17. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glædeligt at der sker noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glædeligt at der sker noget
Debat - 05. januar 2021 kl. 07:13

Af Arne Lund
Langebjergvej 260A
Humlebæk

Lærken slog sin klare trille
koen var så glad

Sommerens vind var varm og stille

jeg ville ha' et bad
Men Vesterhavet var som syre

vandet brændte på min hud
Nåh - det er bare Grindstedværket som lukker giften ud

Miljøminister Lea Wermelin (S) har næppe hentet inspiration i Røde Mors vise om Grindstedværket fra 1972, da hun for et års tid siden bad regionerne om at udpege de værste jordforureninger, de såkaldte generationsforureninger.

Uanset hvad, så er der grund til at glædes over, at der omsider afsættes midler til at fjerne de dyreste og mest komplicerede jordforureninger, hvor de miljøfarlige stoffer måles i tons. Det handler om 50-60 år gamle forureninger, som har lukket badestrande og gjort det forbudt at fiske.

På grund af forureningernes omfang er tiden gået med et uværdigt abekasteri mellem staten, amter/regioner, kommuner og virksomheder: Alle prøver at fedte regningen af på de andre, men som sædvanlig ender den hos skatteyderne.

Virksomhederne slap, enten fordi nogle af dem var gået konkurs, eller fordi kommunerne gav dem lov til at svine - ellers ville virksomhederne flytte til en anden kommune med en mindre restriktiv holdning. Dén trussel virker i områder med få arbejdspladser.

Forureneren-betaler-princippet blev formuleret af OECD i 1972, men blev først indskrevet i dansk lovgivning i 2000. Den manglende håndhævelse af princippet er på kant med EU's regler om ulovlig statsstøtte har partierne bag finansloven 2021 overset.

Én af de dyreste generationsforureninger tegner familievirksomheden Collstrop sig for. På 13 forskellige lokaliteter landet over blev der i årene 1936-76 imprægneret sveller samt el- og telefon-master. Arealerne er alle voldsomt forurenede, værst er det i Horsens og især ved landets reneste sø, Esrom Sø. Da produktionen ophørte i 1976 efterlod Collstrop 120.000 m3 forurenet jord indeholdende arsen, kobber, krom, kulbrinter, phenoler, tjærestoffer og tungmetaller. Firmaet ignorerede myndighedernes krav om at fjerne affaldet. Gravede det i stedet ned, og det er herfra giften langsomt siver ud i de omliggende vådområder.

De tidligere ansatte har fortalt 3F om forureningens omfang, og i 1989 undersøgte amtet så omsider området ved Esrom Sø. Også Arbejdstilsynet blev inddraget.

Skiftende ministre lod dog virksomheden slippe, bl.a. fordi det lukkede sine fabrikker og trak det meste af egenkapitalen ud. Dermed var der ikke penge til den oprydning, der skønnes at koste omkring én milliard kr.

Fritaget for ansvar
Collstrop producerer i dag træbeskyttelsesmidler og hævder, at virksomheden siden omdannelsen i 1991 har efterlevet myndighedernes regler og dermed er fritaget for ansvar for de aktiviteter, der er foregået før den tid.

Mens Collstrop lader samfundet om at rydde op, blev størstedelen af egenkapitalen overført til moderselskabet Incentive, der havde Danske Bank, Unibank og ATP som hovedaktionærer. Samtidig droppede Skov- og Naturstyrelsen retssagen mod Collstrop. fordi størstedelen af egenkapitalen var væk. 2019-regnskabet viser et minus, og at der tæres på egenkapitalen.

De skader, som mange ansatte pådrog sig, kan virksomheden heller ikke tage sig af. Også det er samfundets ansvar.

Efter DR's 21 afsløringer i 2010 fik Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg omsider travlt og forlangte en redegørelse fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Hun skrev bl.a., »at Arbejds-tilsynet...kan ikke konstatere, at der har været problemer med det kemiske arbejdsmiljø... Jeg tilslutter mig tilsynets konklusion.« (Fagbladet 6/10-2010).

Kun Aarhus Universitets, der ejer Cheminova, bidrager til oprydningen. Hvad de øvrige generationsforureninger angår, så har ejerne ikke råd til at betale for den forurening, de har forårsaget. Det gælder bl.a. Danfoss, der i 2019 havde et overskud på ca. fem mia. kr.

Og sådan kan man blive ved med de over 30.000 kendte forurenede grunde landet over. Hertil kommer de, der endnu ikke er lokaliseret.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?