16. juni 2019
Rasmus Degnbol
Foto: Rasmus Degnbol
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Big Brother på bagsædet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Big Brother på bagsædet
Debat - 10. maj 2019 kl. 22:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Pernille Weiss (K) Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Da George Orwell skrev »1984«, havde han næppe forestillet sig, at fremtidsromanens dystre visioner ville blive overhalet indenom - helt bogstaveligt. Milliarder af mennesker og tekniske apparater er i dag forbundet via internettet, og der bliver stort set holdt øje med os døgnet rundt.

De fleste mennesker er slet ikke klar over, hvor meget de bliver overvåget. Men via mobiltelefoner, computere, smarte højtalere, gps og digitale assistenter bliver vi kigget over skulderen. Fænomenet kaldes Internet of Things (IoT) og vil i de kommende år vende op og ned på den måde, vi lever på.

Det næste tigerspring i den digitale evolution kommer til at foregå ude på vejene, hvor den første generation af intelligente køretøjer allerede har vist, hvad fremtiden byder på. Om få år vil førerløse biler og lastbiler kunne transportere passagerer og varer fra A til B helt uden mennesker bag rattet.

De nye smarte teknologier kan spare os for tid, skabe højere komfort og redde liv, men det er ikke uden omkostninger at have Big Brother med på bagsædet - og det er svært at sige nej.

Alle biler, der sælges i dag, er reelt rullende mobilenheder. EU's store nødkaldssystem Ecall betyder nemlig, at en dataforbindelse har været et lovkrav for nye personbiler og mindre varevogne siden 2018. Det indebærer, at der automatisk sendes data fra bilens computer til omverdenen - f.eks. information om, hvor hurtigt bilen kører, hvem der sidder i førersædet, og hvor bilen er parkeret.

Masser af nye muligheder
Det åbner for en masse nye muligheder og bedre trafiksikkerhed, men hvem ejer egentlig alle de data, som vores biler genererer og deler via nettet? Det er et spørgsmål, som mange bilejere er begyndt at stille, og flere interesseorganisationer efterlyser derfor klarere regler på området.

Eftersom alle nye biler nu har fået en dataforbindelse, er det på høje tid, at EU-kommissionen begynder at se på forbrugerrettigheder og andre aspekter ved adgangen til bilers data.

Forestil dig, at din bil - via sensorer i sæderne - sender information om f.eks. din vægt direkte til dit forsikringsselskab, som derefter hæver prisen på din sundhedsforsikring. Den slags overvågning er ikke nødvendig for at sikre høj trafiksikkerhed, og derfor skal man have mulighed for at fravælge det.

Udfordringen består ikke kun i, at bilen overvåger ejeren og sender data til producenten, som så har adgang til at sælge informationerne videre. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om den enkelte bilists pengepung. For når bilproducenten ejer bilens informationer, giver det mulighed for eksempelvis at binde bilejeren til bilmærkets egne værksteder. Man kan også blive tvunget til f.eks. at benytte den vejhjælps- ordning, som bilproducenten laver aftale med, eller benytte det forsikringsselskab, som bilproducenten er tilknyttet. Og det kan alt sammen ende med at koste forbrugerne dyrt.

Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil jeg hurtigst muligt rejse disse spørgsmål med mine kollegaer i EPP-gruppen. Vi har brug for at skabe større åbenhed og balance mellem kommercielle interesser, trafiksikkerheden og den enkelte bilejers ret til at bestemme over sine egne data.

Forkortet af redaktionen