23. juni 2021
Vi havde ikke set samme opbremsning i flygtningestrømme uden en samlet EU-aftale. Vi havde ikke set en deadline på udfasning af kul som energikilde eller set de samme støttemidler til danske vindmølleprojekter. Vi kommer langt længere i fællesskab, end vi ville kunne gøre alene - og samtidig har det en kæmpe økonomisk gevinst for os, skriver Morten Helveg Petersen.                                                                                                       Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Vi havde ikke set samme opbremsning i flygtningestrømme uden en samlet EU-aftale. Vi havde ikke set en deadline på udfasning af kul som energikilde eller set de samme støttemidler til danske vindmølleprojekter. Vi kommer langt længere i fællesskab, end vi ville kunne gøre alene - og samtidig har det en kæmpe økonomisk gevinst for os, skriver Morten Helveg Petersen. Foto: Scanpix
Foto: ANGELOS TZORTZINIS/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem betaler regningen, hvis Danmark skal forlade EU?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem betaler regningen, hvis Danmark skal forlade EU?
Debat - 14. maj 2021 kl. 16:18

Af Morten Helveg Petersen, MEP (R)

Diskussionen om et dansk EU-exit - dan-exit kaldes det med inspiration fra de britiske øer - melder sig jævnligt, når Dansk Folkeparti og Enhedslisten får ordet. Det på trods af historisk høj folkelig opbakning til det europæiske samarbejde.

Men nu viser en ny undersøgelse fra Kraka, at Danmark ville miste hele 160 milliarder kroner om året, hvis vi ikke var med i EU. Det er altså ingen lille regning, der skal samles op, hvis Enhedslisten eller Dansk Folkeparti får deres vilje med hensyn til en dansk udmeldelse. Hvem skal betale det gilde? Klimaet? De unge og deres uddannelse? Eller sundhedsvæsnet?

Selvom brexit desværre er langt fra at være ovre, når det gælder eftervirkninger og den egentlige effekt af udmeldelsen, så har Storbritannien allerede set kolossale konsekvenser ved deres krav på egen suverænitet og en fremtid uden for EU. Vi har alle set billederne af lastbiler fanget på den ene eller anden side af den Engelske Kanal med varer, der forsinkes og i værste fald forældes. Vi har hørt både engelske og danske fiskere beklage sig over. De britiske over ikke at kunne komme af med deres fangst på EU's indre marked og de danske over faldende andele af fisk, de kan fange i de britiske farvande. Det er kun et udpluk af de mange eksempler.

11.100 kroner for hver englænder

Hver englænder har gennemsnitligt tabt 11.100 kroner ved brexit allerede i 2019 ifølge Kraka, altså inden grænserne lukkede, og effekterne for alvor blev reelle. Tallet er kun blevet større siden den egentlige udmeldelse i starten af året, hvor toldunionen trådte i kraft sammen med alt det andet bøvl ved at være uden for det indre marked. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad konsekvenserne vil være for et land som Danmark. Vi har hverken samme økonomiske, diplomatiske eller militære magt som Storbritannien og er langt mere påvirket af ændringer i den internationale handel. Konsekvenserne vil være enorme, sammenlignet med hvad Storbritannien har oplevet.

Jeg forstår godt, at EU kan virke uoverskueligt og virkelighedsfjernt - og jeg kan godt selv få følelsen, når jeg sidder til en forsamling i Europa-Parlamentet og taler om et støtteprogram i et sydeuropæisk land uden direkte relevans for Danmark. Men det er bare svært at komme uden om den gennemslagskraft, EU har som samlet front. Vi havde ikke set samme opbremsning i flygtningestrømme uden en samlet EU-aftale. Vi havde ikke set en deadline på udfasning af kul som energikilde eller set de samme støttemidler til danske vindmølleprojekter. Vi kommer langt længere i fællesskab, end vi ville kunne gøre alene - og samtidig har det en kæmpe økonomisk gevinst for os. Jeg tager gerne et ekstra møde for at hjælpe eksempelvis et sydeuropæiske land, fordi jeg ved, at de vil gøre det samme, hvis det handlede om et danske problem.

EU er nemlig bygget på en fælles europæisk solidaritet. Landene er stærkere sammen, og hvis et land er i nød, så skal der være hjælp at hente. Det har vi set under pandemien, da Italien blev hårdt ramt i første bølge, eller da Grækenland var ved at gå fallit under finanskrisen. Det er en solidaritet, som er helt essentiel for, at unionen kan fungere.

Larmende tavs solidaritet
Den danske solidaritet er desværre larmende tavs. Senest eksemplificeret med et dansk vaccinesamarbejde med Israel i stedet for at styrke det fælles europæiske samarbejde, der er grundlaget i de stigende danske vaccinerater, vi ser nu. Gang på gang ser vi den danske regering hænge EU ud i stedet for at tale samarbejdet op.

Heldigvis har EU-opbakningen været stigende de senere år, især i kølvandet på brexit. Jeg er sikker på at, folk har kunnet se de negative effekter for Storbritannien og vigtigheden ved at være en del af samarbejdet. Derfor forekommer kravet om en dansk udmeldelse også ugennemtænkt. Opbakningen er stigende, og brexit viste netop, hvor svært det for et land at skulle stå på egne ben. Det vigtigste spørgsmål er dog stadig: Hvem der skal betale regningen? Jeg tror, hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslistens vælgere er villige til at finde 160 milliarder kroner, når regningen kommer.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?