6. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intolerante ærkedanskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intolerante ærkedanskere
Opdateret 23. december 2019 kl. 12:43
Debat - 23. december 2019 kl. 12:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ove Pygh Wilche, Store Heddinge

Radiovært og tidligere reporter, klummeskribent/pressefotograf i USA

»Skik følge - eller land fly«, siger det gamle ordsprog. Det var da også sådan, at jeg, da jeg i 1990 kom til USA, hvor jeg skulle være fremmedarbejder, havde bestemt mig for, at jeg ville spille efter reglerne. Det lyder måske meget nemt, men jeg fandt hurtigt ud af, at mange ting er anderledes derovre, end de er herhjemme, så jeg var nødt til at lære, hvordan man omgås amerikanerne.

Samtidig var jeg stolt af, at jeg kom fra et land med rodfæstede traditioner, og jeg må indrømme, at jeg i årene i New Orleans kom på den Norske Sømandskirke, som var det skandinaviske mødested. Det var sådan, at vi ved enhver lejlighed havde arrangementer, så vi kunne lave åbent hus, hvor vi præsenterede vores traditioner og kulturelle baggrund.

Det samme gjorde sig gældende i de år, jeg boede i Massachusetts. Der kom jeg i »The Viking Club«, som også var et skandinavisk mødested. Alt i alt er det sådan, at jeg i disse år var mere dansk, end jeg er, når jeg bor i Danmark. Vi ville så gerne fastholde og fremvise traditionerne.

Jeg var dog ikke altid lige stolt af at være dansker. Det er jo sådan, at der drikkes alkohol i større mængder i Danmark, hvorfor der også drikkes, når man rejser. Sømandskirken i New Orleans serverede kun alkoholfrie drikke, og her er det sådan, at jeg har oplevet danske besøgende, som, mildest talt, brokkede sig over, at de ikke kunne drikke sig en brandert til.

En pinlig affære
Ærlig talt var det en pinlig affære, men endnu værre blev det efter min hjemkomst i 2006. Her så vi på tv, hvordan studenterrejser til Polen blev til rene drukture og det i sådan en grad, at de polske myndigheder bad om, at der var danske betjente med på turen. Det viser helt klart, at danskere, der er på rejse i udlandet, ikke har nogen hæmninger, når blot sprutten er billig.

Vi forventer, at migranterne lærer at tale dansk. Selv kender jeg værdien af at kunne sproget, når man er i det fremmede. Nu er det desværre sådan, at ærkedanskere taler et kaudervælsk af misforståede engelske ord samtidig med, at de bruger ukvemsord i tide og utide. Det kan vi ærligt talt ikke være bekendt. Det må være sådan, at udlændingene lærer at tale et korrekt og sobert dansk.

Ærkedanskere kæmper i den grad for ytringsfriheden, at der ikke længere er grænser for, hvad man kan tillade sig. De satiriske Muhammed-tegninger er et eksempel på dette. Rent faktisk var de blasfemiske, men sagen blev klaret ved at slette blasfemiparagraffen. På den måde er intet længere helligt i Danmark. Her ved jeg gennem mine forbindelser, at det overraskede amerikanerne. Derovre har man grundlovsbefæstet religionsfrihed, hvilket gør, at man respekterer borgernes religiøse tilhørsforhold.

Muslimske kvinder bærer tørklæde. Min gamle mor, æret være hendes minde, var islamofobisk og ville have det forbudt. Når man så gjorde opmærksom på, at hun selv bar tørklæde, når hun gik i byen, fik man at vide, at det var sandelig noget andet. Javel, ja - et tørklæde er vel et tørklæde, og skulle det ske, at kassedamen bærer tørklæde, er det vel ligegyldigt, når varerne bare er slået korrekt ind.

Muslimer spiser ikke svinekød. Dette har faldet ærkedanskerne for brystet i en sådan grad, at det blev foreslået, at der skulle serveres frikadeller som skolemad. Nu er det sådan, at muslimer spiser kød, det skal blot være halal- slagtet. Derfor er det sådan, at man i et land med overflod af mad sagtens kan servere andet end svinekød. Samtidig er det sådan, at der er vegetarer og på det seneste veganere iblandt gode danskere. Alt i alt er det intolerant at tvinge muslimer til at spise svinekød, når trenden går mod kødløse måltider.

Det er nu påbudt, at nydanskere trykker i hånden, når de opnår statsborgerskab. Dette er et tegn på, at ærkedanskere ikke respekterer, at der er kulturer, hvor et håndtryk ikke er almindeligt. Ret beset kan man spørge, om folk bliver bedre borgere af at trykke i hånden. Det er tvivlsomt, og jeg vil mene, at nydanskeren bliver en bedre borger, hvis vi respekterer de kulturelle forskelle.

Hvad er dansk kultur?
Der er stillet krav om, at migranterne sætter sig ind i dansk kultur. Som tiderne er, må man spørge, hvad det egentlig er? Fra pensionistforeningerne ved jeg, at min generation og ældre hæger om de danske traditioner. Samtidig ved jeg fra min omgang med yngre generationer, at en amerikaniseret livsstil er ved at fortrænge den danske. Det vil sige, at migranterne skal tvinges til at lære den kultur at kende, som ærkedanskerne i stigende grad vender ryggen.

Konklusionen er, at ærkedanskere er intolerante og fører sig frem. Nu venter jeg med spænding på, om årets julemiddag er vegansk, mens muslimerne, som ikke fejrer jul, tvinges til at spise flæskesteg. Alvorligt talt, Danmark er nu et multietnisk samfund, hvorfor vi må acceptere, tolerere og respektere, at de fremmede kommer fra lande, hvor kultur og traditioner er lige så rodfæstede som vores. Kun på den måde kan vi sikre, at de fremmede integrerer sig og bliver danskere.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?