24. oktober 2020
Den seneste tid har antallet af positive coronatest været stigende. Det skyldes blandt andet, at antallet af test i dag ligger højere end tidligere. (Arkivfoto)
Den seneste tid har antallet af positive coronatest været stigende. Det skyldes blandt andet, at antallet af test i dag ligger højere end tidligere. (Arkivfoto)
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Yderligere 454 personer testet coronapositive i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yderligere 454 personer testet coronapositive i Danmark

Siden torsdag er 454 personer testet coronapositive. Det er rekord, men hænger også sammen med flere test.

Opdateret 18. september 2020 kl. 14:02
Danmark - 18. september 2020 kl. 13:57
Af Ritzau

Det seneste døgn har 454 personer fået registreret en positiv coronatest, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal positive test, der er registeret i al den tid, Danmark har været ramt af coronavirusset.

Den hidtidige smitterekord blev sat torsdag, hvor der det forgangne døgn var blevet konstateret 453 nye tilfælde af coronasmitte.

På SSI's oversigtskort vil man imidlertid bemærke, at der 3. april var 473 bekræftede tilfælde. Men dette tal er opgjort ud fra prøvedato - hvilket vil sige, den dato man fik taget prøven.

Det daglige coronatal, som opdateres hver dag klokken 14, er derimod baseret på det seneste døgns svar på prøver. Der kan gå op til 72 timer, før der foreligger et svar.

Ifølge Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital er smittetallet alt for højt, og derfor ser vi også stramninger på området.

- Problemets omfang kan potentielt bliver langt større, hvis vi kommer en uge længere hen. Det er nu, der skal gøres noget, siger Henrik Nielsen.

Han påpeger, at hvis tallene og smittekæder bliver mange flere, kan vi ikke magte det.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Det seneste døgn er lidt mere end 26.000 personer i Danmark blevet testet for første gang. Dermed er over 2,1 millioner borgere nu blevet testet.

Ud af de 454 nye positive coronatest, der er registreret herhjemme det seneste døgn, stammer 101 af dem fra Københavns Kommune.

Særligt hovedstadsområdet har på det seneste været på myndighedernes radar på grund af stigende smitte i og omkring København.

På sygehusene er der nu indlagt 58 patienter med coronavirus. Det er to færre i løbet at det seneste døgn.

Der er ikke registreret coronarelaterede dødsfald de seneste 24 timer.

arrow Læs også: Forsamlingsforbud sænkes til 50 i hele landet
arrow Barer og restauranter i hele landet skal lukke klokken 22
18. september 2020 kl. 14:08 Opdateret: kl. 14:19
arrow Barer og restauranter i hele landet skal lukke klokken 22
18. september 2020 kl. 13:08 Opdateret: kl. 14:18
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?