20. juni 2019
Det nye projekt på Avedøre Holme vil skabe endnu mere pendleri, øget pres på motorvejsnettet og mindre liv i de kommuner på Sjælland, som affolkes i dagtimerne. Pendleriet kan herudover ikke siges at være hverken bæredygtigt eller sundt for miljøet, skriver Hanne Leth Andersen. Foto: Steen Østbjerg
gallery icon

Se billedserie

Det nye projekt på Avedøre Holme vil skabe endnu mere pendleri, øget pres på motorvejsnettet og mindre liv i de kommuner på Sjælland, som affolkes i dagtimerne. Pendleriet kan herudover ikke siges at være hverken bæredygtigt eller sundt for miljøet, skriver Hanne Leth Andersen. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er Region Sjælland en øde ø?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Region Sjælland en øde ø?
Debat - 10. januar 2019 kl. 14:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hanne Leth Andersen Rektor for RUC

Hver morgen iagttager jeg store strømme af pendlere fra byer som Næstved og Roskilde på vej mod København for at gå på arbejde. De bruger tid på at holde i kø på motorvejen, fordi der ikke er tilstrækkeligt med job i Region Sjælland.

Men det gør vi noget ved. Det er et af vores mål på Roskilde Universitet at bidrage til at styrke Region Sjælland gennem uddannelses-, forsknings- og erhvervssamarbejde. Det har vi senest aftalt i vores rammekontrakt med forskningsministeren.

At regeringen samtidig vil styrke erhvervsudviklingen i København er kun positivt, men det overrasker mig alligevel at der skal etableres ni kunstige øer ud for Avedøre Holme med plads til 12.000 nye arbejdspladser. Som landfast med København med de store vidder mod vest fristes man til at tænke, at det svarer til at gå over åen for at hente vand.

For måske kunne man, som flere borgmestre i Region Sjælland allerede har opfordret til, i stedet rette blikket i lidt mere vestlig retning.

Det nye projekt på Avedøre Holme vil skabe endnu mere pendleri, øget pres på motorvejsnettet og mindre liv i de kommuner på Sjælland, som affolkes i dagtimerne. Pendleriet kan herudover ikke siges at være hverken bæredygtigt eller sundt for miljøet.

Findes i hele landet
Et argument, der har været fremført for placeringen af øerne tæt på hovedstaden, er, at man i højere grad kan tiltrække udenlandske virksomheder. Men udenlandske virksomheder findes i hele landet og vælger efter mange forskellige kriterier.

Hvis et argument er, at erhvervsområder skal være placeret tæt på lufthavnen, skal man huske at overveje, om flytransport er fremtidens transportmiddel? Det kommer i hvert fald kun til at gælde en begrænset del af godstransporten. Her ville det give bedre mening at placere området tæt på en jernbaneforbindelse i Region Sjælland, hvor der i øvrigt allerede findes flere ledige erhvervsarealer.

Det er helt legitimt, at der i disse år er stort fokus på, at København skal være en by, der kan konkurrere med andre europæiske storbyer. Spørgsmålet er, om dette projekt er det rette til at bidrage til den opgave, ikke mindst når det samtidig modarbejder målsætningen om at skabe flere arbejdspladser uden for de store byer. Mange politikere mener jo netop, at væksten og arbejdspladserne er for ulige fordelt i landet. Desuden har en lang række interessenter og aktører i Region Sjælland - herunder RUC - forpligtet sig på at bidrage til at skabe en mere decentral erhvervsudvikling uden for hovedstaden. Her virker det nye projekt på Avedøre Holme som signalforvirring.

Vi undrer os
Som universitet og vidensinstitution i Region Sjælland - en region, som i den grad har brug for vækst og flere arbejdspladser - undrer vi os over placeringen af det nye erhvervsområde. Her gælder princippet om, at hvad udad tabes, skal indad vindes, ikke. For hvorfor vælge at placere et nyt erhvervsområde på dybt vand i en tid med udsigt til havniveaustigninger, når der på ingen måde kan siges at være behov for at kompensere for tab af god dansk muld?

Når man tænker stort, er det vigtigt at gøre det på et oplyst grundlag. Indtil nu ser det desværre ud til, at der med placeringen af det nye erhvervsområde foregår en nedprioritering af Sjælland, erhvervsudviklingen i Region Sjælland og af miljø og klima.