29. september 2021
Naturstyrelsen vil opsætte et 2,5 meter højt og 20 km langt hegn om den kommende naturnationalpark i Gribskov. Arkivbillede.
Naturstyrelsen vil opsætte et 2,5 meter højt og 20 km langt hegn om den kommende naturnationalpark i Gribskov. Arkivbillede.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er høje hegn en forudsætning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er høje hegn en forudsætning?
Debat - 14. september 2021 kl. 16:38
Af Helle Øelund, formand, Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør

Under overskriften »Naturstyrelsen: Hegn er en faglig forudsætning« bragte Frederiksborg Amts Avis en artikel (4.9.2021), hvor Naturstyrelsen forklarer, hvorfor styrelsen ikke vil opgive planerne om at opsætte et 2,5 meter højt og 20 km langt hegn om den kommende naturnationalpark i Gribskov. Selv om Naturstyrelsen (NST) har modtaget mange indsigelser til sin rapport, der har været i høring

De mange høringssvar viste markant modstand mod dyr bag høje hegn. Folks og dyrs færden hæmmes, og store græssende dyr bag hegn er ikke baseret på et videnskabeligt grundlag. Parken bliver overrendt af folk fra hele hovedstadsområdet - trafik- kaos og dyrplageri kan blive konsekvensen. Ifølge Naturstyrelsen er høje hegn en faglig forudsætning for naturnationalparker - selvom lovgivningen ikke forudsætter dette.

Niras (Analyse og Planlægning) blev i 2016 af Danmarks Naturfredningsforening bedt om at skrive en rapport om Naturnationalparker: Rapporten viser, at Gribskov allerede har en meget høj biodiversitet. Der peges på, at der er flere årsager til, at store græssere som europæisk bison og elg ikke foreslås i Gribskov. De nødvendige hegn for disse dyr betyder, at områdernes bestand af krondyr ikke kan vandre frit samt etablere større betydende bestande i områderne.

Kommunernes modvilje

Gribskov kommunes udvalg for Udvikling, By og Land høje hegn afviser høje hegn, og kommunalbestyrelserne i Thisted, Læsø og Rebild Kommuner har meddelt miljøminister Lea Wermelin, at man ikke ønsker naturnationalparker i de tre kommuner. Et tema i kommunernes kritik af Naturstyrelsen og processen er, at den har været forhastet, og at udpegningen er sket på et yderst sparsomt grundlag. Man peger også på begrebsforvirring mellem naturnationalpark og den allerede etablerede nationalpark Endeligt ser man hellere flere midler til mere naturpleje end til naturnationalparker.

Naturstyrelsen ønsker åbenbart ikke at lytte til Gribskov kommune og de mange indsigelser fra lokalbefolkningen. Allerede i november 2020 har borgere rettet henvendelse til Naturstyrelsen omkring spørgsmål om høje hegn. Svaret fra styrelsen var, at dette var en politisk beslutning. Der er altså ingen videnskabelig dokumentation for høje hegns effekt.

Der mangler med andre ord et fagligt grundlag for de høje hegn. Styrelsens argument er, at ellers løber dyrene ud af parken og så kan det jo logisk nok være svært at få øje på elgene eller de udsatte kastrerede tyre.

Naturen mangler først og fremmest plads. Det får man ikke ved at indhegne eksisterende natur med høj biodiversitet som i Gribskov. Videnskabelige undersøgelser godtgør, at det først og fremmest er gået tilbage for naturen i det åbne land, hvorimod det går klart bedre for de arter, som hører hjemme i skovene. Så det handler altså først og fremmest om at skaffe mere plads i det åbne land.

Mere natur får man ikke ved at udsætte ikke-hjemmehørende dyr som elge og måske senere bison, samt kronhjorte som i øvrigt allerede findes i området, men som ikke længere vil kunne sprede sig naturligt pga. høje hegn. Det ville være økologisk bedre at udsætte vildsvin, der er gode »naturentreprenører«.

Nogen synes åbenbart, at det er naturligt at udsætte ikke-naturligt forekommende dyr bag hegn samtidig med, at man ønsker at fjerne ikke-hjemmehørende træer - er det logik? Og skal de indespærrede dyr sulte om vinteren?

Stemmer du til kommunalvalget i år?