10. december 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Global opvarmning tre gange værre end frygtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Global opvarmning tre gange værre end frygtet
Debat - 14. juni 2019 kl. 15:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Stauning

I mere end 20 år har Henrik Svensmark påtaget sig at være den lille dreng, som afslører, at IPCC-kejserne med deres drivhuseffekt og globale opvarmning ikke har noget tøj på. I en artikel i Weekendavisen den 30. november 2018 skriver Henrik Svensmark således om den nye beretning, SR15, fra FN's klimapanel (IPCC), at »rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder de efterhånden sædvanlige dystre forudsigelser om forestående katastrofer, hvis ikke verdenssamfundet holder op med at udlede drivhusgasser«.

Men i sin seneste rapport »Force Majeure. The Sun's Role in Climate Change« (GWPF Report 33, 2019) summerer Svensmark sine forskningsresultater om indflydelsen fra Solens aktivitet (solpletter) på Jordens klima. Og det er skræmmende læsning. Svensmarks resultater tyder nemlig på, at drivhuseffekten, og dermed den globale opvarmning, er tre gange større end selv de mest bastante IPCC forskere hidtil har antaget.

Kosmisk stråling
Kort fortalt, så mener Svensmark, at påvirkningen af jordens klima fra solens aktivitet (solpletter) hovedsageligt fungerer gennem den kosmiske stråling, som påvirker skydannelsen. Skyerne skærmer mod solens lys- og varmestråling, så kun en mindre del af solenergien når jorden. Høj solaktivitet giver lavere kosmisk stråling, færre skyer og mere solvarme til jorden.

Svensmarks klima-skepsis har været medvirkende til at gøre politikerne handlingslammede. Tænk, hvis klimaforandringerne blot var resultater af det varierende antal solpletter. Skulle man da spilde uhyrlige ressourcer på at bekæmpe CO2-udledninger, når det, i parentes bemærket, netop er CO2, alle planter lever af?

Så hvorfor ikke tage Svensmarks analyser alvorligt og se på konsekvenserne? En betydelig del af Henrik Svensmarks forskning bygger på antagelsen om, at den såkaldte »lille istid« omkring år 1700 skyldtes højere kosmisk stråling og flere skyer i perioden med lav sol- aktivitet. Tilsvarende var den varme middelalder-periode omkring år 1200 præget af høj solaktivitet (lavere kosmisk stråling og færre skyer). I sit skrift anslår han en temperaturforskel mellem de to perioder på 1,0-1,5 grader. I Weekendavisen anslår han forskellen til 1,0-2,0 grader.

Aftagende aktivitet
Men solens aktivitet har været aftagende gennem de seneste 50 år. Baseret på isotopmålinger og solplettal vist i Svensmarks skrift svarer forskellen mellem solaktiviteten i henholdsvis den varme middelalder og den lille istid omtrent til forskellen mellem solens aktivitet (solplettallet) i 1950 og nu (2019). Så hvorfor har vi ikke haft en afkøling på 1,0-1,5 grader siden 1950, men i stedet en global opvarmning på 0,7 grader? Det må skyldes, at den globale opvarmning som resultat af den stigende drivhuseffekt dominerer over den relative afkøling ved den faldende solaktivitet (se figur). Faktisk er solplettallet nu på det laveste niveau i 200 år. Når man følger Svensmark, er den reelle drivhuseffekt, og den resulterende globale opvarmning, således tre gange større end IPPC's angivelser.

Påvirker jordens klima
Jeg mener selv, at solens aktivitet, beskrevet f.eks. ved solplettallet, påvirker jordens klima i samme retning, men dog ikke med samme styrke, som Svensmarks forskning tyder på. Og jeg er alvorligt bekymret for, at IPCC undervurderer den faktiske drivhuseffekt og den resulterende globale opvarmning ved at negligere effekten af den aftagende sol- aktivitet.

Jeg er ret sikker på, at Henrik Svensmark vil dele den bekymring, når han har tænkt nærmere over sine forskningsresultater i dette nye perspektiv.

Peter Stauning er forsker (emeritus) ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med speciale i geomagnetisk aktivitet, nordlys, og rumvejr og har bl.a. deltaget i Ørsted satellitprojektet (se web). Artiklens indhold præsenterer i øvrigt forfatterens egne synspunkter.