24. juli 2021
Karl Gabor
gallery icon

Se billedserie

Foto: Karl Gabor
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hedeslag? Svensk politik i sommer- varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedeslag? Svensk politik i sommer- varmen
Debat - 12. juli 2021 kl. 08:05

Af Vibeke Rovsing
Lauritzen, Danmarks

ambassadør i Sverige

Det er ikke hverdagskost på vores breddegrader at se et parlament afsætte deres statsminister for atter at genindsætte ham 17 dage senere. Men det har de svenske vælgere været vidne til i en af de varmeste somre i mands minde. I fredags kunne socialdemokraten Stefan Löfven præsentere sin tredje regering for den svenske konge og folk.

Netop da de fleste svenskere var på vej på forlænget midsommer-weekend, meddelte regeringens parlamentariske grundlag til venstre i Rigsdagen, at de ville vælte Stefan Löfven som statsminister, hvis han fortsatte med regeringens planer om at mindske lejernes rettigheder på boligmarkedet. Regeringen havde lovet sine to liberale støttepartier reformer, men man havde ikke regnet med, at Venstrepartiet ville gøre alvor af sine trusler om at vælte regeringen på dette spørgsmål. Men partiets nye karismatiske leder Nooshi Dadgostar var tilstrækkeligt træt af at agere parlamentarisk grundlag for en regering, der hvilede på Venstrepartiets mandater, men som havde skrevet ind i sin samarbejdsaftale med de liberale støttepartier, at Venstrepartiet skulle holdes uden for politisk indflydelse. På trods af dette overraskede det mange politiske iagttagere - og nok også regeringen og dens liberale støttepartier - at Venstrepartiet var villig til at gå sammen med den borgerlige opposition om det mistillidsvotum, som Sverigedemokraterne stillede statsministeren overfor i Rigsdagen. Men afstemningen blev en realitet, og Stefan Löfven fik et flertal imod sig og blev dermed afsat. Dette var ikke overgået nogen tidligere svensk regeringsleder.

Ekstravalg?
I de efterfølgende to uger har svensk politik summet af spekulationer om, hvorvidt der ville blive udskrevet et ekstravalg, eller om Löfven ville forsøge igen at danne regering. Venstrepartiet sagde umiddelbart efter afstemningen, at man igen ønskede at støtte Löfven, da reformerne af lejeboligmarkedet nu var taget af bordet. Regeringens ene borgerlige støtteparti - Liberalerne - trak sig fra samarbejdet med budskabet om, at man nu støttede en regering til højre. Löfven klarede sig derfor igennem med minimalt stemmeflertal ved en ny statsministerafstemning i Rigsdagen sidste onsdag.

Både den svenske befolkning og de fleste svenske partier er nok ganske tilfredse med, at man ikke skal ud i en valgkamp i sommervarmen godt et år før det næste ordinære valg. Da Sverige har faste mandatperioder, ville et ekstravalg alene skulle vælge et parlament, som skulle sidde frem til næste rigsdagsvalg i september 2022. Men hele forløbet har vist, at den parlamentariske situation i Sverige er skrøbelig, og allerede til efteråret venter den næste udfordring med at få vedtaget en finanslov, som både regeringens parlamentariske grundlag til højre og venstre i Rigsdagen kan acceptere. Det kan vise sig overordentligt vanskeligt, og Stefan Löfven har meddelt, at han alene vil sidde som statsminister, hvis han kan få vedtaget sin finanslov.

Vold og velfærd
Uanset om det bliver et valg i utide eller det ordinære valg den 11. september 2022, vil temaerne vold og velfærd være fremtrædende i den kommende valgkamp.

Svenskerne vågner næsten dagligt op til nyheder om nye skudepisoder i bandemiljøet. En årsrapport fra Sveriges kriminalpræventive råd (BRÅ) i maj affødte følgende overskrift i dagbladet Expressen: »Hvordan kunne vi lade Sverige udvikle sig til et gangsterparadis?«. I artiklen fremhæves, at Sverige er det eneste land i Europa, som siden år 2000 har oplevet en stigning i den dødelige vold forårsaget af skydevåben. Regeringen har gjort meget de seneste år, både lovgivningsmæssigt og gennem styrkelse af politiet. Man har skelet til Danmarks succes med at bekæmpe bandekriminalitet, hvilket indenrigsminister Mikael Damberg har fremhævet i pressen, men Moderaterne og Sverigedemokraterne forventes i den kommende valgkamp at henvise til, at volden er kommet ud af kontrol og ikke længere holdes inden for de kriminelle miljøer, men rammer uskyldige. De vil linke det op til indvandringsspørgsmålet, også selv om begge partier er del af et bredt flertal i Rigsdagen, som netop har vedtaget en ny strammere svensk indvandringslovgivning.

Ældreområdet forsømt
Velfærdsdiskussionen er opstået i kølvandet på coronapandemien. Sverige nærmer sig 15.000 døde som følge af corona. Under den første coronabølge var det især beboere på plejehjem og i ældreboliger, som blev smittet af den nye virus, og en nedsat coronakommission har blotlagt, at ældreområdet har været forsømt i årevis. Venstrepartiet med ovennævnte Nooshi Dadgostar i front har gennem de seneste måneder haft held til en fortælling om, at det er hendes parti, som forsvarer den svenske arbejder og det svenske velfærdssamfund - »folkehjemmet«, og ikke et Socialdemokrati bundet af et liberalt regeringsgrundlag. Nu har hun selv - som en kendt politisk kommentator udtrykker det - befriet Löfven fra de liberale lænker. Velfærdspolitikken vil derfor være et af de områder, hvor socialdemokraterne vil forsøge at markere sig frem til næste valg.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022