17. januar 2021
Når der er behov for at udvikle og forstærke børns digitale dannelse, skyldes det, at skolen og forældrene ikke har justret den almene dannelse til at omfatte det voksende antal problemer i og omkring den nye teknologi og de digitale medier, skriver Claus Bangsholm, som her ses i 1948 sammen med sin mormor, hvor han begyndte sin egen dannelse.                            Foto: Jørgen True/medieraadetr.dk og privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Når der er behov for at udvikle og forstærke børns digitale dannelse, skyldes det, at skolen og forældrene ikke har justret den almene dannelse til at omfatte det voksende antal problemer i og omkring den nye teknologi og de digitale medier, skriver Claus Bangsholm, som her ses i 1948 sammen med sin mormor, hvor han begyndte sin egen dannelse. Foto: Jørgen True/medieraadetr.dk og privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug for flere empatiske og kritiske børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug for flere empatiske og kritiske børn og unge
Debat - 04. januar 2021 kl. 08:02

Af Claus Bangsholm Andedammen 6, Birkerød Webredaktør og forfatter

Mennesket fødes uden opdragelse, uddannelse og kultur - altså uden nogen form for dannelse. Men vi er heldigvis født med en evne til at tænke, analysere, reflektere, undersøge og være nysgerrige - egenskaber, som ikke findes i samme omfang hos andre dyrearter.

Dannelse er den socialisering, der skabes i samspillet med forældre, pædagoger, lærere og andre erfarne og vidende mennesker. Men fra tid til anden må dannelses- idealet justeres. Den seneste justering har fokus på digital dannelse! Der er problemer med vores brug af IT. Det måtte jo komme, når næsten alle børn og voksne bruger digital teknologi, og når kommunerne har postet trecifrede millionbevillinger i ny teknologi til daginstitutioner og skoler, selvom der ikke rigtig eksisterede seriøse analyser, inden teknologien blev rullet ud.

Ægget og hønen
Endnu engang lagde man et æg uden først at undersøge hønen. Men det skulle gå hurtigt, blandt andet på grund af frygten for globaliseringen og den asiatiske tiger. Det krævede mere, meget mere IT-teknologi, at ruste børnene til konkurrencestaten, mente man. Beslutningstagerne kunne slet ikke forestille sig, at børn og unge skulle udvikles til andet end arbejdslivet. Men mens skoler i resten af verden går den anden vej, vinder undervisning uden iPad og computere frem i hjertet af tech-industriens hovedstad. I Silicon Valley sender forældre deres børn til lav-tech skoler, der underviser efter Rudolf Steiner-principper, hvor teknologi er forbudt. De vælger Steinerskoler ud fra den opfattelse, at undervisning, pædagogik og opdragelse ikke blot er teknik eller et håndværk, der kan registreres i Excel, men derimod »noget, der mest minder om en form for kunst«, som Brian Degn Mårtensson, lektor i pædagogik, fastslår.

- Den målstyrede konkurrencestatsskole er et tilbageskridt i retning af et ufrit samfund, siger Brian Degn Mårtensson.

»Alt for ofte bliver teknik (læs teknologi) forvekslet med ånd«, sagde Informations legendariske chefredaktør Børge Outze i 1949. Dengang var det telefoto, fjernskrivere, lysaviser og rotationspresser, der truede med at tage fokus fra det væsentlige - udbredelsen af det frie ord - at fortælle sandheden, morgen, middag og aften. I dag kan ny teknologi også beruse de fleste og i høj grad de politiske beslutningstagere.

Manglende justering
Når der nu er behov for at udvikle og forstærke børns digitale dannelse, skyldes det, at skolen og forældrene ikke har justret den almene dannelse til at omfatte det stadigt voksende antal problemer i og omkring den nye teknologi og de digitale medier. Der er mere end nogen sinde brug for kritiske tænkere, der kan afkode falske nyheder og ikke selv bidrage til spredningen af tvivlsomme informationer i den sociale mediestrøm, som vokser i takt med, at antallet af avislæsere falder. Kritisk og analyserende tv begrænses og erstattes af reality-tv med stor underholdningsværdi som for eksempel »Den store bagedyst«.

Kernen i digital dannelse er, at man skal opføre sig som en kritisk tænker, der kan vurdere og sortere nettets informationer og argumenter, så man kan træffe velbegrundede beslutninger. En afgørende metode er kildekritik. Nu er vi rigtig langt fra det, der foregår på Facebook, hvor konklusionerne ofte er forhastede, hvor man undlader at lede efter yderligere informationer og dropper væsentlige argumenter. Der er nok at tage fat på, hvis man vil justere den digitale dannelse.

Kritisk tænkning
Evnen til kritisk tænkning bliver ofte fremhævet som en af det 21. århundredes væsentlige kompetencer. I fremtiden vil der blive brug for mange flere kreative, empatiske og motiverede unge, som kan tænke kritisk. Digital dannelse handler ikke om at gå i takt med alle dem man møder på nettet, men at stå ved sin egen formåen og meninger.

Vi lever i en verden uden faste dogmer, rettesnore eller sandheder og har derfor i høj grad brug for tænkere, der er i stand til at guide og vejlede os om valg, værdier og mulige konsekvenser. På den måde kan kritisk tænkning siges ikke kun at være en nyttig kompetence, men også at være et centralt element i dannelsen.

Fra mit otium siger jeg bare: Hvorfor ikke etablere skoler med skærmfri undervisning: Slip børnene fri fra folkeskolereformen, Excel, PISA, nationale test, iPads karakterkrav, frygten for de gule tigre, tvang, organiseret leg, forberedelse til konkurrencestaten, datastyring, målstyring og kompetenceræs.

Lad tusinde blomster blomstre!

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?