8. marts 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor denne misinformation?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor denne misinformation?
Debat - 08. februar 2021 kl. 13:52

Undervisning

Af Morten Messerschmidt MF (DF)

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lider af en sær form for politisk skizofreni. Da jeg for nyligt forelagde hende oplysninger om, hvordan to store læringsportaler Gyldendal og Alinea begge laver vildledende undervisningsmateriale om dansk landbrug, var meldingen, at hun intet ville foretage sig. Det måtte være op til lærerne og deres metodefrihed, forklarede hun og afviste dermed at tage stilling til, hvordan vores folkeskoleelever præsenteres for materiale, der direkte dæmoniserer konventionelt landbrug.

Eksempelvis er der i Gyldendals læringsportal i naturfag et særdeles fejlfuldt afsnit om pesticider, som en tredjedel af landets skoler har adgang til. Her berettes det, at pesticider ophobes i fødekæden og på den måde slår større dyr ihjel. Men det udelades, at den slags pesticider er ulovlige og ikke bliver anvendt af danske landmænd.

Her anklager Gyldendal altså producenterne af planteværnsmidler for at overtræde et af de mest fundamentale krav til godkendelse af pesticider. En alvor sag, ville jeg mene. Men undervisningsministeren har ingen mening. Armslængde, forstås.

Til at forstå, hvis...
Og det kunne man jo forstå, hvis det var et princip, ministeren anvendte konsekvent. Men det er det ikke. For når det kommer til undervisningsmateriale om køn og seksualitet, holder hun sig ikke tilbage. Da således »Skolemonitor« kunne fortælle, at lærematerialet Adamogeva.dk, der blandt andet bruges på kristne friskoler, indeholder udsagn om, at homoseksualitet er »syndigt«, og at pornografi fører til ensomhed og isolation, var ministeren mere end klar i både mæle og handling. Hun »væmmedes« og ville indkalde undervisningsstyrelsen for at se på »stramninger på regelsættet«.

Ministeren må naturligvis mene, hvad hun vil om undervisningsmateriale i seksualundervisning. Men hvorfor denne forskel? Hvorfor vil ministeren ikke gribe ind, når det kommer til fejl i naturfagene? Landbrugsorganisationer har bedt Gyldendal om at redegøre for materialets (fejl)påstande, men det har Gyldendal ikke villet. Således nægter det hæderkronede forlag at dementere deres undervisningsmateriales påstand om, at økologisk landbrug ikke bruger sprøjtemidler.

40 sprøjtemidler o.k.
Realiteten er ellers, at økologiske landmænd må bruge op mod 40 sprøjtemidler til økologisk skadedyrsbekæmpelse. Disses egenskaber og mulige miljøeffekter bør selvfølgelig forklares, og fejlpåstanden om at økologi er sprøjtefri bør trækkes tilbage af forlaget.

Et andet forlag, Alinea, bruger foreningen »Haver til Maver« som medforfatter i deres landbrugsmateriale til mellemklasserne i folkeskolen. »Haver til Maver« arbejder for udbredelsen af økologi, og stifteren er manden bag virksomheden Aarstiderne. At et sådant samarbejde vel svarer til, at undervisningsmateriale om kødproduktion var skrevet af Tulip, eller at Shell skrev om råstofudvikling, har heller ikke påkaldt sig kritik fra ministeren.

Så hvorfor denne misinformation? Og hvorfor disse dobbeltstandarder?

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?