16. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er dansk affald endt i en flod i Asien?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er dansk affald endt i en flod i Asien?
Debat - 18. september 2019 kl. 13:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Miljø

Af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks

Naturfredningsforening

Midt i en klimakrise er det naturligvis fuldstændigt uacceptabelt, at danske affaldsselskaber sender plastikaffald ud af landet og så i øvrigt slipper det af syne. Uacceptabelt, fordi ansvaret for genanvendelse ikke bare kan skubbes rundt i manegen - og da slet ikke i en tid, hvor vi ved, at netop plast er en klima og natursynder af de helt store. Men også uacceptabelt, fordi de tusindvis af ansvarsfulde borgere, der gør sig umage med at sortere deres affald, af gode grunde må føle sig snydt.

Sagen er kort den, at landets største affaldsanlæg, Vestforbrænding, lover borgerne at genanvende 75 procent af plastikaffaldet. Men det passer ikke. Det sorterede plastaffald blev sendt til Tyskland, og her anvendes angiveligt 31 procent af affaldet - vi ved dog ikke til hvad. 22 procent af affaldet blive omsat til energi til tyske virksomheder. Men hvad der sker med de resterende 47 procent af affaldet, kan det danske anlæg ikke redegøre for. Er det endt i Asien, ligger det måske på en losseplads, eller er det havnet i en flod et sted i verden?

Skal vi lykkes med en omstilling til cirkulær økonomi (og det skal vi), er det helt afgørende, at ansvaret ikke kan skubbes videre. Derfor må det som en selvfølge være sådan, at dem, der indsamler vores affald, i langt højere grad også sikrer sig og kontrollerer, at det affald der indsamles, også reelt bliver genanvendt. Det er altså ikke nok bare at sælge det til en tysk eller svensk opkøber - der skal mere kontrol i hele kæden.

Når et anlæg som Vestforbrænding på den måde alligevel skubber ansvaret ud over landegrænsen, så er det med til at skabe lede hos de borgere, der hver eneste dag står med hovedet i skraldespanden for at være sikre på, at alt ryger de rette steder hen. Det er en reel trussel, at vi opgiver sorteringen pga. dårlige erfaringer, og jeg frygter, at politikere kan bruge sådan en sag som løftestang for ikke at gøre fastholde og udbrede affaldsortering.

Og det dur slet slet ikke. Tværtimod skal Danmark og de danske virksomheder indstille sig på kravet fra EU om, at vi i 2035 skal genanvende 65 procent af vores husholdningsaffald. Men fortsætter vi bare med at brænde ressourcer af frem til da, får vi aldrig udviklet de nødvendig teknologier. Heldigvis er EU på vej med nye mål og krav til, hvordan man opgør genanvendt affald. Vi kan glæde os over, at kommunerne fremover ikke kun skal opgøre, hvor meget sorteret affald de indsamler og sender videre til genanvendelse, men i fremtiden skal de opgøre, hvor meget der faktuelt bliver genavendt.

Indtil da skal Vestforbrænding og andre affaldsanlæg stramme gevaldigt op. En omstilling til cirkulær økonomi kræver stor folkelig opbakning, og den tabes, hvis nogen snyder på vægtskålen.