22. september 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag er en ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag er en ommer
Debat - 21. august 2019 kl. 11:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jette Haugaard & Niels Rohlin Madsen hhv. formand og kasserer i Foreningen »Landbrugere i Kongernes Nordsjælland«

Danmarks Naturfredningsforening og Hillerød Kommune har i fællesskab stillet et forslag om udvidelse af fredningerne omkring Esrum Sø.

Forslagets egentlige formål er tydeligvis ikke bekymring for beskyttelse af søens omgivelser, men at gennemtvinge et stiforløb omkring søen uden hensyntagen til, hvad de berørte lodsejere må mene om det. Man kan mene, hvad man vil om at etablere nye stiforløb, men man kan undre sig over, at formålet med en fredning er at skabe mere infrastruktur og forstyrrelser i de naturområder, der omgiver søen.

På en række punkter er vi i foreningen Landbrugere i Kongernes Nordsjælland (LIKN) betænkelige ved det stillede forslag.

For det første er det vores opfattelse, at de af de berørte ejendomme, der har lagt deres jord ind i nationalparken, ikke kan påtvinges et stiforløb hen over deres jord. Det var et centralt element både i Nationalparkloven og i udformningen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, at alle tiltag skal ske ved frivillighed. Det er vores opfattelse, at dette forslag er i klar modstrid med dette. I Nationalparkloven står, at der kan indgås frivillige aftaler om offentlighedens adgang. Det mener vi, at dette forslag er i strid med, altså med mindre at lodsejerne er enige i forslaget.

Derudover har vi svært ved at forstå logikken i, at man laver en fredning for at lave en sti. Fredninger bør altid være for at sikre den eksisterende natur og helst at øge naturværdien i et område, ikke for at forringe naturen. Stiforløbet vil flere steder gå gennem, hvad der nu er fredelige uforstyrrede naturområder af høj naturværdi. Nogle af disse områder er som nævnt en del af nationalparken, og om det siger bekendtgørelsen om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, at sårbare naturområder og arter skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v. Her er altså klar modstrid mellem det foreslåede stiprojekt og bekendtgørelsen om nationalparken.

Det kan ikke undgås, at øget trafik i naturområderne vil få de mest sårbare fugle- og dyrearter til at forsvinde, eller forhindre dem i at kunne etablere sig - et eksempel på det kan være havørne, der har vist interesse for at etablere sig på østsiden af søen. Stiforløbet kommer nogle steder også i konflikt med §3 beskyttede naturområder - Det kan undre, at Naturfredningsforeningen står bag sådan et forslag. Man må jo desværre konkludere, at Naturfredningsforeningen vægter tilgængelighed over naturbeskyttelse.

Hujende mountainbikere
Måske forestiller man sig, at stien kun vil blive benyttet af stilfærdige naturelskere - desværre er det nok ikke kun den gruppe, der vil benytte stien. Man kan i lige så høj grad forestille sig f.eks. store grupper af hujende mountainbikere, hundeluftere med løse hunde, knallerter og folk, der efterlader affald på stien og andre, der bruger stien på en anden måde, end det måske er tænkt. Det kan betyde meget store gener for lodsejerne, ligesom det jo nok bliver dem, der skal samle efterladt affald sammen.

Det er vores holdning, at fredningsforslaget konsekvent nedtoner de negative virkninger, der vil blive for de berørte lodsejere og for naturen, ligesom de erstatninger, der er stillet i udsigt, på ingen måde kompenserer for de forringelser i ejendomsværdi, der vil ske. Der kompenseres ligeledes ikke for den oplevelsesmæssige forringelse, mange vil opleve på deres ejendom, hvis projektet gennemføres i den nuværende form.

Endelig kan vi som forening undre os over selve forløbet. Lodsejerne er ikke blevet hørt eller orienteret, før de modtager en stor stak papirer med planerne. I følgebrevet handler sætning nummer to om, hvordan de vil blive straffet, hvis de allerede nu gør noget, der er i konflikt med fredningsplanerne. Det er godt nok en mærkelig måde at starte sådan en sag på og en sikker måde at skabe modstand hos lodsejere. En ting er, hvad Naturfredningsforeningen gør, men at Hillerød Kommune agerer på denne måde kan virkelig undre.

Tænk hvor langt man ofte kan nå med dialog. Søborg Sø projektet er et god eksempel på, hvor godt det kan gøres, hvis man tager sig tiden og viser lodsejeren den respekt, at man rent faktisk godt vil diskutere planen med dem og reelt lytte til, hvad de siger, så projektet kan rettes ind, efter de ønsker og forslag lodsejerne kommer frem med. Det, der er lagt op til i fredningsforslaget, er kun de lovpligtige høringer, hvor der jo er en lang tradition for, at man lytter, men aldrig inddrager lodsejernes forslag og kommentarer i projektet.

Set med LIKN's øjne er forslaget en ommer, som bør startes forfra, med at man går i dialog med lodsejerne og retter projektet ind efter lodsejernes ønsker og med større fokus på beskyttelse af sårbar natur.