11. december 2019
En variant af den borgerinddragende forskning er netop blevet afprøvet på meget stor skala i hele Danmark, nemlig i det såkaldte »Masseeksperiment«, hvor flere end 57.000 skoleelever indsamlede data om plastforureningen ved selv at registrere plastikforekomster, der hvor de bor, skriver Peter Kjær.	                                                                                           Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

En variant af den borgerinddragende forskning er netop blevet afprøvet på meget stor skala i hele Danmark, nemlig i det såkaldte »Masseeksperiment«, hvor flere end 57.000 skoleelever indsamlede data om plastforureningen ved selv at registrere plastikforekomster, der hvor de bor, skriver Peter Kjær. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Din forskning kan redde din verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Din forskning kan redde din verden
Debat - 11. november 2019 kl. 14:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Kjær, prorektor, RUC

Kig efter vilde dyr, spil et mobilspil og hjælp demens-forskningen, eller hjælp videnskabsfolk med at kortlægge plastforureningen i Danmark.

I debatten om videnskabens rolle i samfundet begynder flere at tale om Citizen Science - borgerinddragende forskning. Citizen Science er en bevægelse blandt forskere, som mere aktivt forsøger at inddrage borgerne i forskningsprocessen.

En variant af Citizen Science er netop blevet afprøvet på meget stor skala her i regionen og i resten af Danmark, nemlig i det såkaldte »Masseksperiment«, hvor flere end 57.000 skoleelever indsamlede data om plastforureningen ved selv at registrere plastikforekomster, der hvor de bor. En anden variant, som er afprøvet omkring Roskilde Fjord, er at invitere borgerne med til at formulere forslag til, hvordan forskningsresultater kan omsættes til konkrete indsatser i nærområdet i forbindelse med plastforurening.

Citizen Science forsøger at ændre på forholdet mellem videnskab og samfund. Ofte møder borgerne først videnskabens resultater, når forskningen er afsluttet, så medierne kan servere grydeklare historierne om store gennembrud og overraskende indsigter. Den borgerinddragende forskning inviterer i stedet borgerne ind i maskinrummet undervejs i forskningsprocessen og indbyder til samarbejde. Før det er for sent.

Tilliden skal genetableres
For det første handler det om at genetablere tilliden til forskningen. Vi taler i dag om »faktaresistens« og mistillid til ekspertise - som om det var noget nyt. Problemet har imidlertid mange år på bagen. Allerede i 1970'erne var der stor skepsis over for videnskab og teknologi, især når man diskuterede risiko, f.eks. på sundhedsområdet og på miljøområdet. I dag har vi har mangedoblet forskningsinvesteringerne, men ofte er skepsissen uformindsket. Inddragelse kan være med til at genskabe tilliden.

Det handler også om at øge forskningens kvalitet og praktiske relevans. Det er særdeles aktuelt i dag, hvor vi investerer milliarder i grøn forskning. Hvis ikke vi formår at udforme løsningsforslag, som faktisk passer til det samfund og de mennesker, der skal være med til at få dem til at virke, risikerer vi at stå tilbage med dyre og ubrugelige løsninger. Relevante praktiske løsninger kræver en systematisk dialog med folk uden for forskningsinstitutionerne.

Demokrati og debat
For det tredje handler det om demokrati. Hvis borgerne inviteres inden for i forskningen, forøges deres muligheder for at deltage i den offentlige debat og i samfundets beslutningsprocesser. Vi skal åbne forskningen og give adgang til de enorme vidensressourcer, som universiteterne har opbygget, og som alt for få mennesker har mulighed for at trække på.

Citizen Science skal ikke gøre alle til professionelle forskere. Forskningens særlige potentiale afhænger af, at vi tager institutioner, roller, metoder og spilleregler ekstremt seriøst. Det er der stort fokus på i disse år, hvor magtfulde interesser forsøger at påvirke forskningen og dens resultater. Men netop fordi der er så store interesser på spil, skal vi åbne forskningen på en måde, der skaber bredere inddragelse. Vi skal også gøre det, fordi vi investerer så mange ressourcer i forskning. Og fordi vi stadigvæk håber, at videnskaben kan være med til at redde verden.