17. september 2021
Hundredvis af mennesker er de seneste dage stimlet sammen i Kabuls lufthavn, efter at Taliban har overtaget kontrollen i Afghanistan og i hovedstaden, Kabul.
Hundredvis af mennesker er de seneste dage stimlet sammen i Kabuls lufthavn, efter at Taliban har overtaget kontrollen i Afghanistan og i hovedstaden, Kabul.
Foto: Shekib Rahmani/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Måske sluttede Vestens dominans i Kabuls lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Måske sluttede Vestens dominans i Kabuls lufthavn
Debat - 18. august 2021 kl. 10:11
Af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R)

Når vi skal kigge tilbage, vil billederne fra Kabul komme til at stå som den visuelle markør på, hvornår vi ikke længere ville udbrede den vestlige, liberale verdensorden.

Billederne af middelalderagtige mørkemænd med maskingeværer, der sidder på præsidentkontoret i Kabul, vil måske blive husket som vendepunktet for, hvornår vi for alvor holdt op med at slås for udbredelsen af værdier som demokrati, menneskerettigheder og ligestilling og dermed også for, hvornår Kinas og andre stormagters fremmarch for alvor satte i gang. Hvem ved, måske Taiwan har grund til at frygte yderligere, når nu amerikanerne ikke længere kan forventes at engagere sig langt væk hjemmefra.

Den udvikling har været undervejs i en del år. Ikke i form af handlinger, men tværtimod i form af fravalg af handling. Vi så stiltiende til, mens Assad bombede sin egen befolkning og bombede Syrien tilbage til stenalderen. Vi vendte ryggen til med skrækkelige følgevirkninger. Giftgas og klyngebomber og flygtninge.

Hvad er der sket?

Jeg var med til at stemme for de danske bidrag til indsatsen i Afghanistan i Folketinget op gennem nullerne. Som medarkitekt til forsvarsforligene i 2004 og 2009 - der netop tog sigte på at Danmark skulle kunne bidrage til indsatser langt fra egne grænser - er det en bitter erkendelse.

Vi troede alle på formålet med indsatsen. Med udgangspunkt i Forsvarskommission i 2007, indrettede vi forsvaret efter en vision om, at Danmark og danske soldater skulle kunne rykke ud og bidrage til håndhævelsen af en international retsorden og forsvaret af menneskerettighederne. Naivt? Tjaeh, i hvert fald ifølge kritikerne, der nu står i kø ved håndvasken for at berette om alle de fejl, der er blevet begået.

Men inden vi kaster os ud i kollektivt flagellanteri, er det værd at erindre, at trusselsbilledet var et andet. I kølvandet på terrorangrebet i New York og Washington i 2001 var trusselsbilledet i høj grad præget af udsigten til at skulle forhindre planlægning og gennemførelse af storstilede terroranslag mod USA og Europa fra bjergene i Afghanistan.

Det er kontrafaktisk historieskrivning og umuligt at vide, men Afghanistan udviklede sig ikke til det tilholdssted for Al Qaeda, vi alle frygtede. Det er indlysende ikke det samme, som at det er gået godt.

Havde ret til at invadere

Men bølgen af kritik kommer fra flere sider, og ofte er argumenterne en omgang pærevælling. Mest ekstremt er selvfølgelig dem, der bare slår ud med armene og siger, det var en fejl at invadere. Tilhængerne af det argument vil formentlig afskrive sig al form for militær og håbe på, at konflikter går væk af sig selv eller måske synges væk med en højskolesangbog.

Andre vil mene, at det er på høje tid, vi trækker os ud. Andre kritiserer amerikanerne for at trække sig ud for hurtigt. Ofte kombineret med en holdning om at vi slet ikke burde have været der i første omgang. Og ofte uden at tage i betragtning at Danmark bærer et medansvar for den førte politik.

Andre begræder - med rette - at de (alt for få og små) fremskridt, der har været, eksempelvis for kvinders muligheder i samfundet, nu bliver smadret af Talibans fremmarch. Men alt for sjældent kombineres det med den oprindelige begrundelse for den danske deltagelse. Nemlig, at vi jo var i Afghanistan for at bekæmpe terror.

I modsætning til krigen i Irak, hvilede indsatsen i Afghanistan på et klokkeklart folkeretligt grundlag. Som beskrevet i det oprindelige beslutningsforslag, der blev vedtaget i Folketinget 14. december 2001, bekræftede FN's sikkerhedsråd ved resolution 1368 retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51. I debatten indgik også dengang diskussioner om behovet for humanitære indsatser udover det militære, blandt andet for også at kunne støtte kvinders rettigheder gennem militære bidrag.

Vesten er træt

Dilemmaerne i at ville understøtte demokrati og menneskerettigheder gennem brug af militære redskaber er oplagte og selvindlysende. Men også Danmark har haft en stærk interesse, i at Afghanistan ikke blev brugt som terrorbase. Vi har været med hele vejen. Fordi det var i vores egen interesse. Derfor nytter det heller ikke at lukke øjnene i uskyldig småstatstornerosesøvn.

De skrækkelige begivenheder i Afghanistan vil yderligere fremrykke en udvikling af, at vi i Vesten vil afholde os fra at gribe ind.

Middelalderagtige mørkemænd med maskingeværer sidder nu i præsidentkontoret i Kabul. Deres håndlangere render rundt med våben og truer medarbejdere i sundhedssektoren tilbage på arbejde. Medarbejdere i forsyningssektoren bliver tvunget tilbage for at få gang i elektricitets- og vandforsyningen. Tv-kanalerne tør ikke længere sende sæbeoperaer, men sender allerede nu religiøse programmer af frygt for forfølgelse. Medarbejdere, der er skræmt fra vid og sans af mørkemændene.

Men hvad rager det os? Vi er jo trætte af krig. Og vi vil ikke intervenere. Syrien er en skamplet på vores samvittighed. Og nu Afghanistan, som vi må betragte falde i Talibans hænder på bekvem afstand. Lige indtil virkeligheden måtte melde sig, hvis Afghanistan igen måtte blive hjemsted for planlægning af terrorangreb på mål i Europa eller USA.

Tilbage står, at vi er trætte af at gribe ind. Vi vil ikke bruge ressourcer på forsvaret. Den amerikanske sikkerhedsforsker Robert Kagan beskrev i sin tid, hvordan amerikanerne er fra Mars og europæerne fra Venus. Vores syn på truslerne i Danmark og Europa har været helt forskelligt fra, hvordan amerikanerne ser dem.

Før i tiden ville man i Europa se anti-amerikanske demonstrationer mod, at USA skulle blande sig i Europas egne anliggender. Meget tyder på, at vi ikke længere behøver at frygte, at USA vil kontrollere os, men derimod at vi har tabt kontrollen og med i hvilken retning, verden udvikler sig.

Til gengæld er der andre, der står på spring, og som ikke er blege for brug af militær. Putin i Ukraine. Og jeg ville nødigt bo i Taiwan med udsigt til, at amerikanerne ikke længere kan antages at ville engagere sig militært langt væk hjemmefra.

Det er den verden vores børn nu får et glimt af og skal leve i. Husk det venligst næste gang nogen skælder ud på amerikanerne. Og lad os bruge anledningen til at få etableret et samarbejde i Europa, også på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Vi får brug for det.

Synes du, at kommunen er der for dig?