
På trods af et mangeårigt samrabejde og venskab, beholder Anja Alajdi sin professionelle tilgang til tingene - hun er f.eks. ikke dus med kronprinsessen, når hun arbejder på Amalienborg, fortæller hun i et interview med Børsens livstilsmagasin Pleasure:
- Jeg indtager min kaffe i kaffestuen ligesom resten af personalet. Jeg er personale, når jeg er på arbejde, og kan det godt være, at jeg er veninde en anden dag, men så er det en anden invitation. Jeg kender min plads, og det, tror jeg, er min styrke. Du vil heller aldrig høre mig bruge kronprinsessens fornavn, siger Anja Alajdi.
Nu kommer Anja Camilla Alajdi kun et par gange om ugen på Amalienborg, når kronprinsessen skal have hjælp med at finde tøj til officielle opgaver.
Anja Alajdi har naturligvis også andre kunder end kronprinsessen, og sammen med veninden og guldsmeden Marianne Dulong har hun et smykkefirma i venindens navn.
Hun ved godt, at samarbejdet med kronprinsesse Mary har givet hende flere kunder, men hun bliver alligevel rasende indvendigt, når folk stiller for mange nærgående spørgsmål:
- Du aner ikke, hvad folk kan finde på at spørge om. Betaler kronprinsessen selv for sit tøj? Står du hver morgen og klæder hende på? Og det, der er værre. Folk kan være så indiskrete, og der er bare ting, man ikke taler om, så jeg får hurtigt lukket den slags spørgsmål ned, siger Anja Alajdi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her