindelige skove, hvis de europæiske lande ikke udnytter træet fra deres kulturskove effektivt.

Her kommer de danske skove ind i billedet. De er alle menneskeskabte kulturskove, hvor man vil kunne øge træproduktionen og derved lette presset på verdens tilbageværende naturskove. En øget dansk træproduktion vil samtidig gøre os mindre afhængig af import og kunne bidrage positivt til samfundsøkonomien.

Men man skal ikke kun øge træproduktionen, man skal samtidig øge biodiversiteten. Her peger nye resultater fra Göttingen Universitet på, at skovdrift og biodiversitet kan kombineres. Det ser oveni købet ud til, at biodiversiteten bliver større, når skovene forvaltes aktivt og ikke lades urørte. Det skyldes skovdriftens forstyrrelser, som - sammen med at der efterlades en vis mængde dødt ved - skaber forudsætninger for en høj biodiversitet. Det er ganske vist i modstrid med den officielle danske biodiversitetspolitik. Meget taler imidlertid for, at den bør nytænkes, selvom det givetvis vil møde modstand.

Aktiv skovdrift er et af de mest kraftfulde og billigste værktøjer, vi har til rådighed for at gøre noget ved klimaproblemet. Kombineret med en konstruktiv biodiversitetspolitik har vi en win-win situation lige for næsen af os.

Kronikken baserer sig på forskningsresultater fremlagt i bogen »Klimaskoven«, som udkom for godt et år siden, hvor kronikørerne var medforfattere.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?