11. december 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemme på reolen ligger et stykke af Berlinmuren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemme på reolen ligger et stykke af Berlinmuren
Debat - 08. november 2019 kl. 21:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Svend Erik Hovmand Tidligere minister

Hjemme på min bogreol ligger et lille stykke graffitimalet beton. Det er et minde om en af de største begivenheder i mit politiske liv: Berlinmurens opførelse og fald.

Jeg oplevede det hele. Oven i købet med egne øjne.

Som formand for VU på Midtlolland deltog jeg i en europæisk, liberal ungdomslejr i Friderich Neumann Stiftung, der ligger i Vestberlin lige på grænsen til Østberlin.

Midt om natten efter ankomsten vågnede jeg ved noget støj ved vinduet i mit værelse. Jeg sprang ud af sengen, trak gardinet til side og så nede på gaden nogle mænd badet i lys og i færd med at lægge mursten ovenpå hinanden. Jeg tænkte, at vi måske havde fået lidt for meget af velkomstdrinken, da vi ankom, så jeg lagde mig til at sove igen. Men da jeg vågnede næste morgen, tænkte jeg straks på nattens begivenhed og trak igen gardinet til side. Og hvad så jeg - jeg så ind i en tre meter høj mur, de havde bygget den nat. Det var Berlinmuren.

Jeg var rystet. Og det samme var mine kollegaer. At tænke sig, at man bare byggede en mur gennem en by, som afbrød enhver forbindelse til naboer, venner, arbejdspladser, skoleområder m.v.

Året var 1961. Forud var gået 16 år siden afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor man foretog en opdeling af Berlin i en øst-zone og en vest-zone. Efterhånden som koldkrigsspændingerne steg, lagde man pigtråd ud på grænsen. Men nu kom der altså en høj betonmur i stedet for. Der var simpelthen for mange østtyskere, der lykkedes med at flygte til Vestberlin.

Tiden efter at Muren blev bygget, var begivenhedsrig. Personligt afsluttede jeg min uddannelse, blev gift og medlem af Folketinget. I 1986 blev jeg energiminister. Og senere boligminister.

Vietnamkrigen optrappet
På verdensplan skete der også meget. Vietnamkrigen blev optrappet. Kennedy, som var det store idol for os unge politikere, afværgede Sovjetunionens invasion i Cuba. I 1987 opfordrede den amerikanske præsident Ronald Regan den sovjetiske præsident Michael Gorbatjov til at »Tear down this wall«. En opfordring, folk ikke skulle vente længe på. Genforeningen mellem Øst og Vest skete få år efter.

I 1989 kraklerede Muren, og folk strømmede til. Og den 9. november var det altså endegyldigt slut for DDR. I Gedser var der en sand invasion af nysgerrige tyskere, som kom kørende til Danmark i deres Trabandt-biler

Jeg besøgte min tyske kollega i Berlin kort tid efter. Vi fik begge udleveret en hammer og mejsel - og resultatet, der nu ligger på min bogreol, er et uvurderligt minde. Faktisk fik jeg en klump i halsen, da jeg stod der ved Muren og tænkte tilbage på den nat, jeg så, den blev bygget. Det var jo et symbol på en politisk udvikling i Europa, som var endt med, at befolkningerne havde taget magten over diktaturet.

Det var stort.
Efterfølgende kom jeg ofte på besøg i Berlin som boligminister. Man besluttede jo, at Berlin skulle være hovedstad for hele det genforenede Tyskland. Og det betød behov for mange nye boliger. Jeg gik derfor straks i gang med at arbejde for dansk byggeeksport til Berlin. Og det var der stor interesse for. Faktisk så stor, at man i Berlin talte om »den gule fare« når de danske håndværkere fra Sjælland og Lolland-Falster kørte ind i Berlin mandag morgen med deres gulpladebiler.

Ikke alt gik godt. Der var danske håndværkere, som var lidt uheldige - først og fremmest fordi man i Tyskland har mange særlige regler for byggeri. Men faktisk lykkedes det at hæve den danske byggeeksport med adskillige milliarder om året i de år. Det blev en succes.

Et andet projekt, som også har optaget mig meget efter Murens fald, er naturligvis den kommende Femernforbindelse.

Selvom Adolf Hitler under Anden Verdenskrig havde påbegyndt en »autostrada« op igennem Danmark, for at han kunne få sin »krigsmaskine« op til Skandinavien, lykkedes det ikke for ham. I 1943 var der ikke flere penge, og de halvfærdige motorveje lå ubenyttede hen fra Rødbyhavn til Maribo. Og efter krigen var der ganske naturligt ingen interesse for at styrke forbindelsen til Tyskland. Først i 1953 begyndte man at arbejde på motorvejen igen. Og i 1966 indviede den tyske præsident og den danske konge Fugleflugtslinien.

Fast forbindelse
Først næsten 40 år senere begyndte man for alvor, at arbejde for en fast forbindelse over Femern Bælt.

I 2007 afløste jeg tidligere minister Niels Wilhjelm for formand for Femern-komiteen, som senere blev til Femern Belt Development. I 10 år - indtil aftalen var hjemme - arbejdede vi på at bygge den »mentale bro«. Det handler om samarbejde, om uddannelse, turisme, erhvervsliv, handel, sport osv.

I dag må man sige, at samarbejdet fungerer gnidningsfrit. Der er ingen rester af Muren og den kolde krig. Nu venter vi bare på, at Femern-projektet bliver færdigt i 2028-29 og åbner en ny forbindelse 40 år efter Murens fald.