24. juli 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frankrig atter frit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrig atter frit
Debat - 19. juli 2021 kl. 10:33

Af Michael Starbæk
Christensen, Danmarks

ambassadør i Frankrig

I marts 2019 erklærede Præsident Emmanuel Macron krig imod coronavirus. Nu vil han gerne erklære krigen for vundet. Og sådan føles det da også, når man går rundt i Paris og nyder folkestemningen. Paris er sit gamle selv med de kendte gadegøglere i latinerkvarteret, karikaturmalerne på Montmartre, solbadning ved Seinen - og med åbne museer, teatre og koncertsale. Bastilledagen den 14. juli havde igen militærparade, hvor den franske republiks storhed blev markeret. Tour de France sluttede i weekenden på Champs-Élysées med Jonas Vingegaard på podiet.

Livet er kort sagt tilbage i byernes by.

Spærretiden er heldigvis ophørt. Det var længe virkelighed i Frankrig med tomme gader fra kl. 18. I Danmark er spærretid efterhånden kun noget, vi kender fra Matador. Maske-påbuddet udendørs faldt først i slutningen af juni. Indtil da var smilene gemt væk. Og ærlig talt, når jeg gik tur med hunden om aftenen, alene på gaden, så var trangen til civil ulydighed stor. Men masken er indtil videre kommet for at blive i butikker, på museer og i offentlig transport.

Vaccine-kampagne
Men også i Frankrig spøger virusvarianterne. Der er en kampagne i gang for at få flere vaccineret. Vaccineskepsis er udbredt. Der vil snart blive indført påbud om coronapas ved adgang til museer, biografer, restauranter og større butikker. Det kender vi i Danmark, men det er uvant i Frankrig. Samtidig begynder det at koste penge at få en test. Der vil være mobile vaccinecentre ved feriestederne. Det skal være dumt ikke at lade sig vaccinere.

Store planer
Det går ellers faktisk godt i Frankrig med en forventet økonomisk vækst på 5-6% i år og med store investeringsplaner for grøn og digital omstilling.

Den sanselige franskhed er tilbage for fuld skrue - også det traditionelle kindkys, der ellers længe har været bandlyst. Og med danske øjne kan vi glæde os over, at også den store udstilling af P.S. Krøyers malerier på Monet-museet Marmottan i Paris nu igen kan lukke gæster ind.

Mistro til systemet
Meget er også ved det gamle. Den franske debatkultur med generel utilfredshed over tingenes tilstand lever i bedste velgående. Det samme gør mistroen til det politiske system. Det så man ved de netop overståede valg i Frankrigs 18 regioner. Både præsidentens parti og Marine le Pens højrenationale parti fik et temmelig skidt valg, og ingen af dem formåede at sikre sig en regionsformandspost. De traditionelle partier, Socialisterne og Republikanerne, gik af med sejren i de franske regioner, selvom de på nationalt plan længe har stået svagt.

Men endnu mere iøjnefaldende var den meget lave valgdeltagelse. Kun hver tredje vælger fandt vej til stemmeurnerne. Mange mente ikke, at det gjorde nogen forskel for deres hverdag, hvem de stemte på. Det kan umuligt være opmuntrende læsning for præsidentkandidaterne, der i april 2022 håber på et stort engagement fra de selvsamme vælgerne. Parlamentsvalget følger i juni næste år.

Ud over de to vigtige valg har Frankrig formandskabet for EU i foråret 2022. Franskmændene anerkender Macrons indsats for at sikre, at landet igen har en ledende rolle internationalt, ikke mindst i Europa. Under formandskabet vil økonomien, den grønne omstilling, og det sociale Europa være nogle af hovedoverskrifterne. De politiske højdepunkter vil alle ske i de første tre måneder af 2022. Så det bliver en travl EU-kalender fra januar til marts.

»Fem år til«?
Macron skal nok forstå at markere både vision og lederskab - vel vidende, at resultaterne ikke nødvendigvis følger med i den brogede europæiske flok. Hans blik vil samtidig være stift rettet mod præsidentvalget. »Fem år til«, vil være hans motto fra nu af.

Kan Macron vinde igen i april 2022? Macron og hans hovedmodstander, Marine Le Pen, ligger i meningsmålingerne klart i spidsen med god afstand til de nærmeste konkurrenter. De to står til at mødes i anden og afgørende runde. De borgerlige og socialistiske kandidater vil forsøge at udfordre denne status quo hen over sommeren, og det sidste ord er bestemt ikke sagt i spørgsmålet om, hvordan kandidatfeltet bliver.

Macrons eget valg i 2017 var en stor omvæltning for mange i det politiske Frankrig, så nye overraskelser vil ikke være uden fortilfælde.

Lige nu kan Macron trods pandemien have en vis grund til optimisme med en støtte på ca. 40% - langt højere end sine forgængere et år før valget.

Kandidaterne skal nu overbevise franskmændene om, at deres stemme nytter og gør en forskel. At man faktisk kan få indflydelse på sit eget liv i valglokalet, og at Frankrigs stolte demokratiske idealer stadig har noget at sige. Det kommende år vil franske politikere være på permanent rundrejse i landet. Det er hverken i tv-reklamer eller i talkshows, at de flytter stemmer. Det gør de kun ved at møde folk i øjenhøjde lokalt.

Indtil da giver sommeren 2021 anledning til gensyn med familie og venner rundt omkring i det smukke, franske sommerland. På trods af alle beklagelser og på trods af nederlaget til Schweiz i fodbold-EM elsker franskmændene stadig Frankrig. Vive la France.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022