30. november 2020
Claus Niller: Femern Bælt-forbindelsen og supersygehuset er to eksempler, der illustrerer et arbejdsmarked, der for hver dag der går, bliver mere og mere kompliceret at forstå og begå sig på. Visualisering af arbejdshavnen og tunnelfabrikken i Rødby.                   Illustration:  Femern A/S
gallery icon

Se billedserie

Claus Niller: Femern Bælt-forbindelsen og supersygehuset er to eksempler, der illustrerer et arbejdsmarked, der for hver dag der går, bliver mere og mere kompliceret at forstå og begå sig på. Visualisering af arbejdshavnen og tunnelfabrikken i Rødby. Illustration: Femern A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En kompliceret verden kalder på 12 års skolegang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kompliceret verden kalder på 12 års skolegang
Debat - 26. oktober 2020 kl. 14:20

Af Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole

I de kommende små 10 år forventes efterspørgslen efter arbejdskraft på infrastrukturprojekter på Sjælland alene at udgøre op mod 28.000 medarbejdere. Det skyldes selvfølgelig primært Femern Bælt-forbindelsen og byggeriet af supersygehuset i Køge.

De kompetencer, der efterspørges, vil spænde vidt. Lige fra højtuddannede ingeniører over elektrikere, mekanikere og svejsere til ufaglærte medarbejdere, som hovedentreprenørerne selv udstyrer med de nødvendige kompetencer.

Men uanset hvor i organisationen en medarbejder er placeret, vil der i dag være brug for kompetencer i fag som matematik, dansk og engelsk. Det hænger sammen med, at produktion og serviceydelser i dag etableres i en international sammenhæng, og fordi man på store projekter kommer i berøring med medarbejdere fra andre lande.

Og samtidig stiger kravene til, at medarbejdere på alle niveauer skal forholde sig til og håndtere økonomistyring, klima- og miljøspørgsmål, digitalisering og ny teknologi, helt nye byggematerialer osv.

Femern Bælt-forbindelsen og supersygehuset er to eksempler, der illustrerer et arbejdsmarked, der for hver dag der går, bliver mere og mere kompliceret at forstå og begå sig på.

Derfor er uddannelse vigtigere end nogensinde. Det gælder både det generelle uddannelsesniveau og specifikke kompetencer på en mangfoldighed af fagområder.

Set i lyset af ovenstående er det derfor også særdeles positivt, at såvel Dansk Metal som Dansk Industri nu har meldt ud, at de gerne ser, at de unge tager en studentereksamen, før de går i gang med en faglært uddannelse.

Jeg ser det som en forståelse for, at mange faglærte uddannelser i dag forudsætter og indeholder et indhold af teoretisk viden på så højt et niveau, at 12 års skolegang bliver et nødvendigt udgangspunkt.

Problemstillingen forstærkes af en konstant øget international konkurrence. Det stiller endnu større krav til såvel det generelle som det specifikke uddannelsesniveau i Danmark. De lande, vi konkurrerer med, holder sig ikke tilbage, når det gælder om at øge uddannelsesniveauet i deres befolkning. Det gælder ikke mindst store nationer som Kina og Indien, som har den yderligere fordel, at de er mange flere end os. Begge nationer sprøjter dygtige ingeniører ud i hæsblæsende tempo.

Hvis vi derfor skal fastholde den position, vi har, og hvis vi skal opretholde velfærdssamfundet, så skal vi øge både det generelle og det specifikke uddannelsesniveau i Danmark.

Tid og hjælp til dem, der behøver

Jeg er fuldt opmærksom på, at ikke alle fra naturens hånd har let ved det boglige. Derfor skal der også være plads til, at unge, der har brug for mere hjælp og tid, alligevel kan nå det niveau, der er nødvendigt, for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Vi kan ikke fjerne udfordringen for de unge ved at lade som om, at de øgede krav fra omverdenen ikke eksisterer. Vi skal ikke stikke de unge blår i øjnene. Til gengæld har vi pligt til at stille de ressourcer til rådighed, der gør det muligt for de unge at leve op til de krav, fremtidens arbejdsmarked og internationale konkurrence stiller.

Jeg er klar over, at det vil kræve mange ressourcer at få alle igennem 12 års skolegang, men det skylder vi de unge, der har det vanskeligst. De har krav på mindst lige så gode vilkår som alle andre.

I Norge har alle krav på at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. For nogle kræver det flere års skolegang end for gennemsnittet. Det må vi tilsvarende kunne løse her i Danmark.

Det bliver en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne. Men det skaber grobund for, at vi for eksempel i Region Sjælland kan stille med de kompetencer, der skal indgå i kommende projekter. Dels førnævnte Femern Bælt-forbindelse og supersygehuset, dels projekter på den længere bane som for eksempel en kommende Kattegatforbindelse, en havnetunnel i København og etableringen af en Øresundsmetro.

Så ja: Det bliver en stor udfordring. Men vi kan løse den. Og som rektor er jeg overbevist om, at de almene gymnasier er klar til at etablere det rigtige grundlag for fremtidens arbejdskraft.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?