28. oktober 2020
Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem gør rent? Det gør pigerne selvfølgelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem gør rent? Det gør pigerne selvfølgelig
Debat - 21. september 2020 kl. 14:22

Folkeskolen

Af Thomas Rydahl, forfatter

»Drengene kan ikke finde ud af det, så vi gør det bare«

Fra en god vens barn hørte jeg forleden en uskyldig fortælling fra folkeskolens hjemkundskabstimer. Efter endt suppekogning og kagebagning skal der - selvfølgelig - gøres rent. Det er en lige så naturlig del af det at lave mad som indkøb og tilberedning. Da oprydningen sættes i gang, farer drengene rundt i lokalet med kageruller og fejekoste og larmer, mens pigerne går i gang med at vaske borde og gulve. Efter nogle minutter sender læreren drengene ud til fri- kvarter, fordi de alligevel kun spreder mere kaos end gør gavn. Pigerne har prøvet det før, de er organiserede og ansvarsfulde og får hurtigt styr på sagerne. De brokker sig en smule, men det er nemmere at få det overstået.

Velkommen til folkeskolen 2020. For sådan var det ikke bare i den ene hjemkundskabstime, men hver gang. Det var rystende at høre om. Så rystende at jeg satte mig for at undersøge det og talte med flere børn og unge, der havde lignende oplevelser. Andre situationer, dage og fag, hvor drengene slipper for de sure pligter eller får mindre krævende opgaver, fordi det er nemmere for alle.

Manglende erfaring
Drengenes høje energiniveau, manglende erfaring og uvillighed får skylden for, at de slipper. Som en pige kommenterede: »Drengene kan ikke finde ud af det, så vi gør det bare«. Den lige vej til ulighed er skabt - med lærernes og forældrenes velsignelse.

Både forældre, lærere og alle, der har med børn at gøre, har en aktiv rolle i den debat, der foregår nu: Nemlig at lære børn af begge køn, at opgaver og privilegier fordeles lige og med udgangspunkt i indsats og meritter, ikke på baggrund af køn eller etnicitet. Ja, det lyder som en selvfølge, men måske skal du tage en snak med dit barn og høre, hvordan det foregår i folkeskolen, i fritidshjemmet og i sportsklubben, når pligterne kalder. Så er det alt for ofte pigerne, der ender med at tage ansvar, mens drengene slipper.

Et sørgeligt snapshot
Det er ikke alene stødende, gammeldags og uheldigt, det er en grov forsømmelse af alle voksnes pligt til at lære piger og drenge, at man kan og skal deltage på lige fod i livets opgaver. Ingen er født til at gøre rent, og ingen er født til at slippe for det. Tværtimod, tænker jeg. Tværtimod bør de drenge, piger, rumvæsner og andre, der ikke gider, ikke kan, ikke tør, ikke magter, ikke har tid til at gøre rent, vaske tøj, lave mad og muge ud hos kaninerne, udsættes for præcis den læring, det er at skulle gøre det alligevel.

I stedet for at sende nogen ud til frikvarter, fordi de ikke kan finde ud af at gøre rent, skulle de blive i lokalet og lære det. Og de, der allerede har lært det, kan få lov at gå tidligt. Eller, hvis de har lyst, blive i lokalet og støtte op om projektet. Det er evident. Det må være evident. Hvis vi ønsker, at vores børn skal føle og tro på og kræve, at de er lige, har lige muligheder og fortjener lige løn, skal de også opleve, at det er sådan.

En lærer, der føler sig truffet, vil formentlig komme med gode argumenter for sin prioritering, men det er der jo ikke. Lige så lidt som der er for moren eller faren, der ikke lærer deres børn at vaske tøj eller tørre op efter sig på toilettet, men i stedet gør det for dem, »fordi det er nemmere«. Det er en katastrofal vildfarelse - og et sørgeligt snapshot fra virkeligheden i en tid, hvor vi mener, at ligheden mellem kønnene forlængst burde være nået længere end den er.

Thomas Rydahl har bl.a. skrevet »Eremitten« (2014), »De savnede« (2016) og »De tre paver« (2019).

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?