5. juni 2020
Hvordan kan man i et samlet forlig, hvori 4 partier plus resterne af Alternativet indgår, acceptere, at to af deltagerne giver hinanden en særlig ret, som de andre ikke har, spørger Sørn Bald. Billedet er fra præsentationen af forliget. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Hvordan kan man i et samlet forlig, hvori 4 partier plus resterne af Alternativet indgår, acceptere, at to af deltagerne giver hinanden en særlig ret, som de andre ikke har, spørger Sørn Bald. Billedet er fra præsentationen af forliget. Foto: Scanpix
Foto: Jens Holt/Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares
Debat - 13. maj 2020 kl. 06:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Søren Bald, Tibirke Sand
Formand for Gribskov Radikale

Ord kan misbruges. Og ord bliver misbrugt. Senest med aftalen om en »udligningsreform«. Ordet reform bliver brugt for at signalere vigtige, gode og omfattende ændringer.

Men det passer bare ikke! Ordet »udligningsreform« kan måske få de nye forslag til at glide lettere ned hos de kommuner, der kommer til at modtage penge, mens andre er sure på forskellige niveauer.

Venstre-borgmestrene prøver generelt at udtrykke tilfredshed, fordi Venstre fik nedsat »straffen« til de betalende (V-)kommuner. Socialdemokratiske borgmestre er loyale over for regeringen, og de fleste foretrækker at holde mund. De Konservative er af forståelige grunde sure - primært fordi deres borgmestre ofte sidder i kommuner med et stærkt skattegrundlag og derfor skal betale til andre.

Men hvad er op og ned i denne sag? Hvis vi ser på tallene, så kostede den »gamle udligning« omkring 18 milliarder, og den nye koster omkring 19, tre milliarder i forskel. Det er en stigning på sølle syv procent. Reformer baserer sig ikke på syv procent! Staten smider så i første omgang 6,5 milliarder ekstra ind i systemet. Et beløb, der er fem gange større end de 1,3 milliarder, der primært flyttes rundt. Man kunne kalde det »smørekroner«, der får det hele til lettere at glide ned.

Jeg tager ikke stilling til det samlede resultat, der i dag foreligger til en ændret udligning, men jeg hæfter mig ved nogle problemer. Man kalder det en reform, men dybest set er de afgørende variable, der bruges, kendte i forvejen. De er lagt frem, men de er i bund og grund så mangfoldige og for mange så uigennemskuelige, at et overblik over deres samspil er næsten umuligt - også for fagfolk. Der findes sågar en kommune i Nordsjælland, hvis kommuneskat ligger over landsgennemsnittet, men den skal alligevel af med endnu mere i udligning.

Selvfølgelig skal der laves kommunal udligning. Det er ikke spørgsmålet, men kommunal udligning er vanskelig, fordi kommunerne er så forskellige. I størrelse, befolkningstal, aldersfordeling, antal beskæftigede, børn, unge og ældre samt erhvervsstrukturen. Opgaven er derfor også nærmest umulig, og man kan ikke gøre alle tilfredse, når opgaven er en slags nul-sumsspil, hvor den enes tab er lig de andres gevinst.

Misbruges igen og igen
Man kan som finansministeren besmykke sagen med ord som, at de »stærkeste skuldre skal bære de største byrder«, og at »Danmark er for lille til for store forskelle«. Og så gøres det til en særlig dyd, at det er et bredt forlig, der konfirmerer den nye udligning. Det hjælper bare ikke, når ordet reform igen og igen misbruges.

Der er et forhold, som jeg vil fremdrage som en gevinst. De små ø-kommuner - Ærø, Samsø, Langeland og Læsø - får flere penge - dog ikke Fanø. Og så er der tre forhold, som jeg finder problematiske.

1. Man burde have reformeret systemet med tilskud til familier med multihandicappede børn, så det blev en ren statsudgift. Udgifter til den type helt nødvendig omsorg kan belaste en mindre kommunes økonomi, alt for meget, så det skulle have været ændret.

2. Så er det et problem - overset af de fleste, der taler om mere velfærd - at bestemmelserne om et kommunalt serviceloft betyder, at der er begrænsninger på, hvad kommunerne må bruge deres penge til. Dette forhold var forklaringen på, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke ville være med i aftalen.

3. Tidspunktet for forliget er også problematisk. Vi står midt i en alvorlig corona-krise. Vi kan ikke realistisk vurdere de økonomiske konsekvenser samtidig med, at den nye udligningsaftale baserer sig på tal fra sidste år, hvor en fortsættelse af den »gamle« udligningsordning ville have givet en større grad af sikkerhed, fordi kommunerne kendte deres tal. Med andre ord: Man skulle have ventet.

Den nye situation vil givetvis rejse krav om større statslig medvirken, hvis f. eks. arbejdsløsheden rammer nogle kommuner særligt hårdt, uden at deres tilskudsvilkår modsvarer denne udfordring. De syd- og vestjyske kommuner løber f. eks. ind i betydelige vanskeligheder, fordi årets turisttal vil falde voldsomt - både udenlandske og danske turister. Også de to kommuner, Tårnby og Dragør, vil i kraft af den næsten fuldstændige nedlukning af Kastrup Lufthavn, hvor mange af deres indbyggere har arbejde, blive ramt med uforudsigelig styrke. Her vil budgetlægning ske med mange ubekendte i den samme ligning.

Et særligt problem
Og endelig er der for mig som radikal det særlige problem, at mit parti har accepteret, at Venstre og Socialdemokratiet har lavet en håndfæstning, der giver dem gensidig veto-ret. Aftalen kan nemlig kun ændres, hvis de to partier er enige. Kombineret benlås og gensidige håndjern.

Hvordan kan man i et samlet forlig, hvori fire partier plus resterne af Alternativet indgår, acceptere, at to af deltagerne giver hinanden en særlig ret, som de andre ikke har. Det svarer til at have A-aktier med fuld stemmeret og B-aktier, der bare kan se på. Dette udelukker jo selvfølgelig, at vigtige ændringer i aftalen, som f. eks. De Radikale måske gerne så gennemført, ikke kan laves med mindre »storebror-partierne« er enige.

Det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Det gælder både alle de smukke og luftige ord om reform, den manglende gennemskuelighed og så mit partis deltagelse i et forlig mellem de begunstigede og så de andre.

Beklageligt og ærgerligt! I et forlig bør alle være ligeberettigede.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?