12. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bogen kan også føles lang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bogen kan også føles lang
Opdateret 03. september 2018 kl. 16:21
Debat - 03. september 2018 kl. 14:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lykke-Per

Af Erik Harbo Havelodden 64

Roskilde

Avisen ofrer 30/8 halvanden side på anmeldelsen af »Lykke-Per« og tak for det.

Det er lidt værre med noget af indholdet. På side 13 skriver man (Ritzau) om de fine og flotte anmeldelser, filmen har fået i andre aviser, men glemmer dog Kristeligt Dagblads fem stjerner. I Helle Sihms lange og grundige anmeldelse kun tre stjerner.

Vi så filmen ved premieren i Kinos største sal, og vi frydede os over de velspillende tydeligt talende skuespillere, hvor kun ganske få replikker gik tabt, hvad også kan skyldes den store sals lydanlæg, der gennemgående virker godt, men har det skidt med hviskende tale: Vi syntes godt om den pragtfuldt fotograferede film, der fik os til at tænke på Pelle Erobreren, men beklager selvfølgelig manglen på en række detaljer, som man træffer i bogen.

Vi erkender, at der er ting, der må udelades i en film på tre timer. (Den burde fylde 12). Mon ikke anmelderen har set tv-versionen, der sikkert er længere end filmen og f.eks. omtaler en flodbølge, der skyller en flok vandrere bort og en anti-jødedemonstration på Hovedbanegården. Vi beklager, at man ikke har følt nødvendigheden af at bruge Randers som Pers fødeby. Per er et slags by- og fjordbarn. Der gås let hen over bostedet i København, der var i Nyboder. Der gås let hen over Pers sommerophold med pastor Blomberg og familie (denne modepræst er alt for gammel i filmen). Her i området kommer Per til at leve mange år som en slags landmåler og ingeniør. Det er derfor, han tager en eksamen, og han ender ikke med at samle grene i klitten, men som vej- assistent.

Udmærket scene
Han ser aldrig Jakobe igen, men gensynet er selvfølgelig filmisk en udmærket scene. Det er ærgerligt, at anmelderen ikke kan se det storslåede i filmen, hvor næsten alt lykkes med hensyn til udstyr og indretning og så de dejlige skuespillere med hovedrolleindehaverne i spidsen og med en pragtfuld Tommy Kentner, Ole Lemmeke, Paul Hüttel, Rasmus Bjerg og mange flere, ja faktisk alle.

Selvfølgelig har Sihm læst bogen igen, den hører jo til de bøger, man må genlæse ligesom »Kongens Fald«, »En landsbydegns dagbog« og »Jørgen Stein«, men måske skulle man anbefale folk at se filmen og vente en rum tid med genlæsningen og lade filmen leve på sine egne præmisser, der af gode grunde må være anderledes end bogen.

Tillykke til Bille August og ikke mindst de spillere, der igen får en til at tro på, at landet har gode skuespillere.

Apropos Sihms replik om filmens længde, så kan bogen efter flere gennemlæsninger sagtens forekomme lang.