18. juli 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Briterne bør se til Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Briterne bør se til Norge
Debat - 17. januar 2019 kl. 14:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Morten Løkkegaard
MEP (V)

Det klare nej til Theresa Mays forhandlede skilsmisseaftale med EU27 var desværre både forventeligt og tragisk: Vi nærmer os en situation, som nogen nok har drømt om, men ingen reelt har ønsket, og som heller ingen tilsyneladende evner at ændre.

Og så måske alligevel: Jeg er - og har hele tiden været - grundlæggende optimist. Jeg tror på, at der kommer en aftale fem minutter over 12. Lige nu arbejder en gruppe ansvarlige politikere på tværs af det politiske spektrum - Torierne, Labour og Libdems - på at få et flertal med på en anden model, som gør den giftige backstop-diskussion overflødig. Den model kunne være, hvad der af nogen er blevet døbt »Norge+«-modellen.

Uden for EU, men...
Norge+ er i udgangspunktet en handelsaftale magen til den, som Norge har med EU. Storbritannien vil altså - ligesom nordmændene - komme til at stå formelt uden for EU, men have en handelsaftale, der giver samme fordele og forpligtelser som i dag. Problemet set fra London er så, at Norge står uden toldaftale og derfor - på grund af handelsaftalen - skal følge reglerne for fri bevægelighed.

Det er her, at det lille plus kommer ind. Plusset dækker over det, som nordmændene ikke har, nemlig en toldunion med EU. Hvorfor er det vigtigt? Jo, det er toldunionen, der gør det irske backstop overflødigt. Med plusset - en toldunion - behøver du ikke nogen »hård« grænse, og dermed ryger risikoen også for en borgerkrig.

Af gavn, ikke navn
Summa Summarum: Norge+ vil betyde, at brexit er en formel kendsgerning, men reelt er endelig afmonteret, og at briterne derfor er EU-medlem af gavn, men ikke af navn:

Alle EU-regler skal efterleves, regningerne skal betales, og indflydelsen er lig nul. Men - vigtigst af alt: UK er ikke længere med i EU og kan fejre den nyvundne formelle suverænitet. Prisen bliver høj, men i det mindste er man reelt med i det Indre Marked som er forudsætningen for velstanden hjemme.

Vil et flertal i det britiske parlament kunne leve med det?

Jeg tror det. Specielt hvis alternativet - som det ser ud nu - er den økonomiske og politiske afgrund, som venter om sølle 72 dage. Men jeg er selvfølgelig også uforbederlig optimist...