27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeppe Kofod på vildveje i Marokko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeppe Kofod på vildveje i Marokko
Debat - 01. juli 2021 kl. 11:19

Besættelsesmagt
Af Ole Olsen,
medlem af FN-forbundet,

Munkesøvej 21B,
Roskilde

I avisen 29/6 kunne man, via Ritzau, erfare, at udenrigsminister Jeppe Kofod var på vej til Marokko for at diskutere oprettelse af et »dansk« modtagecenter for flygtninge og håndtering af flygtninge, som søger mod Europa. Selvom Marokko i en mellemøstlig sammenhæng er blandt de knap så problematiske lande, synes jeg, at Kofods rejse og hans dagsorden er dybt problematisk.

For det første er der, iflg. artiklen, overhovedet ikke lagt op til, at udenrigsmisteren under besøget vil forholde sig til, at Marokko er en besættelsesmagt. Marokko har siden 1975 holdt den tidligere spanske koloni Vestsahara besat, frem for at respektere oprettelse af en selvstændig stat. Området indeholder masser af fosfat, hvilket giver Marokko mange indtægter.

Både FN og Den Internationale Domstol har fastslået, at der er tale om en ulovlig besættelse, og at der skal holdes en folkeafstemning om landets fremtid. Det forhindrer Marokko fortsat. Besøget fra Danmark vil givetvis opmuntre Marokko til at fortsætte sin rolle som besættelsesmagt - som statsministerens besøg i besættelsesmagten Israel tidligere på året gjorde det.

For det andet er Marokko via sin rolle som besættelsesmagt hovedansvarlig for fordrivelse af 170.000 flygtninge fra Vestsahara. De befinder sig i usle lejre i nabolandet Algeriet og holdes ude fra både Marokko og Vestsahara af Marokko. Det betyder, at Danmark ved Jeppe Kofod vil forhandle flygtningespørgsmål med et land, som har skabt et stort flygtningeproblem (antalsmæssigt, som Danmark har givet asyl i alt siden 50'erne), og som ikke gør det ringeste for at bringe dette problem og besættelsen til ophør.

Jeppe Kofod har flere gange erklæret, at Danmarks udenrigspolitik er baseret på værdier. Jeg har altså svært ved at forene ordet »værdi« med at ville indgå aftaler med en flygtningeproducerende besættelsesmagt. Er der mon ikke noget galt med det udenrigspolitiske kompas?

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?