3. december 2020
MF Rasmus Prehn,
MF Rasmus Prehn,
Foto: Steen Brogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 11 milliarder kroner samlet ind til nødhjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

11 milliarder kroner samlet ind til nødhjælp
Debat - 06. november 2020 kl. 13:48

Sahel-regionen

Af Rasmus Prehn Udviklingsminister (S)

Den humanitære situation i Sahel-regionen syd for Sahara i Afrika er hjerteskærende og dybt foruroligende.

Jeg var i ét af landene, Burkina Faso, i begyndelsen af oktober, hvor jeg sammen med direktøren for FN's Verdensfødevareprogram, David Beasley, med egne øjne så fattigdommen og nøden. Det er voldsomt.

Konflikt, terrorisme og ekstremisme underminerer stater og rammer civilbefolkninger i hele Sahel. Tortur, kidnapninger, seksuelle overgreb, menneskerettighedskrænkelser og fordrivelse er næsten hverdagsforseelser.

Klimaforandringer rammer desuden hårdt, og temperaturen i Sahel stiger dobbelt så hurtigt som i resten af verden. De humanitære behov vokser med foruroligende hast. Sult er nu en realitet, og næsten to millioner mennesker i Burkina Faso, Mali og Niger er fordrevet fra deres hjem.

Stor Sahel-konference
I foråret tog vi i Danmark derfor initiativ til en stor Sahel-konference, der med Danmark som vært blev holdt i oktober måned. Heldigvis med stor succes. David Beasley fra FN's Verdensfødevareprogram, der netop har modtaget Nobels Fredspris, var i København. Med virtuelt var EU's krisekommissær, FN's nødhjælpschef, udenrigsministre fra Tyskland, Mali og Burkina Faso samt ledere fra bl.a. Verdensbanken, UNHCR og UNICEF. Knap 11 mia. danske kroner (1,7 milliarder dollars) blev samlet ind. Det glæder mig overordentligt, og det giver mig en tro på fremtiden, når verdenssamfundet ikke stiltiende ser på, at Sahel fastholdes i underudvikling, voksende fattigdom og fortsat konflikt - med alt, hvad det fører med sig. 

Jeg er stolt over konferencens succes. Nu fokuserer vi og resten af det internationale samfund på at sikre, at de mange penge bruges rigtigt og mest effektivt, til fordel for de hundredetusinder, som er berørt af den humanitære krise i regionen.

Rent vand til flere
Fra dansk side løfter vi vores samlede indsats i det centrale Sahel, der består af landene Burkina Faso, Mali og Niger, med i alt 700 mio. kr. frem til og med 2022. Midlerne går til en stribe nye aktiviteter, bl.a. til at styrke langsigtede humanitære indsatser gennem civilsamfundspartnere i regionen. Vi sætter også gang i et stort program om sammenfaldet mellem klimaforandringer, fordrivelse og ustabilitet. Jeg har en ambition om at sikre rent vand til 5,8 millioner flere afrikanere og uddanne 10.000 flere faglærte i Afrika. I tillæg til de nye initiativer vil jeg fokusere de landeprogrammer, vi har for Sahel-landene, mere på konflikt- og fordrivelsesrelaterede udfordringer.

Danmark er med til at lægge en linje for en styrket international indsats i en af de mest alvorlige kriser i verden. Det kan vi godt være stolte af.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?