20. juli 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En syngende lussing fra Rigsrevisionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En syngende lussing fra Rigsrevisionen
Debat - 12. juli 2018 kl. 07:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sundhedsplatformen
Af Per Boye Hansen,

arrow Læs også: Underskrifter skal sende it-system til skrot

overlæge, speciallæge
i hæmatologi og intern

medicin, Hæmatologisk
Afdeling, Sjællands

Universitetshospital,
Roskilde

Sundhedsplatformen er endt som endnu en offentlig it-skandale. Nu er det solidt bekræftet af Rigsrevisionen, som kommer med en sønderlemmende kritik i en 36 sider lang rapport, der helt overvejende omtaler forholdene i Region Hovedstaden og de skandaløse forhold præget af uprofessionalisme, hvorunder den blev indført.

Der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes i Region Sjælland, tværtimod, idet lægebemandingen her er betydeligt dårligere end i Hovedstaden. Der er lægeflugt fra de sjællandske hospitaler, langvarige sygemeldinger, mange ubesatte speciallægestillinger og produktionsnedgang.

Dysfungerende
Indførelsen af platformen har kostet 2.800.000.000 kr., og it-systemet er dysfungerende på alle områder. Alligevel taler politikerne i fulde alvor nu om en redningsplan, som skal være på plads inden for halvanden måned frem for at skrotte systemet. Problemerne med medicinmodulet, som har medført talrige fejlmedicineringer, herunder for kræftpatienter, og er det alt overskyggende problem i den travle kliniske hverdag, skal være løst inden årets udgang. Det er utopisk at forestille sig og en sådan lappeløsning, som systemet nu har fået lov at køre i mere end to år i Hovedstaden og i over syv måneder i Region Sjælland. Hidtil er intet substantielt blevet ændret trods indmeldinger om talrige fejl med bl.a. medicinmodulet.

Uden hold i virkeligheden
Vi er mange, der husker den daværende koncerndirektør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen, som i sommeren 2017 udtalte til TV 2 News, at »det Fælles Medicin Kort (FMK) fungerer, som det skal«, og »vi kan garantere for patientsikkerheden«. En meget flot vurdering, men uden hold i virkeligheden set i lyset af, at FMK fortsat ikke fungerer tilfredsstillende i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Alligevel besluttede regionsdirektør Per Bennetsen at udrulle it-systemet over hele Sjælland d. 25. november 2017 trods kendte fejl og mangler og talrige advarsler fra klinisk arbejdende læger. Vi håber, at Lars Onsberg Henriksen følger udviklingen på sidelinjen. Hans afløser i stillingen, Leif Panduro Jensen, som startede i jobbet 1. marts i år, kan selvfølgelig ikke klandres for Sundhedsplatformens dårligdomme. Jeg er imidlertid sikker på, at der er mange blandt sundhedspersonalet i Region Sjælland, som føler sig indigneret over udtalelser som: »forholdene er blevet bedre, det er blevet langt nemmere at se prøvesvar«, og »det er, fordi lægerne ikke forstår systemet«. Intet af dette er korrekt, og risikoen for at overse abnorme blodprøver er stor, idet der næsten dagligt sendes byger af nye og flere måneder gamle prøvesvar ud til den enkelte læge. Ingen fremskridt er indtrådt, og vi kan stadig langtfra overkomme det, vi kunne før november 2017. Det gælder både for sygeplejersker og læger. Et grotesk eksempel fra min sidste vagt er en sygeplejerske, som fortvivlet sad og bladrede i en manual for at indlægge en patient i afdelingen om aftenen: »Han er kommet, men jeg kan ikke indlægge ham«. Og når man ikke kan indlægge en patient i Sundhedsplatformen, er der intet, som fungerer.

Bekymringsmeddelelser
Nu er der kommet bekymringsmeddelelser fra Region Sjælland til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvoraf flere omhandler alvorlige utilsigtede hændelser (UTH) om fejlmedicinering, fordi ordinationerne i Sundhedsplatformen er uoverskuelige. Disse fejl med bl.a. alvorlige infektioner til følge skete ikke før den 25. november 2017, hvor vi havde ordnede arbejdsgange. Trods disse bekymringsmeddelelser udtalte koncerndirektør Leif Panduro Jensen for nylig i Ugeskrift for Læger, at han garanterer for patientsikkerheden efter indførelsen af Sundhedsplatformen. »Der kan være enkelte fejl, men vi kan se, at der bl.a. kommer færre utilsigtede hændelser om medicineringsfejl, og det kan være en indikation på, at det går bedre«. En udtalelse som må bero på manglende information opadtil i systemet, eller fordi man endnu ikke har haft tid til at læse de mange alvorlige UTH'er og bekymringsmeddelelserne sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ødelagt arbejdsglæde
Regionsrådsmedlemmer og koncerndirektører - er det virkelig de arbejdsvilkår, I vil byde sundhedspersonalet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fremover, og de forhold, I vil byde patienterne? Jeg tror ikke, I kan forestille jer, hvor meget I med Sundhedsplatformen har ødelagt arbejdsglæden for det klinisk arbejdende personale. I skulle prøve at følge læger og sygeplejersker i flere dage på travle kliniske afdelinger og ikke kun aflægge et høflighedsvisit på 1-2 timer en enkelt formiddag flankeret af en administrerende overlæge eller oversygeplejerske. I kunne også prøve at tage turen med syge og svækkede kræftpatienter fra Region Sjælland til Vejle Sygehus, hvortil de bl.a. sendes for at få kemoterapi nogenlunde til tiden, nu vi ikke selv længere kan overkomme det.

Savner kommentarer
Vi er mange læger på Sjælland, som savner kommentarer fra de ansvarlige for indførelsen af dette system. Så regionsdirektør Hjalte Aaberg og koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, lad os høre jeres mening om, hvordan I selv synes, det går, i stedet for, at I flygter fra jeres ansvar. Det vil sikkert også interessere mange skatteborgere at få et overslag fra jer om, hvor mange skattekroner der fremover skal bruges på vedligeholdelsen af Sundhedsplatformen, merbetaling til sundhedspersonalets overarbejde og løn til de mange it-kyndige, der ansættes til løbende undervisning og uddannelse af medarbejdere i Sundhedsplatformen.

arrow Ventetiden for hjertepatienter eksploderer
10. juli 2018 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:47
arrow Ventetiden for hjertepatienter eksploderer
10. juli 2018 kl. 10:44 Opdateret: kl. 10:44
arrow Redningsplan for Sundhedsplatform kan blive udsat
10. juli 2018 kl. 10:19 Opdateret: kl. 10:19