Billeder: Kronprinsen indviede forskningscenter

Kalundborg: Kronprins Frederik var med da det nye forskningscenter BioPro fredag formiddag blev indviet i Kalundborg.
Med var også erhvervsminister Annette Vilhelmsen foruden blandt andre Kalundborgs borgmester Martin Damm, Køges borgmester Marie Stærke og folketingsmedlem Pia Kjærsgaard.
Forskningscenteret BioPro er etableret i et samarbejde mellem Novo Nordisk, CP Kelco, Novozymes, DONG, DTU og Københavns Universitet foruden CAT og Region Sjælland.
Efter den officielle indvielse fik Kronprins Frederik og en gruppe honoratiores en guidet rundtur i Novo Nordisks insulinfabrik.

Foto: Fotograf Anders Ole Olsen ©