7. august 2020
Karl Gabor
gallery icon

Se billedserie

Foto: Karl Gabor
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ambassadør i et corona-epicentrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambassadør i et corona-epicentrum
Debat - 15. juli 2020 kl. 08:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, Danmarks ambassadør i Sverige

Efter snart 30 år i udenrigstjenesten er der én ting, der står klart for mig: Mine udstationeringer bliver aldrig helt, som jeg havde forestillet mig. Men arbejdet er aldrig kedeligt. Jeg kom til New York 1. september 2001 for at tiltræde en stilling på FN Missionen i New York, hvor min hovedopgave ville være at dække FN's Sikkerhedsråd. Den 11. september ændrede verden sig som bekendt, og jeg kommer aldrig til at glemme den dag og især aften, hvor jeg returnerede til min lejlighed downtown Manhattan, hvor røgen fra Tvillingetårnene tydeligt mærkedes. Danmarks bidrag til den internationale terrorismebekæmpelse blev en væsentlig del af mit arbejde i de kommende år.

Syv år senere var jeg ambassadør i Singapore, da den finansielle krise satte ind i efteråret 2008. Det blev en vigtig opgave for ambassaden og den øvrige udenrigstjeneste at fremme dansk erhvervslivs eksport på nye vækstmarkeder.

Mit første år som ambassadør i Sverige er blevet noget anderledes, end jeg forestillede mig sidste sommer. Det store emne i svensk politik i efteråret var den stigende bandekriminalitet, og snart skulle ambassaden informere om indførelse af en grænsekontrol ved indrejse fra Sverige til Danmark med henvisning til grænseoverskridende kriminalitet. I sidste uge faldt der som bekendt dom mod to svenskere efter bombesprængningen ved Skattestyrelsen. De officielle reaktioner i Sverige mod grænsekontrollen var afdæmpede - Sverige indførte jo grænsekontrol mod Danmark under flygtningekrisen i 2015.

Bekymret
Lige nu er min familie på ferie i Danmark. Efter ankomsten til København i sidste uge tog vi direkte til Rigshospitalet for at blive testet for Covid-19. Og inden for et døgn forelå resultatet - vi kunne alle holde ferie i Danmark med god samvittighed. For vi kommer unægtelig fra et epicentrum for corona-smitte. Stockholm er blandt de 10 hårdest ramte regioner i Europa hvad angår overdødelighed som følge af Covid-19. Og Sverige er stadig det europæiske land, der målt over de seneste 14 dage har flest døde i forhold til indbyggertal.

Siden marts har antallet af døde i Sverige med Covid-19 kørt som »breaking news« i Danmark, og den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell er ikke kun en kendis i hjemlandet. Familie og venner har været bekymret på vores vegne, og det vil også være forkert at sige, at jeg ikke har været bekymret, men nok ikke mere end den almene stockholmer. Med en 13-årig søn med krudt i røven, og som er rigtig god til fodbold, har jeg enkelte gange tænkt, at der måske var en større mening med, at vi skulle opholde os i Sverige under coronakrisen, da han ud over at fortsætte i skolen kunne blive ved med at træne og spille turneringsfodbold.

En anden tilgang
Det er klart, at Sverige har valgt en anden tilgang til corona-strategien end Danmark og øvrige nordiske naboer. Samfundet har kun i begrænset omfang været beordret nedlukket. Den svenske regering har dog - ikke mindst efter at en del af det »genåbnede Europa« fortsat er lukket for svenskere - italesat, at Sverige i stor udstrækning anvender den samme værktøjskasse i pandemihåndteringen som andre lande. Sygehusvæsenet har kunnet håndtere presset, og de højere dødstal skyldes, at man ikke har været gode nok til at beskytte ældresektoren, og derfor er gennemsnitsalderen for de afdøde 82. Det afvises nu, at man har forfulgt en målsætning om flokimmunitet.

Med dødstal mange gange højere end de nordiske naboer kan det måske undre, at den svenske befolkning hidtil har støttet op om deres regering og ikke mindst om »Folkhälsomyndigheten«. Men man er vant til en forvaltningsstruktur, hvor myndighederne nyder stor autonomi, og hvor myndighederne styrer ved anbefalinger frem for påbud. Myndighederne forventer, at borgerne udviser »folkvett« - en kombination af sund fornuft og samfundssind. Sverige skiller sig imidlertid nu så markant ud på det europæiske Covid-19 kort, at der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved, om man har valgt den rigtige vej.

Bag om tallene
Det har været et privilegium at være med til at forsyne regering og ministerier med oplysninger, som går bag om tallene i »breaking news«. En særlig problemstilling er hensynet til Sydsverige. Regionen er tæt integreret i »Greater Copenhagen«. Eksempelvis er Kastrup den vigtigste lufthavn for borgere og virksomheder i Skåne. Det gjorde indtryk på mig, da jeg i efteråret talte med ledende erhvervsfolk i Malmø, at de tilkendegav, at beslutninger i Folketinget ofte var lige så vigtige for dem som Riksdagens beslutninger. De er traditionelt gode ambassadører for Danmark og har måske af samme grund været ganske verbale i deres bekymring over grænselukningen. Regeringens beslutning ved seneste grænseåbning om at give en særlig status til Skåne, Halland og Blekinge er blevet noteret.

Efteråret byder forhåbentlig på lidt mere normale arbejdsforhold. Ambassaden er nemlig klar til en stor eksportfremmesatsning. Sverige er Danmarks 3. største eksportmarked - og størst målt per indbygger. Regeringen og Folketinget har bevilget ekstra midler til at hjælpe dansk erhvervsliv godt videre oven på coronakrisen, og skulle smittesituationen ikke være forbedret lige med det samme, er vi i de forgangne måneder blevet mestre i at bistå virksomheder virtuelt.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?