26. september 2020
Staten har skullet have historisk få penge op ad lommen til støtte af landvindmøller og solceller i år.
Staten har skullet have historisk få penge op ad lommen til støtte af landvindmøller og solceller i år.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vindmøller og solceller tæt på at være statsstøttefri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vindmøller og solceller tæt på at være statsstøttefri

I 2019 har staten støttet landvindmøller og solceller historisk lidt økonomisk. De kan snart klare sig uden.

Danmark - 05. december 2019 kl. 22:30
Af Ritzau

Det er blevet så billigt at opføre landvindmøller og solceller, at staten snart ikke behøver at støtte nye projekter længere. Det vurderer klimaminister Dan Jørgensen (S).

Vurderingen kommer, efter at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har lukket sit seneste udbud, hvor projekter har kunnet søge støtte.

- Det går stærkere i den rigtige retning, end jeg havde turdet håbe på. Det er ret vildt, at vi har fået 2,5 gange mere vedvarende energi end planlagt for under halvdelen af prisen.

- Jeg kan ikke sige, præcist hvornår vi når en støttefri fremtid, men den nærmer sig med hastige skridt, siger Dan Jørgensen.

I udbuddet - officielt kaldet det teknologineutrale udbud - for 2019 var der afsat 258 millioner kroner. Men da alle buddene var kommet, var der kun søgt for 157 millioner kroner i støtte.

Det betyder, at staten har støttet projekterne, der samlet lyder på 181 MW, med 1,54 øre per produceret kilowatt-time. Sidste år var det tal 2,28 øre.

Det store fokus inden for vedvarende energi i Danmark lige nu er dog på havvindmølleparker. De er dyrere at opføre, men kan til gengæld være betydeligt større end landvindmølleparker.

Også her falder behovet for støtte, og allerede nu opføres havvindmølleparker i Tyskland uden statslig støtte.

- Heldigvis går det også i den rigtige retning for havvindmøller. Mange af de projekter, der foregår ude i verden, sker på markedsvilkår. Og kan altså konkurrere både med kul og andre fossile brændsler, der ellers traditionelt har været billigere.

- Alt i alt må man sige, at i en tid, hvor der er meget at bekymre sig om, så er der også lyspunkter, siger Dan Jørgensen.

Han vil gerne bruge de penge, der er sparet ved det netop overståede udbud - samt de penge, man sandsynligvis ikke kommer til at bruge i fremtiden - på at støtte grøn energi på andre måder.

Her er fokus på at støtte energilagring. En af de store knaster ved vedvarende energi er, at produktionen svinger op og ned alt efter vind og sol.

Effektiv lagring vil gøre det til en stabil energikilde på linje med eksempelvis kulkraft, atomkraft og vandkraft.

- Der skal en del udvikling og økonomisk støtte til, inden vi når et sted, hvor lagring kan gøres rentabelt og i stor nok skala.

- Men man skal huske på, at da vi startede med vindkraft i Danmark for årtier siden, var der også mange, der sagde, at det var for dyrt og aldrig ville lykkes, siger Dan Jørgensen.

Hvordan overskudspengene fra støtte til landvind og solceller skal sendes mod lagring - og hvis de overhovedet skal - skal igennem Folketinget.

- Regeringen har et ønske om, at vi ser på det hele med nye friske øjne, når vi til næste år skal lave en klimahandlingsplan. Der bliver brug for meget store investeringer.

- Og her er det jo gode nyheder, at vi pludselig har flere penge mellem hænderne, end vi troede. Jeg kan røbe, at det ikke ofte er den type problem, man har som politiker, siger ministeren.

Har debatten om sexisme taget overhånd?