23. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antal coronaindlagte dykker til det laveste siden september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antal coronaindlagte dykker til det laveste siden september

Delta-varianten er i vækst herhjemme og kan ifølge lektor få ellers hensygnende epidemi til at genopblusse.

Danmark - 19. juni 2021 kl. 14:01
Af Ritzau

Der er lørdag registreret yderligere 243 coronatilfælde i Danmark, oplyser Statens Serum Institut. Det er sket på baggrund af 111.216 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 0,22 procent. Det svarer til niveauet i fredagens smittetal.

arrow Læs også: FAKTA: Snart har tre millioner fået det første stik

Antallet af indlagte falder med otte til 76. Man skal tilbage til 21. september sidste år for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Tallene viser ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, at det går den rigtige vej med at slå corona tilbage.

- Det viser, at vi har rigtig god kontrol over den normale corona, Alpha-varianten B117, den er ikke i vækst.

- Måske er den endda en anelse aftagende, når vi ser over en lidt længere periode, siger han.

Tirsdag blev kontakttallet opgjort til 0,8 for anden uge i træk. Det betyder, at ti smittede giver smitten videre til otte. Dermed er epidemien aftagende.

Men kampen er ikke vundet endnu, understreger Viggo Andreasen.

Den såkaldte Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien, er på fremmarch - både herhjemme og i udlandet.

- Delta-varianten er nu klart i vækst i Danmark, og på sigt betyder det, at den vil blive den dominerende type, siger Viggo Andreasen.

Siden 1. april er der registreret 215 tilfælde af Delta-varianten herhjemme. De seneste uger er den ifølge Viggo Andreasen vokset med foruroligende fart.

- Delta-varianten er faktisk vokset fra ni tilfælde i uge 20 til 57 i uge 23. Og de 57 er et foreløbigt tal, som godt kan stige, når alle de positive prøver fra den uge er sekventeret.

Delta-varianten er mere smitsom end den gængse coronavariant, og det tyder også på, at den er mere alvorlig og forbundet med større risiko for indlæggelse.

- Lige nu har vi et kapløb mellem, hvor mange der er vaccineret, og hvor mange der smittes.

- Det er lige nu uklart, om Delta-varianten når at vinde det kapløb og skabe en større epidemi, inden vi kommer i hus med vaccinerne, siger Viggo Andreasen.

De seneste tal fra seruminstituttet viser, at 50,9 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19.

27,6 procent har fået begge stik og anses for færdigvaccineret.

Der er det seneste døgn registreret to nye coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2530 personer afgået ved døden, efter at de har fået påvist covid-19.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022