19. november 2017
En medarbejder hos Banedanmark er fritaget for tjeneste, mens det undersøges, hvorfor tog ramte gravemaskine.
gallery icon

Se billedserie

En medarbejder hos Banedanmark er fritaget for tjeneste, mens det undersøges, hvorfor tog ramte gravemaskine.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Togkollision skyldtes formentlig en menneskelig fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Togkollision skyldtes formentlig en menneskelig fejl

En medarbejder hos Banedanmark er fritaget for tjeneste, mens det undersøges, hvorfor tog ramte gravemaskine.

Danmark - 14. november 2017 kl. 21:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdagens uheld på Kystbanen, hvor et tog ramte en gravemaskine ved Klampenborg Station, skyldtes formentlig en menneskelig fejl.

Det oplyser Banedanmark i et skriftligt svar til DR Nyheder.

En medarbejder hos Banedanmark er blevet fritaget for tjeneste, mens det bliver undersøgt, hvordan uheldet kunne ske.

arrow Læs også: Tidligst normal trafik på kystbanen kl 20.

- Vores indledende undersøgelser peger på, at der er tale om en menneskelig fejl, i kommunikationen mellem de personer der styrer trafikken, og de personer der har arbejdet langs banen.

- I relation til den konkrete hændelse er den pågældende medarbejder indtil videre fritaget fra tjeneste, mens undersøgelsen pågår, lyder det fra Banedanmark, der ikke har ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder om togkollisionen.

Uheldet skete kort før klokken otte, da Øresundstoget ramte en gravemaskine, som blev skubbet 150 meter hen ad skinnerne.

Syv passagerer og gravemaskinens fører blev bragt til sygehuset. Ingen er dog kommet alvorligt til skade.

Det er entreprenøren LM Gruppen, der står for arbejdet langs banen.

Indehaveren, Søren Knudsen, fortæller til DR Nyheder, at man i forbindelse med tirsdagens arbejde skulle tættere på skinnerne end den sikkerhedsafstand, som Banedanmark kræver.

- Vi anmoder om at komme ind over den sikkerhedsafstand, som Banedanmark har bestemt, og det får vi lov til. I forbindelse med, at vi er tæt på skinnerne, bliver vi påkørt af et tog, siger han til DR Nyheder.

Spørgsmål: Når I har den tilladelse, hvordan kan kollisionen så ske?

- Det er så det, Havarikommissionen og undersøgelseskomitéen hos Trafikstyrelsen og Banedanmark er i gang med at finde ud af. Jeg kan kun sige, at i min optik har LM Gruppen gjort det, vi skal, siger Søren Knudsen til DR Nyheder.

arrow Øjenvidne til togulykke: Folk tog det roligt
14. november 2017 kl. 11:26 Opdateret: kl. 11:26
arrow Tog rammer gravko: DSB er klar med krisehjælp
14. november 2017 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:00

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk