25. april 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu en kampdag uden ligeløn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en kampdag uden ligeløn
Debat - 08. marts 2019 kl. 15:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

8. marts

Af Lise Müller, sygeplejerske Folketingskandidat (SF) Nordsjællands Storkreds

Vi kan desværre fejre Kvindernes Internationale Kampdag endnu engang, uden at vi har opnået ligeløn. Mænd tjener fortsat 13-17 procent mere end kvinder, og hvis man renser for alt det, der med rimelighed kunne forklare forskellen, er der stadig fire-syv procent tilbage.

Men vi skændes stadig om, hvorvidt der er ligeløn, og hvorvidt det er et problem, at der ikke er det. Og desværre ikke så meget om løsningerne. Laura Lindal (LA) har f.eks. tidligere tilkendegivet, at ligeløn ikke er et problem, men primært et udtryk for kvinders dårlige forhandlingsevne, ligesom den borgerlige debattør, Amalie Lyhne, mener, at man, såfremt man vil tjene mere, skal man vælge andre fag.

LO fik i 2004 gennemført en undersøgelse, der viste, at for LO-arbejdere var mænd og kvinder lige dårlige til at forhandle, men det er stadig en antagelse, der hænger ved. For mig som sygeplejerske og tidligere regionspolitiker er det en ærgrelse at høre forslaget om, at kvinder skulle finde noget andet med en bedre løn. Faktum er, at vi allerede nu mangler folk og kommer til det langt ud i fremtiden. Vi skulle hellere ændre på forholdene.

Derudover forbløffer det mig, at ingen undrer sig over den såkaldte »tilfældighed« at de fag, som kvinder typisk vælger - omsorgsfagene - er værdisat ringere end de traditionelle mandefag. Sådan var det for 100 år siden, 50 år siden, og vi bærer stadig rundt på den arv. Omsorgsfag betragtes stadig som noget, alle i princippet kan. Derfor accepterer man ufaglærte i både børnehaver og hjemmepleje.

Med den nuværende regering er det ikke blevet nemmere at holde øje med ligelønnen. Den gennemsigtighed i løn, der har vist sig effektiv i forhold til at gøre noget ved uligheden, er blevet svækket. Virksomhedernes forpligtelser i forhold til lønstatistikker er desværre udvandede.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) skal dog have ros for, at hun i december bebudede at få undersøgt, om man herhjemme kunne få indført det samme certificeringssystem som på Island, hvor enhver virksomhed med mere end 25 ansatte skulle have et såkaldt ISO-certifikat som bevis for, at mænd og kvinder i virksomheden får lige løn for samme arbejde. Laura Lindahl skød dog det tiltag ned med det samme. Hverken dét eller lønstatistikker skal virksomhederne altså bruge tid og ressourcer på. Det ser derfor ikke ud til, at det er med den nuværende regering, vi kommer nærmere ligeløn.